Danske Studier 1946-47

40 WILLIAM THALBITZER
i hurtig beretning 1 , og I. 7 wi kom hem. 11. 10 er vi udeladt. Indristeren
er nervøs og sløjfer grammatikens strænge krav til korrespondens (kongruens),
er usikker i stavningen, sløjfer både ord og endelser. Manden
skriver blot løs av karsken bælg, ganske uhøjtideligt, for at meddele
det fornødne.
Så lang en indskrift—12 linjerl — kan næppe ristes på mindre end
to dage. Snarere er der medgået flere. Natten har medført en lang pause
i udførelsen,, hvad der muligvis kan ha forvoldt en særlig forstyrrelse
i sprogkongruensen et sted i midten eller lidt længere fremme i texten.
Helhedsindtrykket er stilstridende mod de litterære kilder vi har,
hvor intet sidestykke til dette er kendt. Men sæt nu alt dette formløse
har sin psykologiske forklaring i de syv vandreår, de 30 Skandinavers
sprogforbistring, situasjonen som den fremgår av indholdet •— og andre
forudsætninger som vi ikke kender eller kun kan ane: en særpræget
skriver, måske en bevidst „purisme", måske et fremmedelement,
diktat ved nedskrivningen og diktatorens eller skriverens individuelle
reaksjoner?
Den forsigtige filolog vil finde at Kensingtonstenens betydning
endnu ikke er fastslået. Det må opklares om den ikke er kondemneret
for tidligt, og om der ikke foreligger nye kendsgerninger, der tvinger
os til at anlægge en ny synsvinkel for fundet, eventuelt begynde med at
avfinde os med forargelsen og efterhånden ligefrem prøve på at ta
indholdet til efterretning. I selve runologiens og filologiens udvikling,
siden stenen blev fundet i slutningen av det forrige århundrede,
er der fremkommet så mange nye kendsgerninger og nye synsmåder,
at det nu synes muligt at hævde, at denne besynderlige indskrift
— runerne såvelsom sproget og indholdet — trods alt kan være ægte.
Men falsk eller ægte — en opklaring ønskes, om muligt et bevis.
To be or not to be, that is the question.
Forf. skylder kontorchef Gunnar Knudsen sin bedste tak for adskillige vejledende
bemærkninger under manuskriptets udarbejdelse.
Avsluttet i Juli 1947.
1 Måske en parataxe (anakoluti) av wi war ole fiskade. (v.) og wi war at fiski
(n.): Mange analoge sætningsbygninger se 1 Otto Jespersens Tanker og Studier
(1932), art. „Sammenfaldet: og-al",tx. „behag at tryk på døren"; værsgo og sid ned\
se nu og bliv færdigt sv. gå ul å jaga (186); han holl på alt skratta = han holl på
och skraltade (188); de hafde wæret henne och fiske i aaen (203).