Danske Studier 1946-47

More documents

Recommendations

Info

134 FRA SPROG OG LITTERATUR TON — FÆRDIG — AN1 I Oehlenschlagers syngespil (ikke tragedien) „Tordenskjold" (Oehl. XV. 64) 1 bliver Tordenskjold under et besøg paa stranden i Skaane overrumplet af en deling svenske soldater. Den svenske officer opfordrer ham til overgivelse, og da Tordenskjold tover, truer han med at skyde. Han kommanderer „Ton •— færdig — an I" Og det er det første ord i denne kommando: Ton, der har voldt vanskeligheder ved redaktionen af det paagældende afsnit i Den danske Ordbog. Hvad betyder Tonl Vi har spurgt land- og sømilitære autoriteter, som erklærer, at de ikke kender ordet, hverken fra nutiden eller fra ældre tiders exercerreglementer olgn. Vi har forgæves søgt et lignende ord i andre sprog, og danske ord (at tone olgn.?) synes ikke at kunne komme i betragtning. Vi var ved at opgive ævred, indtil vi ved eftersøgning i ældre militære haandbøger standsede ved en lille bog fra 1772: Commando-Ordene Som efter Kongelig Allernaadigste Befaling er anordnet at skal bruges og commanderes efter ved den Kongelige Armee. Her anføres kommandoordene ved de forskellige øvelser og afdelinger: bataillon, kompagni, peloton osv., og hvor det drejer sig om den mindste deling, pelotonen, indledes kommandoen altid med ordet Tonl se fx. side 9: 1ste Peloton commanderer: „Tonl færdig 1 anl fyr I" Der kan næppe være tvivl om, at Ton er en i kommandoraabene brugt forkortelse eller afsnubning af Peloton (enhver, der har været soldat eller overværet exercits, kan vist mindes paralleller fra nutidens kommandosprog). Og det bekræftes af en anden lille bog, der kom et par aar senere: Alle forekommende Commando-Ord. Flensborg 1775. Her skrives nemlig ikke Ton, men P'ion, fx. side 17: „1ste Peloton commanderer: P'ton, Færdig, An, Fyrl . . . 2den Peloton. Naar den 1ste commanderer: An! saa commanderer den 2den: P'ton I" osv. Oehlenschlager har naturligvis som lille dreng hørt disse kommandoord mange gange ved Frederiksberg slot. Han fortæller i sine Erindringer I (1850) s. 11: „Hvad jeg meest elskede paa Slottet i denne tidlige Barndom, var Livvagten. Jeg havde faaet mig et lille Trægevær, overstrøget med Kønrøg; med det stod jeg altid i en vis Afstand fra Soldaterne paa Slotsgaarden og præsenterede, efter Officerens Commando." Og i 1801, da den engelske flaade nærmede sig København, blev der dannet flere frikorps; ogsaa studenterne dannede to batailloner, der senere blev organiseret under navn af „Kronprinsens Livkorps". Oehlenschlager blev her underofficer og kort tid efter kommandersergent og fanejunker ved 1. bataillon. Hver morgen kl. 6 stillede korpset paa ridebanen ved Christiansborg „for at lære Exercitien", og om eftermiddagen manøvreredes der paa fælleden (Erindringer I 158 ff.). Oehlenschlager har saaledes haft visse forudsætninger for at kende de militære kommandoord ud af egen erfaring. Ordet Peloton (fra fransk peloton) er nu forældet om danske forhold (i hæren), men var almindeligt i 18.—19. aarhundrede, brugt fx. MR. 1 De anførte titelforkortelser er de samme, som bruges i ordbogen (se dettes forkortelseshæfte).
ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 135 1819. 61. MilTeknO. MilConv. VI. 409 osv., i overført anvendelse hos Tode: „Man bør holde Maade, og spise (asparges) allene i Pelotons, men ikke i heele Compagnier." Tode. VI. 198. Man talte eller taler om Peloton(s)ild (MilTeknO. Sal. 2 XXI. 688. Seier. Bornholms Fugle. (1932). 209). Blicher bruger i E Bindstouw formen Plotong („Mi Kammeraater i Plotongen soe po den hæ bette Draguen mæ de megtige Skjæg, aa grint let a ham." Blich. (1920). XXVI. 114), ligesom svensk har pluton. Ovenstaaende spaaner fra ordbogens værksted illustrerer, hvorledes store anstrengelser og omstændelige undersøgelser tit fører til mikroskopiske resultater, ordbogsmæssig set. Selve ordet Ton maa nemlig, efter at man har faaet klarhed over dets art og betydning, skønnes ikke at høre hjemme i ordbogen, hvor desværre heller ikke dets stamord Peloton har kunnet finde plads, paa grund af de strenge (i dette tilfælde maaske for strenge) regler for faglige fremmedords medtagelse, som pladsforholdene har tvunget til. H. Juul-Jensen. ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ1 Landsbyen Tørrild i Herredet af samme Navn har tidligere givet Anledning til Drøftelse, idet ansete Forskere som Dr. Marius Kristensen („Fortid og Nutid" I p. 118) og Dr. Gudmund Schiitte i: „Offerpladser i Overlevering og Stedminder" p. 52, 65 har forklaret Navnet som et gammelt Kultsted for Thor, hvad der vilde være i god Overensstemmelse med de første Skriveformer, hvori Navnet fremtræder: 1338 Thorilt H., 1387 Thorrild H. og 1394 Thorildhæret, samt med den Omstændighed, at Tørrild nævnes som Herredsby. Førstnævnte vil endog i Modsætning til O. Nielsen (Kong Valdemar den Andens Jordebog p. 90) hævde, at da Tørrild er Offerstedet, maa det ogsaa være det oprindelige Navn paa Herredet, selv om det først nævnes saa sent som i 1338. I „Vejle Amts Stednavne" (p. 100) gøres imidlertid alt dette til intet, idet det hævdes, at Gudenavnet Thor ikke uden for Sammensætninger i Personnavne kan have Omlyd, og Navnet faar en mere end prosaisk Tolkning, idet det udledes af Adj. tør, glda. thur, thyr, med en Afledningsendelse -ild, der træffes i flere Navne. Naar Tørrild nu udtales med ø-Lyd, maa man formode, at den manglende Streg over o i de tidligste Skriveformer simpelthen skyldes Sjuskeri. Der er imidlertid et Forhold, der hidtil synes at være overset, og som maaske kunde tjene til at kaste lidt Lys over Navnet. Et Par km nord for Byen ligger Landsbyen Trollerup. Forleddet i dette Navn siges i „V. A. Sn." at være det glda. Persontilnavn *TrolIi ell'er slet og ret Trold. Jeg citerer: ,,Trollerup ligger afsides i Sognet helt mod Nord og kan tænkes at være opfattet som Bolig for Trolde og andre fæle Væsener". Der tilføjes dog, at Navnet i sidste Tilfælde maa være et Øgenavn.
Page 1 and 2:
DANSKE STUDIER FOR UNIVERSITETSJUBI
Page 3 and 4:
FulJ- Jttfrri&li Fig. 1. Kingigtors
Page 5 and 6:
2 WILLIAM THALBITZER en langagtig.
Page 7 and 8:
4 WILLIAM THALBITZER I. KINGIGTORSS
Page 9 and 10:
6 WILLIAM THALBITZER denne, der ikk
Page 11 and 12:
8 WILLIAM THALBITZER tryller over e
Page 13 and 14:
10 WILLIAM THALBITZER nødvendigvis
Page 15 and 16:
12 WILLIAM THALBITZER med deres „
Page 17 and 18:
14 WILLIAM THALBITZER hjemlande i d
Page 19 and 20:
