You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
16 WILLIAM THALBITZER<br />
almanak fra d. 14. århundrede, som findes i Oslo-musæet (fig. 5).<br />
Disse numeriske tegn har allerede dengang været brugt her i Norden<br />
side om side med de romerske bogstaver (majuskler). At Kensingtonstenens<br />
rister har anvendt kalendernes gyldental med kvistsifre på<br />
denne måde, viser en frigjort moderne indstilling. De har forekommet<br />
ham bekvemme at indhugge i stenen. Udentvivl har lian tilmed været<br />
vant til at skrive dem på pergament. Men de findes ganske vist ikke<br />
på nogen anden runesten i verden. Tilfældet er enestående, ligeså<br />
usædvanligt som anbringelsen av det firesifrede årstal til slut i indskriften.<br />
Manden har åbenbart været vant til at skrive både tal og årstal<br />
efter samme, system.<br />
Den der har læst P.A.Munchs nu 100 år gamle avhandling om<br />
Algorismus (det latinske skrift i Hauksbok) behøver egentlig ikke at<br />
undre sig over tilfældet. At skrive med arabiske tal var i d. 14. årh. en '<br />
ny kunst i de nordiske lande, men gammel i udlandet. „Efter Hauks<br />
Tid, Begyndelsen af d. 14de Aarhundrede, finder man ej sjelden arabiske<br />
Tal anvendte i.norske og islandske Codices, deels som Capiteltal i<br />
Marginen, deels ogsaa ved Anførelsen af Aarstal eller Summer"<br />
(P. A. Munch) 1 . Holand har omtalt alt dette i sine bøger og henviser<br />
til arbejder av O. v. Friesen, Bugge og Gjessing 2 . (Senere skrifter derom,<br />
se foreg, side, fodnote).<br />
Skikken er så gammel at en indrister ved midten av 1300-tallet<br />
meget godt kunde være fortrolig med disse dengang moderne taltegn,<br />
kvisttegnene.<br />
Tænker man sig. en falskner som forfatter av indskriften, siddende<br />
dybt inde i Minnesota efter midten av forrige århundrede, men før<br />
1895, hvorfra skulde han ha fået sit kendskab til gyldentallene? Og<br />
hvis det utrolige var tilfældet, hvor dumt at bruge dem, hvis han vilde<br />
lave én imiteret runesten! En falskner vilde allerhøjst ha vovet at<br />
sætte romertal på sit runefabrikat og så måtte han endda ha været<br />
ret kyndig i sen runeskik 3 ).<br />
1 P. A. Munch, „Algorismus, eller Anviisning til at kjende og anvende de såkaldte<br />
arabiske Tal, efter Hauk Erlendsiins Codex". Annaler for nord. Oldkyndighed<br />
1887—1888 (II 354). 2 Holand I (1932), 127 og 256 (med illustr. fra Algorismus;<br />
II (1940), 180—182. 3 Runestene med latinske årstal kendes især fra Gotland,<br />
den ældste fra Vallstena dat. 1326: en latinsk indskrift med munkeskrift<br />
på kanten av stenen. På et kormaleri i St. Rådakirke i Varmland står årstallet<br />
1323 (E. Brate, Sveriges runinslcrifler (1922) s. 92—93). I datidens kalendarler og<br />
annaler findes der talrige exempler på de romerske tal. Ellers brugte man en om-
Change language