Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
36 WILLIAM THALBITZER<br />
kortest mulige former, tilstræbende en slags gammeldags telegramstil,<br />
udeladt — eller indsat — et ord som „vi" og et par gange et verbum, sat<br />
prikker over vokalerne eller glemt dem osv. Det blev da til en slags<br />
runestenografi — tiptop moderne for 1360-erne, mellem disse første<br />
emigranter!<br />
§ 10. Filologens videre indtryk.<br />
Der kan og bør i denne sag graves dybere ned end hidtil sket er.<br />
Nærværende er kun at ligne med de første spadestiks næste indtryk.<br />
Under træets rødder lå stenen gemt med sine filologiske gåder. Den er<br />
endnu ikke bragt helt ud i dagens lys, selvom lyset nu trænger bedre<br />
ind over visse punkter end for 50 år siden, da stenen blev fundet av<br />
den norske bonde. Tilvisse et mystisk fund med uanede langtrækkende<br />
konsekvenser, hvis runerne er. ægte.<br />
Ax. Kock understregede med Lyngby (overfor Rydqvist), at ved<br />
midten av 1300-tallet hade der udviklet sig „større" (voxende) „skiljaktigheter",<br />
der førte til de mellemsvenske dialekter vi kender fra landskabslovenes<br />
tid. Det var længe før det svenske rigssprog begyndte at<br />
udformes. Altså før 1350 florerede allerede dialekterne, „verkligen<br />
olikartade dialekter" — dog således at der er noget fællesforbindende<br />
mellem Sveriges gamle landskabsloves sprog og Skånesproget, det<br />
fornskånske, som på sin side bar et skånsk-danskagtigt præg. Men<br />
Kock lægger ikke skjul på hvor mangelfuldt vi endnu (i 1886) kender<br />
alt dette:<br />
„De flesta av våra bygdemål aro ånnu allt for ofullståndigt undersokta<br />
oeh bland de aldre minnesmarken, hvilka snarast kunna gifva<br />
upplysning om våra dialekters aldre skepnad-, aro runristningarna, ortsnamnen<br />
och diplomen till allra storsta delen dels opålitligt eller ofullstandigt,<br />
dels icke alls publicerade". 1 „Men harvid bor man vidare<br />
besinna dels att, såsom Lyngby anmårkt, mangen mindre olikhet kunnat<br />
finnas i uttalet, hvilken den jamforelsevis ofullkomliga skriften ej formått<br />
återgifva, dels att dialekterna i mera aflågsna bygder redan då<br />
kunnat våsentligare afvika från språket i de provinser for. hvilka vi<br />
ega landskapslagar i behåll" 2 . „Och åfven nar en dialektegenhet i<br />
landskabslagen icke återfihnes i provinsens nuvarande mål, utgor detta<br />
ej ett såkert bevis darfor att denna dialektegenhet icke existerade i<br />
landskapet for fem till sex hundra år sedan. Åfven detta framgår nogsamt<br />
ur Vestgota-skrifternas vokalharmoni" 8 .<br />
. » Ax. Kock: <strong>Studier</strong> ofver fso. ljudlåra (1—2. 1882—86), avsnittet „Till frågan<br />
om fornsv. riksspråk och fornsv. dialekter" (490). 2 Ibid. 494—495. Ibid. 3 500.