Danske Studier 1946-47

More documents

Recommendations

Info

136 FRA SPROG OG LITTERATUR Den Trold, der er Tale om, synes imidlertid at være Byen Tørrild, hvoraf Trollerup, hvis min Opfattelse holder Stik, altsaa skulde være en Afbyggerby. At en saadan har faaet Moderbyens Navn •— med Tilføjelse af -torp, synes at være en ikke helt sjælden Foreteelse (Tiset—• Testrup, Oens •— Ørnstrup o. fl.). Som det vil ses af det først anførte Eksempel, kan Tilføjelse af nyt Navneled bevirke Synkope af svag Stavelse i det gamle Navn samt Aabning og Forkortelse af Vokalen i dettes Trykstavelse. Et Thor ril dtorp vilde derved faa Udtalen: tår s ltorp, hvor t i Torp dog straks vilde svækkes til d. Da denne Udtaleform falder ubekvem, vil o og r i Forled saavel som i Efterled ved smaa, umærkelige.Overgange blive byttet om (Metatese), og vi faar Formen: tråldrop, idet det ubetonede o falder helt bort. Da det gamle Navn havde kort o (å), vil ogsaa det nye faa det. Men Tr ol drop er netop den Form, hvori Navnet første Gang (1<strong>47</strong>6) præsenteres for os. Den videre Udvikling af Navnet maa formodes at være: tråldrob > trålderob > trållerob, idet en Støttevokal udvikles, og d assimileres. — Men hvis Trollerup er en Torrildtorp, maa Tørrild oprindelig have haft o i Trykstavelsen, og det er formentlig dermed bevist, at Forleddet i Navnet virkelig er Gudenavnet Thor. Det er værd at lægge Mærke til, at Navnet ikke har genetivisk Sammensætning; man kunde maaske derudfra drage visse Slutninger med Hensyn til andre Navne af samme Type. Jørg. Pedersen. Ovenstaaende er læst af Dr. Gudmund Schutte, der udtaler følgende: Til Gisningen Trollerup < Toreldtorp må vedmærkes, at det er det eneste Trollerup i Danmark, så det er jo påfaldende, at det netop findes klods op ad Tørrild. Når „Vejle Amts Stednavne" S. 100 kategorisk dekreterer, at „Gudenavnet Thor ikke uden for Sammensætningen i Personnavne kan have Omlyd", så må der spørges: hvad er det statistiske Grundlag for dette Dekret? Det synes mildest talt svagt, for ikke at sige helt skævt. Personnavne med Thor avhjemles i Hundredtusendvis; intet Under da, at nogle Tusender av dem fremviser Omlyden. Påviselige Helligdomsnavne er dærimod temmelig sjældne, vel næppe flere end en 30—40 Stykker. Blandt disse giver de vigtigste ingen Lejlighed til I-Omlyd: Thorsager, Thorsbjerg, Thorsholm, Thorsholt, Thorshøj, Thorskilde (opr. *J>6rskeIda), Thorslev, Thorslunde, Thorsmark, Thorsodde, Thorssø. (Hærtil kommer Terslev og Tersløse, hvor der foreligger vilkårlig Omkalfatring for ikke at tage Gudens Navn forfængelig). Dæroverfor er der kun ganske få Navne, der overhovedet yder Lejlighed til Omlyden, nemlig det omhandlede Herredstingsted Tørrild, samt et Tørrildshave i Vendsyssel (Tørelhaffue 1662) og et lålandsk Thorwigh (14<strong>47</strong>), nu Torrig. Flere turde kanske findes, men mange bliver det ialfald aldrig. Hær kan man jo sige, at i det lålandske Torrig har Omlyd påviselig ikke indfundet sig. Nej, vist ikkel Men hvad vedkommer Lollikerncs
ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 137 Lydforhold Jylland? Vi seer jo f. Ex. U-Omlyd i vendsysselsk og himmerlandsk Hør(g)by, men udeblivende i sønderjysk Harghæby; altså selv indenfor Jylland er Forholdet vaklende. Jeg fastslår: Dekretet om I-Omlydens Ikkeforekomst i Stednavne er helt uden statistisk Hjemmel. løvrigt kan jeg meddele en Kendsgærning, der positivt godtgør, at Personnavne ikke har Eneret på Thors-Omlyd. Indbyggernavnet til Øen f>6rslundr hedder ikke *Tosinger, men Tøsinger, altså med tydelig håndgribelig I-Omlyd. — Så er der Spørgsmålet om Indebyrden av Endelsen -hillæ. Sakral eller ikke sakral? Sakral er den påviselig i Herredsnavnet Othænshyllæ, nu Onsild, hvortil hører to Sognenavne, Vognsild i Himmerland og Vonsild ved Kolding. (Vognsild er en Omkalfatring, der følger med Odinsjægernes Optræden sammesteds som Vognsjæger). Videre i det nu forsvundne Sognenavn Nærild i Vestjylland, efter Helligdom for Njord. Videre i Harild, til Harg, „Helligdom". Videre i Høgild, til (Helligdoms-)Høj. Videre kanske i Skibild, jfr. Skibelund (med navnkundigt Offerfund på Låland). At Gruppen har et stærkt sakralt Præg, kan næppe nægtes. Mærk: der findes kun to Herredsnavne på -ild. Det ene, Onsild, er upåtvivleligt sakralt. Det andet, Tørrild, seer efter Navnet ud som hørende til Thor. Den påståede Umulighed av I-Omlyd ved Stednavne på Thor er som sagt statistisk svagt eller slet underbygget. •— Endnu må man være fattet på følgende Indvending mod Tørrilds Sakralrang: Othænshyllæ er tydelig sakralt, fordi Sammensætningen er genitivisk. I Tørrild derimod savnes Genitiven, altså kan det ifølge Steenstrups Mening ikke være Sakralnavn. — Denne Lære er iøjnefaldende vrang. I de ældre Sakralnavne savnes Genitiven regelmæssig. I Magnus Olsens „Hedenske Kultminder" findes 6 norske Njardheim, ikke en eneste sikker Avhjemling av den postulerede Normalform *NjarQarheimr; endvidere NjarSey, ikke *Njar5arey; i Danmark to Nærthøvæ, ikke *Nærtherøvæ; Niærdholm, ikke *NiærderhoIm. (Niartherum, nu Nærum, kan være Sammensætning med -rum). Tilsvarende: Ulburg hæret, ikke *Ullærburg. Summa summarum: jeg kan ikke se andet, end at Marius Kristensen og Jørgen Pedersen har Ret med Hensyn til Tørrild. Gudmund Schiitte. Det kan anses for sikkert, at der baade i Danmark og de andre nordiske Lande findes Stednavne, som er sammensat med de fra gammelnordisk Litteratur kendte Gudenavne Odin, Thor, Tyr, Frey og UH. Imidlertid er man inspireret af Magnus Olsens „Hedenske Kultminder i norske Stednavne" gaaet langt videre end forsvarligt med at forklare topografiske Navne som saakaldte „Kultminder", ogsaa hvor andre nærliggende Forklaringsmuligheder foreligger. Eksempler herpaa er fremdraget af Joran Sahlgren i Vetenskaps-Societeten i Lund Årsbok 1923 p. 27 ff. og Namn och Bygd XI 110 ff. og for Danmarks Vedkommende af Gunnar Knudsen i Namn och Bygd XXVII 105 ff. Hvad nu Tørrild angaar, saa søger hverken Marius Kristensen eller Gudmund Schiitte at begrunde deres Forklaring ved en Analyse af de overleverede Former, men postulerer hver sin Grundform henholdsvis *Thyr-hiIlæ og *£>6r-hyll. Disse Forskeres eneste Begrundelse for
Page 1 and 2:
DANSKE STUDIER FOR UNIVERSITETSJUBI
Page 3 and 4:
FulJ- Jttfrri&li Fig. 1. Kingigtors
Page 5 and 6:
2 WILLIAM THALBITZER en langagtig.
Page 7 and 8:
4 WILLIAM THALBITZER I. KINGIGTORSS
Page 9 and 10:
6 WILLIAM THALBITZER denne, der ikk
Page 11 and 12:
8 WILLIAM THALBITZER tryller over e
Page 13 and 14:
10 WILLIAM THALBITZER nødvendigvis
Page 15 and 16:
12 WILLIAM THALBITZER med deres „
