Danske Studier 1946-47

138 FRA SPROG OG LITTERATUR
at tolke Navnet af Gudenavnet er, at Tørrild er Herredsby, men Tørrild
er ikke gammelt som Herredsnavn, det forekommer ældst som
saadant 1338, i Valdemars Jordebog fra 1231 hedder Herredet Jalynghæræth.
Tiltrods for at dette er et dokumenteret Faktum hævder
Marius Kristensen, at Tørrild er Herredets gamle Navn, og at Skriveren
af Valdemars Jordebog har indsat Jellings Navn i Herredsnavnet.
Men selv om denne Gætning, som hverken kan bevises eller modbevises,
skulde være rigtig, hjælper den ikke. Den Anskuelse, at Herrederne
har noget med-hedensk Kultus at gøre, er fri Digtning, og de
allerfleste Herreder har da ogsaa Navne efter Lokaliteter med hvad
Jørg. Pedersen vilde kalde „prosaiske" Navne.
Jørg. Pedersen forsøger nu at redde Forklaringen af Tørrild af Gudenavnet
ved at stille Tørrild og den nærliggende Landsby. Trollerup i
Forhold til hinanden, saaledes at Trollerup skulde være en „Afbyggerby"
til Tørrild og oprindelig have heddet *Thorrildtorp. Sammenstillingen
af Navnene strander helt paa, at Tørrild har ø og Trollerup å i Udtalen,
hvilket stemmer med Navnenes gamle Skriveformer. Tørrild
skrives i Middelalderen ogsaa med y og ø, hvilket viser, at de ældste
Formers o maa betyde ø, saa den af Jørg. Pedersen postulerede Grundform
af Trollerup kan ikke være rigtig. Naar Dr. Gudmund Schutte
vil støtte Jørg. Pedersens Forklaring med, at Trollerup i Tørrild Herred
er det eneste Trollerup i Danmark, saa er denne Oplysning ikke rigtig,
idet Trollerup er Navn paa en forsvunden Bebyggelse i Skivholme S.,
Framlev H., 2/2 1311 (Aarhusb.) Troldorpmark, 22/7 1319 (Aarhusb.)'
Throldorp, 22/11 1319, 23/8 1427 Troldorp, og her findes intet Tørrild
eller Torrild at hægte det paa. Tilnavnet Trolle, oldn. Trolli findes desuden
i adskillige norske og svenske Bebyggelsesnavne.
Der er ikke paavist et eneste Stednavn med en i-omlydt Form af
Gudenavnet Thor udover det postulerede Tørrild. Indbyggernavnet
Tøsinger af Ønavnet Taasinge er ikke noget Stednavn, og Forklaringen
af Taasinge af Gudenavnet Thor kan ikke opretholdes. I Valdemars
Jordebog 1231 (13..Aarh.). skrives Navnet Thosland og ikke Thorsland,
som man skulde vente, da denne Kilde ikke assimilerer rs, men har
Dyursø, Thyurstropheret, Tyarsnæs, o. s. v. At Skriveren skulde have
glemt et r som i Thystingheret (Kong Valdemars Jordebog, ved Svend
Aakjær I Indl. p. 34), er udelukket, eftersom Ønavnet i alle danske Dokumenter
altid skrives Thosland, Tosland, Thosind, Taassing med flere
Varianter, men alle uden r. I den islandske Knytlingasaga fra c. 1260
i et Haandskrift fra 14. Aarh. skrives Navnet E>6rslundr, i et Haandskrift
fra 15. Aarh. af samme Saga E>jors lunndr, og et Referat af nogle
Pavebreve 21/7 og 5/8 1249 (Bullarium Danicum ed. Krarup p. 333)
har Formen Torslund. Den islandske Forfatter af Knytlingasaga giver
de i Sagaen forekommende danske Navne islandsk Form. Thosland, som
han ikke forstaar, omtyder han til islandsk E>6rslundr og Hamsfort,
som har refereret de omtalte Pavebreve, har forstaaet Navnet paa
samme Maade. Denne omtydede Form kan ikke bruges som Grundlag
for Fortolkning af Ønavnet Taasinge og det af dette afledede Indbyggernavn
Tøsinger.
Knud B. Jensen.