Danske Studier 1946-47

More documents

Recommendations

Info

GOTTONSK KOSMOLOGI <strong>47</strong> Folkene ad. Syd for den boer Mennesker, altså Midgårds Sønner, dvs. de angliske og saxiske Landnamsmænd. Norden for Muren boer lutter Orme, Øgler og Utysker, dvs. de fordrevne britiske Odelsindbyggere; ja, selv Luften er giftig. Forestillingen om Muren er tagen fra den romerske Vallum, Grænsemuren mellem det romerske Britannien og det uavhængige Skotland; på Kymrisk kaldes den Gwal 1 . Og medens de vilde hedenske Landnamsmænd qua gottonske får gælde som Mennesker, bliver de mere civiliserede Odelsindbyggere gjort til vilde Utysker, bare fordi de tilhører en fremmed og fjendtlig Race. Vi seer hær det typiske Exempel på Virkningen av Nationalhad. Der findes et engelsk Dværge- eller Alpefolk Pixies, som menes at være en Mytisering av det nordbritiske Folk Pikterne. Om denne Tydning holder stik, tør jeg ikke sige. I Sydområdet fremtræder Grænseforestillingen mindre klart. Den Vildskab, der sædvanlig kendemærker Udgårds Indbyggere, er jo ikke tilstede hos de vælske Naboer, kun hos et Urfolk som Baskerne og hos de senere indtrængte Hunner, Avarer og Magyarer. For det norrøne Kosmebillede, som vi jo mest er henviste til, ligger Sydområdet også for fjærnt. Vi har dog ialfald Muspels Sønner alias Surts Sønner i Ildverdenen Muspelsheim som Udtryk for en fremmed, fjendtlig Race i Sydens tropiske Zone, Hovedmodstandere av Midgårds Sønner i Ragnarok. Da Udtrykket Muspilli „Kød-Ødelæggelse" genfindes i Øvretyskland, drejer det sig åbenbart om fælles urgamle Forestillinger. Tyske Heltesagn kender i Tyrol Dværgekongen Laurin med Sønnen Walbaran. Hær har vi et typisk Udtryk for det romanske Folkeelement, som Tyskerne mødte mod Syd. Dværgeskikkelsen pointerer Sydboernes lavere Væxt. Og Endelsen -in eller -an er i tysk Heltedigtning typisk Kriterion for ikkegottonsk Nationalitet, som jeg har påvist i „Oldsagn om Godtjod" S. 122. Hærmed er vi til Ende med vor Rundgang langs Midgårds Grænsemarker. Jeg må kalde det for en Fejl ved Grønbechs Fremstilling, at den ved Tydningen av Gottjods Kosmebillede kun lidet regner med geo- 1 En Grænsemur med Retningen Nord-Syd er Offa's Dike, som Merciakongen Offa II rejste mod Briterne etter Erobringen av det østwalisiske Laudskab Pengwem. Men dette Dige existerede jo endnu ikke på Prokops Tid.
48 GUDMUND SCHUTTE: GOTTONSK KOSMOLOGI grafiske Motiver og slet ikke med etniske. Medens Midgårds menneskelige Gottjod dvs. „Goterfolk" idealiseres til Godtjod, „Gudefolk", rammes Udgårds Mennesker gennemgaaende av en nedadgående Mytisering, som vi seer håndgribelig hos Hunner, Anter, Russer og Briter. Lindormen dvs. Midgårdsormen symboliserer Kystens Terrænlinjer i Vendsyssel og Salling, jfr. min Artikel i „Hist.--Aarb.-f. Skive" 1944. Limfjorden opfattes som den Fure, som Jætteormen Limgrim frembringer, mens han roder efter Olden. Gefionsmyten tydes av Snorre i „Heimskringla" udtrykkelig geografisk: Malarsøens Vige-svarer til Sjællands Næs. Vrangt er. det jo, at Snorre eller hans Kilde vælger Målaren som Spejlbillede for Sjælland; det virkelige Spejlbillede er Vånern. Forskydningen voldes, som E. Erslev har påvist, dærved, at der ved Målaren ligger et Sjoland, der uvilkårlig drager Tanken mod Selund, Sjælland. Men den geografiske Mytetænkning er ialfald tydelig. Jfr. min Artikel „Where is Gefion's Lake situated?" („Acta phil. Scandinavica" 1945, 306).
Page 1 and 2: DANSKE STUDIER FOR UNIVERSITETSJUBI
Page 3 and 4: FulJ- Jttfrri&li Fig. 1. Kingigtors
