Danske Studier 1946-47

I
50 ANDERS BÆKSTED
tion, men blev vel i al almindelighed brugt til at gemme smaating
i. Dette modsiges ikke paa nogen maade af den omtalte norske æske,
der ved fundet netop indeholdt en del smaasager (en bronzesynaal, en
stump betalingsguld, et fragment af et lille sølvbeslag), som svarer
meget godt til de smaaredskaber og nipsting, en nyere tids bondepiger
maa tænkes sædvanlig at have opbevaret i lignende smaa skrin.
Runeindskriften (fig. 2), som er saa vel bevaret, at den iagttoges,
strax da æsken kom for dagens lys, er indridset paa den ene langside
i en enkelt, lidt skraa linje, et lille stykke over bunden (fra c. 4 til
c. 9 mm fra kanten mellem bund og side). I forhold til æskens naturlige
stilling staar runerne paa hovedet. Indskriften er tydeligt nok
anbragt uden hensyntagen til æskens form og optræder eller virker
ikke paa nogen maade som dekoration af den paagældende genstand,
der jo i det hele taget ogsaa, som før nævntj er uornamenteret.
Indskriften, som trods sin ælde staar forbavsende klar og skarp,
er aabenbart indridset i træet 1 med en knivspids. Runestørrelsen,
der aftager ret jævnt fra indskriftens begyndelse til dens slutning,
varierer mellem c. 13 mm og c. 8 mm. Læseretningen er fra venstre
mod højre, og hele indskriften kan med sikkerhed gengives:
hagiradaR j tawide |
Om enkeltheder i indskriften er der kun grund til at anmærke
følgende:
Mellem niende og tiende rune ses et skilletegn, en lodret række
af vistnok oprindelig 5 punkter eller smaastreger. Disse er delvis
faldet sammen til en enkelt linje, der dog adskiller sig tydeligt fra
de egentlige runers lodrette stave ved ikke, som disse, at gennemskære
træets større aarer. Et lignende skilletegn paa 5 punkter afslutter
indskriften. Denne bestaar altsaa af to ord. Sidste rune har formen
n og svarer saaledes til e-runen paa Torsbjerg-dupsko og Straaruphalsring
4 , medens denne runes normalform ellers er M.
Af den lille snes hidtil kendte urnordiske indskrifter fra dansk
omraades folkevandringstid, den runologiske periode 1,1 5 , kan kun
en fjerdedel siges at være tolket med tilnærmelsesvis sikkerhed 8 .
« DR. nr. 7 og nr. 18. 5 DR. Text, 1942, sp. 1018, jfr. sp. 1035. • DR. nr.
12 Gallehus-guldhorn, 18 Straarup-halsring, 207 Vimose-kam, 232 Himlingøjefibula,
261 Lindholmen-amulet. Se ogsaa den nyfundne Værlose-fibula, Aarb.
1945, p. 84 ff.