You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
22 WILLIAM THALBITZER<br />
tydeligvis fulgt en gammel skrifttradisjon, der var uavhængig både<br />
av dalrunerne og Skånske lov. Alt tyder på at han har været samtidig<br />
med et eller andet latiniseret runesystem — i en klosterskole — ved<br />
midten av 1300-tallets årh. Og det er ialfald hverken de ældre eller<br />
nyere dalruner han har benyttet til sit arbejde. — Heller ikke er det<br />
Dalkarlenes dialekt han har benyttet. Også det er fremhævet av<br />
Holand 1 .<br />
ff-runen er brugt initialt i hem, hawel, har, hade, finalt i dagh for<br />
at understrege at g er aspireret 2 ), og efter vokalen i oh og ahr for at<br />
udtrykke vokallængden. Dette sidste, h som tegn for lang vokal, er<br />
et højst usædvanligt træk; det er næsten uden paralleler i svensk eller<br />
dansk skrivemåde i middelalderen, hvor man plejede at betegne<br />
vokallængden ved fordobling (aa, yy osv.) eller ved en lille streg over<br />
bogstavet. 3<br />
I modsætning til denne ægte h-rune, der i final stilling kan bruges<br />
som diakritisk tegn (hvorom mere senere, se s. 38) er de andre her behandlede<br />
tegn for k, j, u (w), g slet ikke egentlige runer, men imiterede<br />
minuskier 4 , således som disse blev skrevet i det 14. årh. stiliserede<br />
til indristning på sten. Ved tillempningen til den hårde sten måtte<br />
de ændres lidt og forsynes med diakritiske tegn.<br />
Indristeren har måske fra sin hjemegn kendt disse særformer;<br />
det vilde i så fald være værdifuldt om nogen kunde finde ud av i hvilken<br />
svensk provins disse ejendommelige runeformer har hørt hjemme,<br />
hvorved man muligvis kunde få et vink om, hvorfra denne runerister<br />
kom og hvilken „dialekt" han har talt. — Eller også har manden formet<br />
dem i øjeblikkets indskydelse, efter sit erindringsbillede av pergamenternes<br />
sædvanlige skrifttegn 5 .<br />
Stenens skrift behøvede ikke at vække betænkeligheder bortset<br />
fra (1) det tveprikkede o og (2) h stillet efter en vokal for at under-<br />
1 Holand I (1932) 124. a Lis Jacobsen, "V/immer: De danske Runmindmærker,<br />
s. 28: „ftRunen:.. . Først i meget unge Indskrifter bruges h desuden til Betegnelse<br />
af g: dah= dag". I Kensingtonindskriften er der på en måde dobbeltbetegnelse<br />
(gh) for det spirantiske g. Ideen til h som vokallængde-tegn kan tænkes opstået<br />
just av dette forhold. 3 Holand (I 254) kan dog henvise til en skrivemåde som<br />
ahr efter gudz fødelse i Klemmings udg. av Svenska Medeltidens Rimkrøniker.<br />
* Sml. også L. F. Raaf: Bokstafsformer under Medeltiden enligt Sverges offentliga<br />
Handlingar (skriftprøver fra latinske og svenske aktstykker mellem 1164 og 1513).<br />
Tabel til 15. del av K. Vitterhets, Historie och Antiqvitat Academiets Handlingar.<br />
5 Holand (I, 108) har måske ret i, at nydannelserne kan skyldes svigtende hu-
Change language