Page 5 and 6: 2 WILLIAM THALBITZER en langagtig.
Page 7 and 8: 4 WILLIAM THALBITZER I. KINGIGTORSS
Page 9 and 10: 6 WILLIAM THALBITZER denne, der ikk
Page 11 and 12: 8 WILLIAM THALBITZER tryller over e
Page 13 and 14: 10 WILLIAM THALBITZER nødvendigvis
Page 15 and 16: 12 WILLIAM THALBITZER med deres „
Page 17 and 18: 14 WILLIAM THALBITZER hjemlande i d
Page 19 and 20: 16 WILLIAM THALBITZER almanak fra d
Page 21 and 22: a b b8 d e f 18 WILLIAM THALBITZER
Page 23 and 24: 20 WILLIAM THALBITZER j-runen (brug
Page 25 and 26: 22 WILLIAM THALBITZER tydeligvis fu
Page 27 and 28: 24 WILLIAM THALBITZER tænk de enke
Page 29 and 30: 26 WILLIAM THALBITZER panna, dat. p
Page 31 and 32: 28 WILLIAM THALBITZER 1. 7 og 10. M
Page 33 and 34: 30 WILLIAM THALBITZER Når blev det
Page 35 and 36: 32 WILLIAM THALBITZER Udeladelsen a
Page 37 and 38: 34 WILLIAM THALBITZER sonlige og ep
Page 39 and 40: 36 WILLIAM THALBITZER kortest mulig
Page 41 and 42: 38 WILLIAM THALBITZER eh, oh ikke v
Page 43 and 44: 40 WILLIAM THALBITZER i hurtig bere
Page 45 and 46: 42 GUDMUND SGHUTTE lære hedder den
Page 47 and 48: 44 GUDMUND SCHUTTE Underzonen har f
Page 49: 46 GUDMUND SCHUTTE Indebyrd. Men Vi
Page 53 and 54: STENMAGLE-ÆSKEN OG GULDHORNS-INDSK
Page 63 and 64: „NATUREN OVER OPTUGTELSEN 59 Char
Page 65 and 66: „NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 61 nin
Page 67 and 68: „NATUREN OVER OPTUGTELSEN*' 63 Na
Page 69 and 70: „NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 65 der
Page 71 and 72: „NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 67 Vin
Page 73 and 74: SAMMENSATTE FARVEORD HOS JOHANNES V
Page 81 and 82: Rød. SAMMENSATTE FARVEORD HOS JOHA
Page 85 and 86: ÅMAND OG BÆKHEST AF AUG. F. SCHMI
Page 87 and 88: ÅMAND OG BÆKHEST 83 hørtes. Den
Page 89 and 90: ÅMAND OG BÆKHEST 85 ejendommeligt
Page 91 and 92: ÅMAND OG BÆKHEST 87 Åar at tage
Page 93 and 94: ÅMAND OG BÆKHEST 89 der endelig b
Page 95 and 96: AMAND OG BÆKHEST 91 Som nødvendig
Page 97 and 98: ÅMAND OG BÆKHEST 93 mellem Kvisle
Page 99 and 100: ÅMAND OG BÆKHEST 95 ligger lige v
Page 101 and 102:
ÅMAND OG BÆKHEST 97 ham; men han
Page 103 and 104:
ÅMAND OG BÆKHEST 99 + Bækhest.
Page 105 and 106:
ÅMAND OG BÆKHEST 101 når de kom
Page 107 and 108:
ÅMAND OG BÆKHEST 103 i et Vadeste
Page 109 and 110:
ÅMAND OG BÆKHEST 105 Hest; uden a
Page 111 and 112:
ÅMAND OG BÆKHEST 107 •en Huslæ
Page 113 and 114:
ÅMAND OG BÆKHEST 109 Heste som Gr
Page 115 and 116:
ÅMAND OG BÆKHEST 111 De fik Øje
Page 117 and 118:
ÅMAND OG BÆKHEST 113 (DS 2 II, Nr
Page 119 and 120:
POESIENS MISSION OPPOSITION VED TH.
Page 121 and 122:
POESIENS MISSION 117 med fire eller
Page 123 and 124:
POESIENS MISSION 119 Stoffet, der i
Page 125 and 126:
POESIENS MISSION 121 er vistnok et
Page 127 and 128:
POESIENS MISSION 123 ikke, det kan
Page 129 and 130:
KULTUR OG FOLKEMINDER NERTHUS NYTYD
Page 131 and 132:
SØNDERJYSKE RIGSSAGN 127 Sønderjy
Page 133 and 134:
SØNDERJYSKE RIGSSAGN 129 konger op
Page 135 and 136:
FRA SPROG OG LITTERATUR PRÆSTENS D
Page 137 and 138:
PRÆSTENS DATTER I TAUBENHAIN 133 s
Page 139 and 140:
ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 135 1819
Page 141 and 142:
ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 137 Lydf
Page 143 and 144:
ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 139 Mag.
Page 145 and 146:
ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 141 Han
Page 147 and 148:
NORSK HOLBERG-LITTERATUR FRA DE SID
show all

Danske Studier 1946-47

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?