16 WILLIAM THALBITZER almanak fra d
Page 21 and 22:
a b b8 d e f 18 WILLIAM THALBITZER
Page 23 and 24:
20 WILLIAM THALBITZER j-runen (brug
Page 25 and 26:
22 WILLIAM THALBITZER tydeligvis fu
Page 27 and 28:
24 WILLIAM THALBITZER tænk de enke
Page 29 and 30:
26 WILLIAM THALBITZER panna, dat. p
Page 31 and 32:
28 WILLIAM THALBITZER 1. 7 og 10. M
Page 33 and 34:
30 WILLIAM THALBITZER Når blev det
Page 35 and 36:
32 WILLIAM THALBITZER Udeladelsen a
Page 37 and 38:
34 WILLIAM THALBITZER sonlige og ep
Page 39 and 40:
36 WILLIAM THALBITZER kortest mulig
Page 41 and 42:
38 WILLIAM THALBITZER eh, oh ikke v
Page 43 and 44:
40 WILLIAM THALBITZER i hurtig bere
Page 45 and 46:
42 GUDMUND SGHUTTE lære hedder den
Page 47 and 48:
44 GUDMUND SCHUTTE Underzonen har f
Page 49 and 50:
46 GUDMUND SCHUTTE Indebyrd. Men Vi
Page 51 and 52:
48 GUDMUND SCHUTTE: GOTTONSK KOSMOL
Page 53 and 54:
STENMAGLE-ÆSKEN OG GULDHORNS-INDSK
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN 59 Char
Page 65 and 66:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 61 nin
Page 67 and 68:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN*' 63 Na
Page 69 and 70:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 65 der
Page 71 and 72:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 67 Vin
Page 73 and 74:
SAMMENSATTE FARVEORD HOS JOHANNES V
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Rød. SAMMENSATTE FARVEORD HOS JOHA
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
ÅMAND OG BÆKHEST AF AUG. F. SCHMI
Page 87 and 88: ÅMAND OG BÆKHEST 83 hørtes. Den
Page 89 and 90: ÅMAND OG BÆKHEST 85 ejendommeligt
Page 91 and 92: ÅMAND OG BÆKHEST 87 Åar at tage
Page 93 and 94: ÅMAND OG BÆKHEST 89 der endelig b
Page 95 and 96: AMAND OG BÆKHEST 91 Som nødvendig
Page 97 and 98: ÅMAND OG BÆKHEST 93 mellem Kvisle
Page 99 and 100: ÅMAND OG BÆKHEST 95 ligger lige v
Page 101 and 102: ÅMAND OG BÆKHEST 97 ham; men han
Page 103 and 104: ÅMAND OG BÆKHEST 99 + Bækhest.
Page 105 and 106: ÅMAND OG BÆKHEST 101 når de kom
Page 107 and 108: ÅMAND OG BÆKHEST 103 i et Vadeste
Page 109 and 110: ÅMAND OG BÆKHEST 105 Hest; uden a
Page 111 and 112: ÅMAND OG BÆKHEST 107 •en Huslæ
Page 113 and 114: ÅMAND OG BÆKHEST 109 Heste som Gr
Page 115 and 116: ÅMAND OG BÆKHEST 111 De fik Øje
Page 117 and 118: ÅMAND OG BÆKHEST 113 (DS 2 II, Nr
Page 119 and 120: POESIENS MISSION OPPOSITION VED TH.
Page 121 and 122: POESIENS MISSION 117 med fire eller
Page 123 and 124: POESIENS MISSION 119 Stoffet, der i
Page 125 and 126: POESIENS MISSION 121 er vistnok et
Page 127 and 128: POESIENS MISSION 123 ikke, det kan
Page 129 and 130: KULTUR OG FOLKEMINDER NERTHUS NYTYD
Page 131 and 132: SØNDERJYSKE RIGSSAGN 127 Sønderjy
Page 133 and 134: SØNDERJYSKE RIGSSAGN 129 konger op
Page 135 and 136: FRA SPROG OG LITTERATUR PRÆSTENS D
Page 137: PRÆSTENS DATTER I TAUBENHAIN 133 s
Page 141 and 142: ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 137 Lydf
Page 143 and 144: ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 139 Mag.
Page 145 and 146: ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 141 Han
Page 147 and 148: NORSK HOLBERG-LITTERATUR FRA DE SID
show all

Danske Studier 1946-47

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?