You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
32 WILLIAM THALBITZER<br />
Udeladelsen av finalt p (i wep) er ikke ukendt, dog heller ikke hyppig<br />
i fsv. 1 . Om vokalen e for nsv. i, se § 6 (s. 25) og s. 30, fodn. 2.<br />
1. 8 Og pep (dep) „død". Da indristeren ikke har fundet det vanskeligt<br />
at skrive o i andre ord (1. 1, 7, 12), må der være en særlig grund<br />
til at han skriver dette ord med e. Måske netop hans egen særlige dialekt<br />
har gjort ham denne stavemåde naturlig. Således veksler også<br />
døgr og degr i Flateyjarbok (omv. 1389) 2 . Både A. Noreen og Axel<br />
Kock anfører mange exempler på tilsvarende forhold (delabialisering)<br />
ø > e i ældre svensk; Kock tilføjer: „i visse trakter" fx. svefn for<br />
svøfn (søvn), bredr for brødr, fetr for føtr, bret for brøl; hera for høra;<br />
oféri for oføri (uføre) 3 ; i Erikskrøniken omvendt (labialisering): øptir<br />
for eptir, gonotn for genom, thøm for them. Det viser at denne alternasjon<br />
e-ø var ret almindelig 4 . Rydqvist gir også en mængde exempler:<br />
kemr i. kømr, red f. rød, ex f. øx (< yx) osv. 5 . Holand har fundet samme<br />
stavemåde som på Kensingtonstenen ded i et sv. brev dat. 1390:<br />
„efflher the henne hosbonde her Jens Heme ded er" (er død) 6 .<br />
§ 9. Stilen.<br />
Tilbage blir det samlede indtryk av stilen. Runerne viser vej:<br />
kun halvdelen var ægte runer, resten forklædt middelalder; klostereller<br />
skoleskrift overført på sten.<br />
Kensingtonindskriften ligner ingen overleveret middelaldertext,<br />
hverken nogen på sten eller pergament. Sammenlignet med enhver<br />
anden runesten er den mere meddelsom end de fleste og gir særegne<br />
aktuelle detaljer om noget usædvanligt. Den er mærkeligt personlig<br />
og følelsesbevæget, episk-dramatisk av indhold. Indristeren har været<br />
i livsfare, føler sig omringet av ukendte fjender og vil nu efterlade et<br />
mindesmærke. Han har været henvist til at bruge runer på en sten.<br />
Han må ha kendt et lokalt-individuelt runesystem. Men indskriften<br />
kunde liså godt være skrevet på pergament eller på en kalkvæg, og<br />
den er ganske uden mystik.<br />
1 Holand (I, 250 § 58) henviser til Noreen, Aitscliw. Gramm. § 308; og Vastgotalatjen<br />
(1285), ed. Collin-Schlyter, p. VII. 2 Jvf. Holand I, 265—266.<br />
3 Kock, Sv. Ijudhistoria- I, 127 og II 38—42 (§ 623). * Holand I, 266—267.<br />
B Rydqvist, Svenska Språkcls Lagar IV, 98—101. 6 Holand I 267: „in a letter<br />
of 1390 from Lodelse, West Gothland" i Dipl. Norv. IV no. 586.