Danske Studier 1946-47

2. Midzonen.
GOTTONSK KOSMOLOGI 43
Medens Himlens Præg av Opzone ikkun skimtes i Navnet Ufhimil
= Uphiminn, er Midzonens Kategori klart udtrykt i fire gottonske
Hovedsprog: gotisk Midjungards, oldhøjtysk Mittilagarl, oldengelsk
Middangeard, oldnordisk Midgardr. Et nordisk Synonym er Mannheimar.
Hær må rejses det'Spørgsmål: er det tænkeligt, at gottonsk Kosmelære
med Væsensgruppen Midgårds Sønner har forbundet en dunkel
Ur-Anelse om den jafetiske Folkeæt, der jo i Hovedsagen indehavde
Landet mellem Nordhavet og Middelhavet? Tanken synes lidet trolig;
men der må dog gøres opmærksom på, at Middelhavets latinske Navn
Mare Mediterraneum netop indeholder det Samsæt, der går igen i det
nordiske Havsymbol Midgårdsormen.
løvrigt synes et bedre Grundlag for Midgårds-Ideen at opstå ved
Resultatet av den store Folkevandring: omkring 500 var næsten
hele Europas Fastland midlertidig eller varig oversvømmet av gottonske
Folk. Østrom var det eneste Storrige, der ikke var helt erobret,
og indenfor dets Område sad der Goter både ved Nedredonau og på
Krim. Et sligt Gottonerland, et „GotbjoS hit mikla", har jeg i „Gotthiod
und Utgard" 1,32 anskueliggjort ved en symbolsk Tegning, hvor
det omslyngende Middel-, Atlanter- og Nordhav fremstilles som Midgårdsormen.
3. Underzonen.
Den tredje Verden strækker sig ifølge Grønbech ind under Midgård.
Hos Saxe 160 (P. E. M.) omtales et nordskandinavisk Sted Undensakre,
= det nuv. Undersåker i Nord-Jemtland; det menes at være
et gammelt Navn for Dødsriget, se P. E. Muller 1. c. og J. Olrik,
„Sakses Danesaga", Register.
Dærtil svarer i østrigsk Folketro det salzburgske Bjærg Untersberg
som Opholdssted for henfarne Sjæle.
Almindeligt er det i dansk Folketro, at Menneskene modsættes de
Underjordiske. Særlig udpræget er denne Tro på Bornholm. Menneskenes
Fører i Kampen mod de Underjordiske er Bonavedde, hvem
jeg formodningsvis har tydet som „Borgunders Vætte".