Danske Studier 1946-47

142 FRA SPROG OG LITTERATUR
NORSK HOLBERG-LITTERATUR FRA DE SIDSTE AAR
Der kan være god Grund til at henlede danske Læseres Opmærksomhed
paa norske Forfatteres Bidrag til Forstaaelsen af Holberg fra
de sidste Aar.
En Plads for sig indtager Francis Bull: Tretten taler på Grini, Oslo
1945, hvor en Tale er viet Holberg, ham, der „som et vern imot ondskapen
satte latteren, detvåpen som gjør den våpenløse uovervinnelig".
Bull har her stillet sine Medfanger for Øje de Holbergske Figurer, som
de daglig kunde beundre blandt Herrefolkets Repræsentanter: Gert
Westphaler eller den meget talende Barber, og • ganske særlig Jacob
von Tyboe, som Per Krogh har givet en straalende Fremstilling af;
Bull forsta'ar ogsaa, hvorfor Vielgeschrey har faaet et tysk Navn.
Der er en ejendommelig' Modsætning mellem Bull, der „personlig
kjenner en rekke menn, som kunde ha tjent som levende modeller
for de Holbergske figurer", og Billeskov Jansen (Danmarks Digtekunst
II, S. 177), der finder Holbergs store-Komediefigurer utænkelige i det
virkelige Liv; de hører- hjemme i det Milieu, han selv skaber. Karl
Holl i „Geschichte des deutschen Lustspiels", 1923, der ofrer et Kapitel
paa „Bedeutung Holbergs", har et tredje Standpunkt, nærmest
ved Bulls:' „die Charaktere Holbergs sind aus dem Innern heraus gesehen
Es sind grobschlachtigé, primitive Menschen, aber es sind
Menschen und keine farblose Puppen".
„Edda" 1946 indeholder ikke mindre end to Holberg-Bidrag:
Sigurd Johnsen: Holberg og troen-på fabelvesener, der renser Holberg
for den Antagelse, at han skulde have troet paa den Fugl Phoenix
(kan nogen efter „Julestuen" Scene 12 virkelig tro, at Holberg tager
„den Fugl : Phoenix" alvorligt?).
Sten Konow: Holberg og Shakespeare. (En Sammenstilling af Steder
i „Merry Wives of Windsor" og „Henry IV" med i.Jeppe paa Bjerget").
En bemærkelsesværdig Bog, som gør norsk-Bogkunst al mulig Ære,
er Kåre Foss: Konge for en dag. Et sosialpolitisk teatermotiv. Oslo
1946. Paa Titelbladet staar desuden angivet: „Damocles sive Philosophus
regnans", 1695, og „L'Homme d'État imaginaire", 1789.
Det drejer sig om to litterære Fund, en Jesuitkomedie af Le Jay
fra 1695, som Foss anser for et Forbillede for „Den politiske Kandestøber",
og en Bearbejdelseaf dette sidste Stykke af Michel de Cubiéres-
Palmézeau fra 1789, som kun kendes i 2 Eksemplarer. Disse to litterære
Sjældenheder er aftrykt i Bogen, den' første baade paa Latin og
Norsk (den latinske Tekst dog efter en ikke helt fejlfri Afskrift), den
sidste kun paa Fransk. Men hertil kommer en Indledning og et rigt
Materiale af kultur- og litteraturhistorisk Art til Belysning af disse
Skrifter og Ideernes Historie, skrevet saaledes at det saavel har Interesse
for Fagfolk som for et større Publikum, som Bogen aabenbart
efter dens Udstyrelse og den ledsagende Brochure er beregnet for.
„Konge for en Dag" er Motivet saavel for „Jeppe paa Bjerget" som
for „Den politiske Kandestøber". Det er et Vandremotiv, hvis Skæbne
gennem Tiderne tidligere er fremstillet af Teaterhistorikeren Alexander
von Weilen i „Shakespeares Vorspiel zu Der Widerspånstigen Zahmung",
Frankfurt a. M. 1884, en Bog, som Foss S. 32 citerer efter Stender-
Petersen i „Edda" 1922, I, men næppe selv har kendt, von Weilen