Danske Studier 1946-47

STENMAGLE-ÆSKEN OG GULDHORNS-INDSKRIFTEN 53
I 1899 tog Vilhelm Thomsen 16 guldhornsindskriftens tawido op
til fornyet overvejelse, idet han var kommet til at nære tvivl om den
hidtil antagne oversættelses berettigelse. Han henviser for det første
til, at i andre indskrifter, hvor begrebet „gøre", „forfærdige" er udtrykt,
benyttes et andet verbum: wurkjan, aldrig taujan; endvidere,
at der i gotisk er en bestemt forskel mellem disse to verbers betydningsomraader,
idet taujan kun er brugt i overfort betydning og ikke i forbindelse
med et haandgribeligt objekt. Ligeledes dækker de forskellige
former af det til got. laujan svarende ord i vestgermansk andre betydninger
end det til got. waurkjan svarende ord, nemlig „tilberede",,
„bearbejde", „sætte i brugbar stand". Og her ligger efter Vilh. Thomsens
opfattelse den oprindelige betydning af taujan inden for germansk
sprogomraade.
Paa grundlag af disse betragtninger naar Vilh. Thomsen da til den
anskuelse, at guldhornsindskriftens horna tawido ikke bør gengives
ved „cornu feci", men at det snarere betyder „cornu paravi", altsaa:
„indrettede, istandbragte hornet". Men heraf følger atter, at indskriften
maa hentyde til en reparation, oppudsning eller større ændring
af hornet.
Erik Moltkes kategoriske afvisning af Vilhelm Thomsens nytolkning
16 var, som paavist af Karl Martin Nielsen 17 , ikke fyldestgørende,
idet laujan i det skriftsted af Vulfilas gotiske bibel, som Moltke bygger
paa, optræder i en forbindelse, der ikke modbeviser Vilh. Thomsens
ovenfor anførte opfattelse af dette ords betydning. Derimod paapeger
Karl Martin Nielsen, at den overførte betydning, hvormed taujan
optræder i de exempler, der kendes fra gotisk, rimeligvis er sekundær og
gaar tilbage til en oprindelig betydning med konkret objekt: „gøre",
„udføre", „frembringe", „facere". At taujan i de vestgermanske exempler,
hvor dette ord, i modsætning til i gotisk, forekommer med
konkret objekt, optræder med betydningen: „tilberede", „bearbejde",
„sætte i brugbar stand", udelukker selvfølgelig ikke, at taujan i nordgermansk
kan have haft betydningen: „gøre", „frembringe", „lave".
Konklusionen af Karl Martin Nielsens undersøgelser er den, at det
vel ikke paa grundlag af det foreliggende materiale med sikkerhed
kan sluttes, hvorvidt horna tawido betyder „udstyrede, indrettede,
istandsatte hornet" (Thomsen) eller „forfærdigede, gjorde, lavede
16 Arkiv f. nord. filologi XV, 1899, p. 193—97. " Aarb. 1936, p. 104. 17 Aarb.
1940, p. 59.