Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
TO FJÆRNE RUNESTENE FRA GRØNLAND OG AMERIKA 29<br />
Her har vi altså atter et exempel på at Kensingtonstenen viser os en<br />
i det middelalderlige svenske folkesprog fastholdt vending, som ellers<br />
ikke er os bevidnet i den foreliggende litteratur (ligesom of west osv.).<br />
— Også på norsk finder vi illa anført ikke blot som adverb., men også<br />
som nevtr. og som adj., se Heggstad & Torps Gmlno. Ordbog (1930):<br />
lllr (HU), fx. hin Mi „den vonde „djevelen"; ilt er illum at vera „det er<br />
ondt at være ond". Endnu mere indtryk må her det gamle norske rim<br />
(fragm.) gøre som Holand har kendskab til fra de norske bønder (i<br />
Minnesota), hvor Mi slutter en linje i adjektivs tyd: et ældgammelt<br />
vidne til støtte for stenens ægthed I 1 .<br />
I sv. Fadervor hedder det — i formen fra omv. 1300 —•: frælse os<br />
af illu 2 . Indskriftens udtryk er altså rigtigt fsv. sprog (frelse os Gud<br />
fra ondt!).<br />
§ 8. Nydannelser.<br />
End mere påfaldende er i virkeligheden de følgende ord og ordformer.<br />
1. 2 Opdagelse(færd) —• ikke just endelsen -else, der viser sig og<br />
breder sig som nyskabende, nominaldannende allerede i løbet av 1300tallet<br />
3 , men selve verbet at opdage, hvem har her i Norden brugt<br />
dette ord tidligere end runeristeren fra Kensington i fsv. textsammenhæng?<br />
Det findes ikke i det litterært bevarede middelaldersprog.<br />
Et ord som opdagelse virker i fsv. som et vildtfremmed ord, somom<br />
det her dukker op længe forud for sin egentlige levetid — såvidt<br />
denne hidtil har været filologerne bekendt. Dog er opdage sikkert,<br />
som Holand fremholder et ord af ægte nordisk rod 4 , men udbredt<br />
både til øfris. uppdagen og holl. opdagen „komme for dagens lys, vise<br />
sig", transitivt „bringe for dagen, åbenbare el. opspore". Det er hidtil<br />
ikke fundet optegnet i ældre norsk, svensk el. dansk; fra oldnordisk<br />
kendes ordet landaleita med samme tyd, men det blev tidligt forældet.<br />
1 2<br />
Holand, I 268--270; II 308—309. Holand I 268 cit. fra Ahlquist, The<br />
History of the Swedish Bible.<br />
3 Iflg. Ad. Noreens Altschwed. Lesebuch (1892—<br />
94) forekommer mange ord på -else i fsv. litterært henad og omv. 1400. Ord som<br />
liknelse, dopilsi, wigliilsi (28) styrkilse, kynnilse (forkyndelse, 43), styrilse, (166),<br />
de førstnævnte ord ialfald 50 år inden 1400. Tilsvarende i æda. og gda.: lilliggelse<br />
(omgivelser, 109), bestandelse, amminelse, bcgængelse osv. H. Bertelsen, Da.<br />
Sproghist. Læsebog 1905. 4 Holand (I, 229) minder om dagar-uppi fra Alvismål<br />
36 og Grettisongr 152 m. henv. til Fritzners forklaring i Ordbog (daga).<br />
Jvf. Falk og Torps, definisjon (Etymol. ordbog 97 og Ordbog ofver Svenska<br />
Språket, 1925, VI, art. dag (7 e)). I sv. dial. uppedagad, oldno. uppidagaar om<br />
trold, som er blevet overrasket av dagslyset.
Change language