Danske Studier 1946-47

TO FJÆRNE RUNESTENE FRA GRØNLAND OG AMERIKA 37
Kock har, synes det, dannet sig et billede av en række fsv. bygdemål,
nu tildels forsvundne, som har forekommet ham at gemme eller
dække over overraskende, mere el. mindre lokale sprogformer.
Dialektformer kan findes selv i runeindskrifter: fynsk i Mester
Jakob Røds rolgt for rodlyt; jysk i gbræ for gordæ på kisten fra Pjedsted
(Vejle); gård for gbrpæ, mæk for mik; i Lønborg kirke (Ringkøbing)
skol for skulæ; Kragelundstenen (Viborg, 1225—50) bad, rist 1 . —
Blandingssprog kendes osse fra runestene, fx. Karlevistenen (Øland)
fra c. 1000 med dansk-norsk iflæng (iflg. Wimmer) 2 . Underlige stavemåder
er ikke sjældne, som ura:suti = øresund 3 på en sten fra 1100tallet;
hir (for her), sil (for sål) på en grønlandsk runesten (Igaliko) 4 ,
ston for slin el. skin på en svensk. —
Fejlristninger var hyppige. Men selvom vi holder os til Kensingtonformerne
som de ser ud efter runernes værdi, kan de måske være
brugt og hørt i en landsdel ved 1300—1350. Vi kender dog ikke nogen
dialekt hvor man sae vi fan for vi funnum (el. funno) 6 .
Vi kender heller ikke de tveprikkede vokaler å, 6, ti eller /z-forlænget
vokal ved den tid i Norden — er der fremmed påvirkning i disse tilfælde?
har runeristeren — måske en fremmed eller halvfremmed i
sproget — taet fejl av kønnet (peno oh), taet fejl av a og æ i et par ord
(skjar for skidr), sløjfet endelserne for at gøre det lettere og tilmed
sjusket i sit hastværk?
Men h i oh og ahr, hvad skal man tro? Se dog Brøndum-Nielsens
(sjld.): goohl 6 — Og Ivar Baardssøns Grønlandsbeskrivelse fra omv.
1350 (MS i avskrift fra 1500-tallet 7 ) begynder således: Saa sigger vis[s]
mend som fød[d]e ehre udj Grønland —• og længere fremme: daa stoer
strom ehr (hvor stærk strøm er), med eh — i.
Mon denne retskrivningsskik ikke skulde hænge sammen med den
tyske indflydelse i Mellem- og Vestsverrig (omtalt her s. 30), der midt
i det 13. årh. begynder at vise sig i sproget? kunde mon disse ah
1 Lis Jacobsen og E. Moltke: D. R. nr. 217 (1275—1300 rbgelsekarret fra
Stenstrup, Svendborg); nr. 221, 222, 231. 2 Ibid. nr. 245; jvf. 263—266.
3 Ibid. nr. 47. * Se Dan. Bruun: „The Icelandic Colonization of Greenland"
(M. o. G. 57, 1918) s. 121. „Vigdis M's dollir hwilir hir, glæde Gup sil henarl
6 Hvis „vi" dækker et „jeg", er impf.-formen mere forståelig og analog med
wan (uari) av winna. — Har muligvis indristeren skrevet „vi", hvor foreren (diktatoren)
har sagt „jeg"? 6 Brøndum-Nielsen, Gammelda. Grammalik § 24: „/i efter
vokal som Længdebetegnelse (sjld.): gooh". ' Grønl. hisl. Mindesm. III, 248; og
Medd. om Grønland 20 (1899), 278 ff. og 322.