Danske Studier 1946-47

136 FRA SPROG OG LITTERATUR
Den Trold, der er Tale om, synes imidlertid at være Byen Tørrild,
hvoraf Trollerup, hvis min Opfattelse holder Stik, altsaa skulde være
en Afbyggerby. At en saadan har faaet Moderbyens Navn •— med Tilføjelse
af -torp, synes at være en ikke helt sjælden Foreteelse (Tiset—•
Testrup, Oens •— Ørnstrup o. fl.).
Som det vil ses af det først anførte Eksempel, kan Tilføjelse af nyt
Navneled bevirke Synkope af svag Stavelse i det gamle Navn samt
Aabning og Forkortelse af Vokalen i dettes Trykstavelse. Et Thor ril dtorp
vilde derved faa Udtalen: tår s ltorp, hvor t i Torp dog straks
vilde svækkes til d.
Da denne Udtaleform falder ubekvem, vil o og r i Forled saavel
som i Efterled ved smaa, umærkelige.Overgange blive byttet om (Metatese),
og vi faar Formen: tråldrop, idet det ubetonede o falder helt
bort. Da det gamle Navn havde kort o (å), vil ogsaa det nye faa det.
Men Tr ol drop er netop den Form, hvori Navnet første Gang (1476)
præsenteres for os.
Den videre Udvikling af Navnet maa formodes at være: tråldrob >
trålderob > trållerob, idet en Støttevokal udvikles, og d assimileres.
— Men hvis Trollerup er en Torrildtorp, maa Tørrild oprindelig have
haft o i Trykstavelsen, og det er formentlig dermed bevist, at Forleddet
i Navnet virkelig er Gudenavnet Thor.
Det er værd at lægge Mærke til, at Navnet ikke har genetivisk Sammensætning;
man kunde maaske derudfra drage visse Slutninger med
Hensyn til andre Navne af samme Type.
Jørg. Pedersen.
Ovenstaaende er læst af Dr. Gudmund Schutte, der udtaler følgende:
Til Gisningen Trollerup < Toreldtorp må vedmærkes, at det er det
eneste Trollerup i Danmark, så det er jo påfaldende, at det netop
findes klods op ad Tørrild.
Når „Vejle Amts Stednavne" S. 100 kategorisk dekreterer, at „Gudenavnet
Thor ikke uden for Sammensætningen i Personnavne kan have
Omlyd", så må der spørges: hvad er det statistiske Grundlag for dette
Dekret? Det synes mildest talt svagt, for ikke at sige helt skævt. Personnavne
med Thor avhjemles i Hundredtusendvis; intet Under da,
at nogle Tusender av dem fremviser Omlyden. Påviselige Helligdomsnavne
er dærimod temmelig sjældne, vel næppe flere end en 30—40
Stykker. Blandt disse giver de vigtigste ingen Lejlighed til I-Omlyd:
Thorsager, Thorsbjerg, Thorsholm, Thorsholt, Thorshøj, Thorskilde
(opr. *J>6rskeIda), Thorslev, Thorslunde, Thorsmark, Thorsodde, Thorssø.
(Hærtil kommer Terslev og Tersløse, hvor der foreligger vilkårlig Omkalfatring
for ikke at tage Gudens Navn forfængelig). Dæroverfor er
der kun ganske få Navne, der overhovedet yder Lejlighed til Omlyden,
nemlig det omhandlede Herredstingsted Tørrild, samt et Tørrildshave
i Vendsyssel (Tørelhaffue 1662) og et lålandsk Thorwigh (1447), nu
Torrig. Flere turde kanske findes, men mange bliver det ialfald aldrig.
Hær kan man jo sige, at i det lålandske Torrig har Omlyd påviselig
ikke indfundet sig. Nej, vist ikkel Men hvad vedkommer Lollikerncs