You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
140 FRA SPROG OG LITTERATUR<br />
derne foretaget Omtydning. Det maa indrømmes, at saådanne Omtydninger<br />
forekommer, • som f. Eks. ddinsey og Sjoland, men det hører<br />
trods alt til Undtagelserne (iøvrigt skriver Valdemars Jordebog ogsaa<br />
Othænsø), de fleste af de i Knytlingasaga gengivne danske Stednavne<br />
er, om end tillempede efter islandsk Sprogform, dog i det hele paalidelige,<br />
hvad Finnur Jénsson i sin Polemik med H. V. Clausen ogsaa<br />
hævder (DSt. 1919 p. 74 flg.); i hvert Fald relativt gode, bedre end<br />
adskillige andre islandske Skrifters Gengivelse af danske Navne. Det<br />
er altid betænkeligt i en Tolkning at bortforklare de ældste Former,<br />
og her er tilmed ingen tvingende Grund til det; en Assimilation rs > s(s)<br />
er en fuldkommen normal Udvikling, jfr. Brøndum-Nielsen: Gammeldansk<br />
Grammatik II- p. 222.<br />
Paa samme Maade bortforklarer K. B. Jensen Formen Torslund i<br />
Pavebrevet af 1249 (det drejer sig ikke, som man af K. B. Jensens<br />
Fremstilling kunde faa Indtrykket af, om „nogle" Pavebreve, men kun<br />
om eet). Hamsfort, der har refereret Indholdet af dette nu tabte Brev,<br />
faar Skyld for at have „forstaaet Navnet paa samme Maade" som<br />
Islænderne.<br />
Historikeren Cornelius Hamsfort, som levede 1546—1627, har efterladt<br />
sig én Mængde Optegnelser (Kronologier, Bisperækker og Afskrifter<br />
af forskellig Art), der ofte er af stor Værdi, da han har benyttet Kilder,<br />
som senere er gaaet tabt.<br />
Det vilde ligge nær at spørge, om Hamsforts Form Torslund skyldes,<br />
at han virkelig har kendt Knytlingasagas Form og ladet sig paavirke<br />
deraf. Men Knytlingasaga var ikke udgivet paa hans Tid. Den ældste<br />
Udgave besørgedes af Hans Gram, død 1748 (Æfi Dana Konunga eda<br />
Knytlingsaga), en Udgave, der vel blev trykt med Tekst og latinsk<br />
Oversættelse, men aldrig udkom,- fordi Indledning og Registre ikke blev<br />
udarbejdet, hvorfor Oplaget henlaa og blev ædt af Rotter, og kun 7<br />
Eksemplarer vides bevaret til vore Dage. Senere blev Sagaen trykt<br />
i Fornmannasogur, 1828. Den eneste Maade, hvorpaa Hamsfort kunde<br />
have faaet Kendskab til Knytlingasaga, var derfor gennem Manuskript,<br />
og det eneste Manuskript i dansk Eje, der kan henføres til hans Tid,<br />
var et, som tilhørte Arild Huitfeldt, død 1609; dette Manuskript havde<br />
han faaet fra Island, og det brændte ved Universitetsbibliotekets Brand<br />
1728. Alle andre kendte Haandskrifter af Knytlingasaga er kommet<br />
til Landet efter Hamsforts Død. Paa den anden Side er. det næppe<br />
tænkeligt, at Hamsfort har læst islandske Haandskrifter. Han har<br />
sikkert ikke kunnet Islandsk, ellers vilde det utvivlsomt have været<br />
at spore i hans litterære Produktion, og havde han gransket Knytlingasaga,<br />
vilde hans „Kronologier", der gåar tilbage til de ældste<br />
Tider og er kompilerede af Annaler, historiske Værker, Diplomer og<br />
hvad han ellers kunde faa fat i, havebaaret Spor sf Kendskab til denne<br />
Kilde.<br />
Man kan derfor sikkert gaa ud fra, at han ikke har kendt Knytlingasaga.<br />
Det er da et mærkeligt Tilfælde, at hans Navnéform Torslund<br />
stemmer saa paafaldende med den islandske.- At han skulde „have<br />
forstaaet Navnet paa samme Maade" som Knytlingasagas Forfatter<br />
er en daarlig Forklaring. Hamsfort havde ikke samme Tilbøjelighed<br />
som Islænderne til at pille ved Navnene og lægge Betydning i dem.