Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
TO FJÆRNE RUNESTENE FRA GRØNLAND OG AMERIKA 27<br />
No. Ordbok under Nordmann „Indbygger af Norge: i denne Betydning<br />
altid udtalt Norrmann, uden Dialektforskjel, G. No. nordmadr". Jvf.<br />
norrøn (især om vinden) < nor drøn. — Som adv. staves ellers altid<br />
nor (Aasen), jvf. Rydqvist, Ordb. II 451, hvor vi finder nor i fsv.<br />
{smlgn. m. nysv. adv. ner < neder, „en komparativ form" se Rydqvist<br />
V 125: „enkle stammer af . .. ursprunglighet: hvar (ubi),<br />
pær (par), hær, nor osv."). Men hvorfor ikke skrive norr som man<br />
så tit hade off ved siden av of\ Det er dette princip indristeren her<br />
har fulgt. Han har skrevet fonetisk norr efter 1300-årh.s norske og<br />
svenske udtale.<br />
1. 3 of vest. Hvis indskriften var oldisl. eller oldnorsk, vilde der intet<br />
overraskende være i dette udtryk 1 . Det måtte vel da oversættes<br />
„vestpå" eller „vestover" (fra Vinland) — og det er formodentlig<br />
meningen her, selvom sproget er svensk og vi tilfældigvis (desværre)<br />
ikke finder det samme gamle udtryk i den bevarede litteratur fra det<br />
14. årh. Men det kunde vist godt være fsv., naturligvis. Derimod er<br />
det næppe gængs at sige det på nysv. i nogen del af Sverrig. — Forresten<br />
kunde det, efter oldsprogets brug også tænkes at være identisk<br />
med hvad „man" snarere vilde ha skrevet som ofuest, offuest „meget<br />
langt vesterpå", en adverbial vending, der næppe heller genfindes i<br />
gammelsv. litteratur, men som i og for sig kunde ha holdt sig gennem<br />
1300-tallet, i så fald kun her fundet nedskrevet på svensk. — Dette<br />
er et av indskriftens konjekturalkritiske punkter. Men i hvert tilfælde<br />
et gammeldags udtryk.<br />
1. 4. skjar (flt.) er også en form der tilhører middelalderen, da ordet<br />
ellers både i on. og nsv. hedder sker. Vi har formodentlig her en yngre<br />
brydningsform (ved analogi) som den har lydt i en svensk dialekt<br />
ganske svarende til samtidige ord fra 1300-tallet som siax (øra sak)<br />
„sex", sial (ty. Seele) i svensk hdskr. 2 ; i Jyske lov skial (um marke<br />
skial) „skel" 3 . Kensingtonristerens tunge eller øre har fået ham til at<br />
gengi den uvante brudte form med den sjældne J-rune istdf. i måske<br />
for at markere en „hård" udtale av det foregående k: sk-jar, mon<br />
fremmed for hans øre?<br />
1 Fritzner, Ordbog II, 867 of (I) over, hvor der er tale om bevægelse henover<br />
noget som derunder passeres: sudr of fjall; of lopt ok um log (gennem luft og over<br />
hav). Holand (I 264) gengir det ovenst. sål.: „(på en opdagelsesrejse) utover vesten",<br />
jævnfør i Ynglingatal: of austr. 2 Noreen, A. Altschwed. Lesebuch 33 25 , 20 1 " 5 ,<br />
31 2S . I gml. da. sial, siæl (H. Bertelsen, Læsebog). 3 Kaalund, Palæograf. Atlas,<br />
(no. XXIII).
Change language