Danske Studier 1946-47

52 ANDERS BÆKSTED
led i historisk tid. Det foreligger sikkert i Eddaens odinsnavn Hagyrkr 7 ,
mindre sandsynligt i Hagbardr, Hagvaldr og Hagvardr^
I andet led -radaR foreligger den urnordiske form af det fra historisk
tid velkendte -rådr. To eller tre exempler paa forekomsten af
dette navneled allerede i de forholdsvis faa bevarede urnordiske indskrifter
(Mfijebro-stenen og Stenmagle-æsken, hertil rimeligvis ogsaa
Saude-stenen 8 ) taler for, at det har været ret-hyppigt i folkevandringstiden.
Fra historisk tid kendes adskillige mandsnavne paa -rådr
(exx. Gagnrdår, Gangrådr, Gédrådr, Gunnrådr, Torrådr, Vigrådr o. fl. 9 ),
men adskillige opdigtede eller mytiske navne blandt disse exempler
kan maaske opfattes som tegn paa, at den praktiske anvendelse af de
toleddede mandsnavne paa -råor er paa retur i vikingetiden.
tawide er regelmæssig præt. 3. p. sg., svarende til 1. p. tawido i
Gallehus-guldhornets indskrift. Medens selve den her foreliggende
form af iaujctn altsaa ikke giver anledning til yderligere iagttagelser,
medfører forøgelsen af materialet ved den nyfundne 'indskrift, at
diskussionen om dette ords egentlige betydning maa føres et stykke
videre. Dette kan her gøres i korte træk, idet der for den foregaaende
diskussions vedkommende henvises til de fyldige referater i afhandlinger
om guldhornsindskriften af Erik. Moltke 10 og Karl Martin
Nielsen 11 .
I 1865 naaede Suphus Bugge 12 som bekendt til den tolkning af
guldhornsindskriften, som sidéri har været den almindeligt antagne,
for saa vidt som alle diskussioner om opfattelsen af indskriftens enkelte
led er gaaet ud fra den som i grundtrækkene rigtig og sikker. Men
allerede før Sophus Bugge vår andre naaet til den samme opfattelse
af det ord i indskriften, som nu faar fornyet interesse: tawido.
Bredsdorff 13 oversatte det ved „fabricavi", og P. A. Munch 14 oplyste
den foreliggende form nærmere med henvisning til „det hos Vulfila
ofte forekommende Verbum taujan, at gjore, istandbringe".
7 Eller Hagvirkr, se Finnur Jonsson i Lexicon poeticum, 1931, sp. 221. 8 Denne
runesten (Krause nr. 71, anm.) er nu tabt. Sophus Bugge har set, at den meget unøjagtige
indskriftgengivelse hos Ole Worm snarest repræsenterer runerne wadaradas,
gen. af et mandsnavn Wandaradau. Se Norges Indskrifter m. de ældre Runer
r, 1891—1903, p. 183 ff. »Lind, Norsk-islandska dopnamn, 1905—15 og Supplement
1931. 10 Aarb. 1936, p. 97 ff. » Aarb. 1940, p. 57 ff. I2 Tidskrift for
Philologi og Pædagogik VI, p. 317 f., jfr. VII, 1866—67, p. 215 ff. ls Mémoires de
la Société des Åntiquaires du Nord, 1836—39, p. 161. " Annaler f. nord. Oldkyndighed,
1847, p. 339 f.