Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
26 WILLIAM THALBITZER<br />
panna, dat. panni) alternerede med det hyppigere passi, pæssi (paimsi,<br />
peimsi). Kensingtonstenens peno dækker i begge tilfælde en dativ,<br />
kønsløst som det synes. — En sien er hankøn, en ø hunkøn; men det<br />
demonstrative pronomen var vel på den tid — mener Holand —<br />
stivnet i en viss uimodtagelighed overfor kønnet, så at man kan finde<br />
i thesso helgho script (neutral dativ på o, skønt script er hunkøn) 1 .<br />
Det kan jo være. — Sten og 6(li) vilde i oldsproget ha haft diftonger<br />
(siain, ey), men fik i mange provinser i ostsvensk allerede fra 1200tallet<br />
monoftonger, ligesom on. ein blev til een 2 . — h anvendt som<br />
„diakritisk" tegn for lang vokal er sjældent i middelalderskrift, dog<br />
næppe helt ukendt 3 (jvf. s. 22 og 38).<br />
1. 6 og 11 åptir hedder kun således i fsv. I det sv. (norrøne) runesprog<br />
sædv. eftir (eller aftir, uftir); nsv. „efter".<br />
1. 11 skip med udpræget i er fsv. i modsætning til nsv. skepp.<br />
Kock har vist at det opr. korte i i visse ord gik over til e i fsv. 4 . Han<br />
skriver: „Formerna med i (gifva, kid, skipa) och formerna med e<br />
(geffua, ked, skepa) hafva urspr. tillhort skiida dialektskiftningar, och<br />
en foregående palatal har således blott i vissa bygder formått konservera<br />
i. De ofvan s. 454—456 anforde skeneben, skepp etc. liksom<br />
skepelse, skepnad med e efter palatal hafva urspr. tillhort en trakt,<br />
dar detta icke varit fallet". — I hvilken svensk provins runeristeren<br />
har været hjemmehørende kunde måske antydes ved dette kriterium.<br />
wore „vore" med lukket o i fsv. (som i swo) 6 ; nsv. med åbent å.<br />
1. 12. ahr med langt a er en fsv. form; nsv. år. 9<br />
§ 7. Arkaiske ord og udtryk.<br />
De fleste av de særligt påfaldende ord og former bærer ligeledes<br />
et gammeldags præg.<br />
1. 1 norr(men), 1. 5 norr (adv.). Det første ord plejer i on. at staves<br />
nordmen, (litterært); men formen her er skrevet efter udtalen i fsv.,<br />
med assimileret rd > rr ganske som i de norske dialekter, jvf. Aasen,<br />
1<br />
Holand I. 242—243 (men on. script kunde også være nevtrum, så exemplet<br />
gælder ikke meget); flere explr. s. 253. 2 Kock, a. s. II, § 481. 3 Lis Jacobsen<br />
og E. Moltke: Danm. runeindskr. (1942), Txt 957 (4).<br />
4 Kock, <strong>Studier</strong> i<br />
fornsv. Ijudlåra I, 1882, 459—460, jvf. 456. B Kock. Sv. ljudhistoria II (§ 430—<br />
431). s Kock, Ljudldra 407, og Ljudhistoria I, 352 (§ 429). Om skrivemåden med<br />
h, se her s. 22, fodn. 3.
Change language