Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 139<br />
Mag. K. B. Jensen, der har forfattet det kritiserede Sted i „Vejle<br />
Amts Stednavne", har under sit Forsvar for dette hævdet, at Forklaringen<br />
af Taasinge som en Sammensætning med Gudenavnet Thor<br />
ikke kan opretholdes.<br />
Nogen anden og bedre Forklaring giver han imidlertid ikke, og da<br />
den gamle Tolkning turde være saa rodfæstet, at den er blevet lidt<br />
af et Dogme —• jeg har selv bekendt mig til den, bl. a. i Namn och<br />
Bygd XIV 139, maa jeg have Lov at knytte et Par Bemærkninger<br />
hertil.<br />
K. B. Jensens Bevis for, at Thosland ikke kan være sammensat med<br />
Thor, er dette, at Valdemars Jordebog aldrig assimilerer Lydforbindelsen<br />
rs til ss. Det vil med andre Ord sige, at denne Assimilation skulde<br />
være af yngre Dato end Valdemars Jordebog. Det er ganske givet,<br />
at den i mange Tilfælde er yngre, vi kan paavise det gennem Skriveformer,<br />
og Tendensen er vel i og for sig tilstede endnu, men hvorfor<br />
skulde den ikke ogsaa kunne være ældre? Dette Spørgsmaal kunde<br />
fortjene en nærmere Undersøgelse. Jeg vil ikke være betænkelig ved<br />
at antage, at Thosland kunde være assimileret af Thors- allerede før<br />
13. Aarhundrede. I Vestnordisk kender vi i hvert Fald denne Assimilation<br />
fra meget tidlig Tid, saaledes optræder Mandsnavnet Bersi i<br />
den assimilerede Form Bessi anvendt om Personer helt tilbage til 10.<br />
Aarhundrede, og det er muligvis samme Navneform der ligger bag<br />
ved det latiniserede Bessus hos Saxo.<br />
I Runesvensk optræder Former som pust.in og postain (Liljegren<br />
Nr. 41 og 94), jfr. Noreen, Altschw. Gramm. p. 224, der opfatter dem<br />
som Assimilationer. Blandt de nordiske Navne i Reichenaubogen<br />
(11.—12. Aarh.) findes ogsaa Thusten. Skulde det saa være umuligt<br />
at Thosland i 13. Aarh. kunde være en Assimilation?<br />
Som Bevis for, at Valdemars Jordebog aldrig assimilerer Lydforbindelsen<br />
rs til ss anfører K. B. Jensen Navnene Dyursø, Thyurstropherel<br />
Tyarsnæs. Hertil er at bemærke, at de to første Navne heller ikke<br />
senere har faaet denne Assimilation, det hedder endnu Djurs(land) og<br />
Tyrstrup; Djursland er ganske vist et regenereret Navn af sen Dato,<br />
men Formen Diurs- lever dog Middelalderen igennem. Om Navnet<br />
Tyarsnæs skal kun siges, at det ikke med Sikkerhed er blevet identificeret<br />
med noget nuværende Navn. Rent bortset fra, at Eksemplerne<br />
er uheldige, er der dog nok noget om det; bedre Eksempler vilde have<br />
været Borslund, det nuværende Boeslunde, og Horsthorp, nuværende<br />
Hostrup.<br />
Imidlertid er det ikke rigtigt, at Valdemars Jordebog aldrig assimilerer<br />
rs > ss. Det forekommer nemlig i tryksvag Stavelse, saaledes<br />
i Alexandsthorp, Brandæslef, Hyldeslef, Hildeslefheret og Hielmæslefheret.<br />
Fremdeles findes der nogen Vaklen i Behandlingen af Forbindelsen<br />
rs, saaledes hedder Halvøen Reersø een Gang Rethærsø, to Gange<br />
Rethæsø og een Gang Rethesø, og paa Falster gengives Ulslev i Idestrup<br />
Sogn dels som Vluærslef, dels som Vleslef. Selv om alt dette<br />
ikke direkte kan parallelliseres med Thosland, gør denne Labilitet i<br />
Behandlingen af rs det noget betænkeligt at drage altfor vidtgaaende<br />
Slutninger udfra Ortografien i Valdemars Jordebog.<br />
Knytlingesagas E>6rslundr forklarer K. B. Jensen som en af Islæn-
Change language