Page 17 and 18:
14 WILLIAM THALBITZER hjemlande i d
Page 19 and 20:
16 WILLIAM THALBITZER almanak fra d
Page 21 and 22:
a b b8 d e f 18 WILLIAM THALBITZER
Page 23 and 24:
20 WILLIAM THALBITZER j-runen (brug
Page 25 and 26:
22 WILLIAM THALBITZER tydeligvis fu
Page 27 and 28:
24 WILLIAM THALBITZER tænk de enke
Page 29 and 30:
26 WILLIAM THALBITZER panna, dat. p
Page 31 and 32:
28 WILLIAM THALBITZER 1. 7 og 10. M
Page 33 and 34:
30 WILLIAM THALBITZER Når blev det
Page 35 and 36:
32 WILLIAM THALBITZER Udeladelsen a
Page 37 and 38:
34 WILLIAM THALBITZER sonlige og ep
Page 39 and 40:
36 WILLIAM THALBITZER kortest mulig
Page 41 and 42:
38 WILLIAM THALBITZER eh, oh ikke v
Page 43 and 44:
40 WILLIAM THALBITZER i hurtig bere
Page 45 and 46:
42 GUDMUND SGHUTTE lære hedder den
Page 47 and 48:
44 GUDMUND SCHUTTE Underzonen har f
Page 49 and 50:
46 GUDMUND SCHUTTE Indebyrd. Men Vi
Page 51 and 52:
48 GUDMUND SCHUTTE: GOTTONSK KOSMOL
Page 53 and 54:
STENMAGLE-ÆSKEN OG GULDHORNS-INDSK
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN 59 Char
Page 65 and 66:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 61 nin
Page 67 and 68:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN*' 63 Na
Page 69 and 70:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 65 der
Page 71 and 72:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 67 Vin
Page 73 and 74:
SAMMENSATTE FARVEORD HOS JOHANNES V
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Rød. SAMMENSATTE FARVEORD HOS JOHA
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
ÅMAND OG BÆKHEST AF AUG. F. SCHMI
Page 87 and 88:
ÅMAND OG BÆKHEST 83 hørtes. Den
Page 89 and 90: ÅMAND OG BÆKHEST 85 ejendommeligt
Page 91 and 92: ÅMAND OG BÆKHEST 87 Åar at tage
Page 93 and 94: ÅMAND OG BÆKHEST 89 der endelig b
Page 95 and 96: AMAND OG BÆKHEST 91 Som nødvendig
Page 97 and 98: ÅMAND OG BÆKHEST 93 mellem Kvisle
Page 99 and 100: ÅMAND OG BÆKHEST 95 ligger lige v
Page 101 and 102: ÅMAND OG BÆKHEST 97 ham; men han
Page 103 and 104: ÅMAND OG BÆKHEST 99 + Bækhest.
Page 105 and 106: ÅMAND OG BÆKHEST 101 når de kom
Page 107 and 108: ÅMAND OG BÆKHEST 103 i et Vadeste
Page 109 and 110: ÅMAND OG BÆKHEST 105 Hest; uden a
Page 111 and 112: ÅMAND OG BÆKHEST 107 •en Huslæ
Page 113 and 114: ÅMAND OG BÆKHEST 109 Heste som Gr
Page 115 and 116: ÅMAND OG BÆKHEST 111 De fik Øje
Page 117 and 118: ÅMAND OG BÆKHEST 113 (DS 2 II, Nr
Page 119 and 120: POESIENS MISSION OPPOSITION VED TH.
Page 121 and 122: POESIENS MISSION 117 med fire eller
Page 123 and 124: POESIENS MISSION 119 Stoffet, der i
Page 125 and 126: POESIENS MISSION 121 er vistnok et
Page 127 and 128: POESIENS MISSION 123 ikke, det kan
Page 129 and 130: KULTUR OG FOLKEMINDER NERTHUS NYTYD
Page 131 and 132: SØNDERJYSKE RIGSSAGN 127 Sønderjy
Page 133 and 134: SØNDERJYSKE RIGSSAGN 129 konger op
Page 135 and 136: FRA SPROG OG LITTERATUR PRÆSTENS D
Page 137 and 138: PRÆSTENS DATTER I TAUBENHAIN 133 s
Page 139: ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 135 1819
Page 143 and 144: ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 139 Mag.
Page 145 and 146: ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 141 Han
Page 147 and 148: NORSK HOLBERG-LITTERATUR FRA DE SID
show all

Danske Studier 1946-47

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?