Danske Studier 1946-47

ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 141
Han gengiver almindeligvis Navnene i den Form, hvori han finder dem
i Kilderne, og da han skriver paa Latin, bliver de ofte latiniserede
efter Datidens Sædvane, men langtfra altid. At hans Navne undertiden
er mindre paalidelige, hidrører saavidt vi kan kontrollere det
fra, at han ikke altid har læst rigtigt i sine Kilder og fra en vis Skødesløshed,
ikke fra bevidste Ændringer og Forbedringer.
Men er Pavebrevets Torslund i det hele taget samme Lokalitet som
nuværende Taasinge? K. B. Jensen gaar ud fra det, men det gør derimod
ikke Udgiveren af Bullarium Danicum, Bibliotekar Alfr. Krarup.
1 hans Register er det henført til en 0 i Odense Skt. Hans Landdistrikt.
Denne 0 Thorslund omtales oftere i Middelalderen, den laa i
den nu udtørrede Næsbyhoved Sø og er i vore Dage kun en lille Bakke.
Men kan denne Henførelse være rigtig? Pavebrevets Indhold er dette,
at Ribekanniken Rudolf skal fælde Dom i en Strid mellem Nonnerne
i Dalum og Matthias Brochi, Nicolaus Tosingh, Rech og Henning
Ottensheret „de bonis in Torslund, Langeland, Laland". Bonum bruges
i Dokumenter almindeligvis i Betydningen „Gods, Landejendom", specielt
Bøndergods, og noget saadant har der aldrig været paa Holmen
i Næsbyhoved Sø, og Forbindelsen med Langeland og Lolland gør det
ganske utvivlsomt, at det drejer sig om Taasinge. Krarups Register
har derfor ikke Ret. Scriptores rer. Danicarum, hvor samme Brev er
aftrykt, henfører ogsaa i Registret Stedet til Taasinge.
Rækkefølgen i Pavebrevet: Torslund, Langeland, Laland« viser en
tydelig Differentiering mellem Endelserne -lund og -land, og jeg vil
derfor finde det sandsynligt, at der virkelig har staaet Torslund (eller
vel snarere Thorslund) og ikke Torsland. Da Hamsfort som anført
næppe har kendt Knytlingasaga, er det derfor en Støtte for dennes
Form fcorslundr, som vel derefter med Føje tør antages at være Navnets
oprindelige Form.
Et Ønavn paa -lund er ganske vist usædvanligt, vi kender det kun
om Smaaøer (det omtalte Thorslund i Næsbyhoved Sø og Borlund i
Roskilde Fjord), og Taasinge er en betydelig 0. Men det maa jo i saa
Fald være et oprindeligt Skovnavn, et Navn om hvilket muligvis Byen
Lundby paa Taasinge minder. Og det maa være gaaet over til -land
under Paavirkning af de omliggende Øers Navne (Langeland, Lolland,
Fyns Land).
Vi saa, at der i Pavebrevet ogsaa nævnedes en Nicolaus Tosingh.
Dette Navn kan dog godt gengive et *Tøsing, eftersom Hamsfort i
sin latinske Tekst ikke bruger Bogstavet ø, og Indbyggernavnet kan
derved dateres saa tidligt som til 13. Aarhundrede. Naar Formen Torslund
kan optræde i samme Brev som Tøsing, der vel maa gaa ud fra
en assimileret Form *Toslund, maa det betyde, at vi befinder os i en
Overgangstid, hvor Assimilationen faktisk er foregaaet i selve Ønavnet,
men hvor Skriftformen Torslund lever videre i Skrivertraditionen; i
Virkeligheden har man paa den Tid sagt Toslund, og efter Analogiformens
Sejr optræder det Thosland, vi finder i Valdemars Jordebog,
i samtidige og i senere Kilder.
Gunnar Knudsen.