Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
30 WILLIAM THALBITZER<br />
Når blev det da avløst av opdaget — Særlig oplysende er Holands<br />
henvisning til den tyske indflydelse på det svenske ordforråd allerede<br />
fra omv. 1350. Det hang sammen med en levende indvandring av tyskere<br />
til Sverrig fra omv. 1350, hvor de indvandrede fik rettigheder og<br />
privilegier jævnsides med landets egne borgere 1 . Falk og Torp mener<br />
at ordet er påvirket av tysk enidecken egl. „avdække" (en gengivelse<br />
av fra. découvrir), der også genspejler sig i sv. upptåcka, æda. oplække,<br />
„avhylle, bringe for lyset", jvf. ty. aufdecken „avsløre, blotte, åbenbare".<br />
Den tyske indflydelse har tidligt sat sine spor i en mængde svenske<br />
ord, både i præfixer og endelser av ganske tilsvarende art som i opdagelse,<br />
allerede til at finde i sv. manuskripter fra 1300-tallet, ja tidligere,<br />
fx. i Vestgotalagen fra 1285: opstandelse, op farelse, optagelse,<br />
i stadig tiltagende mængde gennem Den hellige Birgittas Uppenbarelse,<br />
der er fra 1360.<br />
Ordet opdagelse er ellers ikke påvist i fsv., men mellem de ovennævnte<br />
gloser fra 1300-tallets litteratur vilde det ikke lyde særlig<br />
påfaldende, og det er måske et rent tilfælde, at det ikke før er blevet<br />
optegnet. Det kan ha været gængs i det levende sprog, dengang<br />
allerede.<br />
1. 5 (og 11). Det samme gælder om rise, der naturligvis gengir det<br />
tyske reise (ohty. reisa, mht. reise), og hedder rese i nysv. Det skal<br />
indrømmes at det er overraskende at finde dette „moderne" ord så<br />
tidligt i det svenske sprog, men textsammenhængen er skabt på en<br />
langfartsexpedisjon av unge og gamle krigsmænd og klerke, der her<br />
rejste i flok, hvem de så har været, formodentlig hver især stammende<br />
fra sit kultursentrum i Skandinavien. At indristeren har været svensk<br />
er der al grund til at tro — men det er tænkeligt at en av deltagerne<br />
i færden har været en fremmed (tysk, frisisk, hollandsk el. engelsk).<br />
En form som rise med langt rent i stemmer ikke rigtigt med fsv; det<br />
tidligere lån fra fremmed sprog skinner vel netop igennem i den rene<br />
i-rune (I, ikke I), som er fastholdt ens begge gange ordet optræder i<br />
indskriften 2 . Og vel at mærke, dette dengang nye og sjældne ord er<br />
1 P. A. Munch, D. norske Folks Historie, Unionsperioden I, 596—598. a Stammevokalen<br />
i denne fsv. form rise „en rejse" må vel ha været lang: efterligning av<br />
vok. i mhty. reise, i. „opbrud, avrejse"; „krigstog" (Kluge). Dens overgang til e<br />
i (nyere) svensk er analog med steg < stigh (isl. stigr); jvf. nsv. led, sed, fred (ved<br />
siden af frid). Se Kock, Fsv. Ljudl. 457—458. (Anderledes er forholdet i fsv. fisi<br />
(rese) „en jætte, kæmpe" med kort i. Koek, a. s. 260).
Change language