Danske Studier 1946-47

More documents

Recommendations

Info

132 FRA SPROG OG LITTERATUR I Visen fortælles så videre 1 om, hvorledes en Junker af Falkenstein bliver forelsket i den skønne Præstedatter Rosette. Han siger nej til andre Tilbud; han besøger Præstedatteren ved Nattetide, hun „lod ham ei vente". Da hun senere skal have et Barn og ingen Fader kan møde frem med til den ventede lille, bliver hun forvist fra sit Hjem af sin hårdhjertede Fader. Hun søger til den unge Junker, der imidlertid ikke vil gifte sig med hende. Ulykkelig drager hun bort fra Junkerens Borg; i Lysthuset i Præstegårdshaven i Taubenhain føder hun i Dølgsmål sit Barn, dræber det i sin Fortvivlelse og begraver det ved en sivgroet Dam, hvor der siden blafrede en Flamme over den lilles Grav. Rosettes Ugerning bliver opdaget, hun henrettes og hver Midnat nedsteg en sukkende Skygge fra Stejlen og vandrede hen for at slukke Flammen ved Dammen, men formåede det ikke; „mod Daggry den jamrende viger". I den Prosaskildring, der i Dansk Folkemindesamlings Eksemplar af Visen 2 (fra 1860) fortsætter Digtets Handling, berettes det, at den slette Junker Falkenstein går det meget dårligt. Han dræber sin utro Hustru, hendes Elsker og tilsidst sig selv. Da dette var sket, „jublede Djævlene i Helvede" og fra den Stund slukkedes Flammen ved Dammen. „Paa den nøgne Plet spirede frodigt og friskt Græsset frem; Luften viftede mild og venlig, alle Blomster duftede. Rosettes Aand havde fundet Hvile". Den tragiske Vise, der behandlede et yndet Motiv indenfor den gamle Almuedigtning, har haft gode Betingelser for at blive husket. Den inde: holdt en god Moral, en Advarsel til unge Piger om ikke at lade sig forlede af fine Herrer, der ikke vilde gifte sig med dem, og dens Prosaslutning imødekom Folkets naturlige Ønske om, at den slette Forfører får sin Løn og den ulykkelige Pige får Fred i sin Grav. „I Præstens Have i Taubenhain" har uden Tvivl været en Skillingsvise, der har været udbredt i Folkemunde i sidste Halvdel af forrige Århundrede i Egnen mellem Varde og Ringkøbing, hvilket fremgår af Kjærsten Alkjærsigs Bog: „Folk fra Vesterhavsfladen" (1938), 41, hvori der fortælles om gamle Almueviser i den ovennævnte Egn. Bl. a. nævnes Viserne om Hjalmar og Hulda, Ludvig og Lise samt Præstens Have i Taubenhain. Videre meddeler Kjærsten Alkjærsig i sin Bog, 101—102 om sit Hjem i Tistrup Nord for Varde og om hvorledes der til denne Stationsby kom bekendte Foredragsholdere, iblandt disse også Jakob Knudsen, der var en skattet Taler og Oplæser ved Efterårsmøderne. Og når man nu véd, hvor gerne Knudsen vilde lytte til gammel Snak, og hvor vagtsomt et Øre han havde for, hvad han kunde høre sig til af karakteristisk og underholdende Folkeoverlevering, er der god Grund til at tro, at han under Foredragsophold i Privathjem i Tistrupegnen har hørt Visen om Præstens Datter i Taubenhain fremsige eller synge, og det har da været let for ham at udnytte sit Kendskab til Visen i en Fortælling, hvor en Markedsskildring indgik. Det blev så i „Sognefogedens Mads" — hvis Handling just udspilles i Ringkøbing-Varde Egnen •— Jakob Knudsen indlagde Vers fra vor omtalte Vise med det tragiske Indhold. Jakob Knudsen og Kjærsten Alkjærsig har kendt 1 Her refereret efter Dansk Folkemindesamlings Eksemplar. 2 Bestående af 37 femlinjede Vers.
PRÆSTENS DATTER I TAUBENHAIN 133 samme Form af Visen. Den afviger i Ordvalg lidt hist og her fra det Tryk, der findes i Dansk Folkemindesamling 1 af „I Præstens Have i Taubenhain", der er forlagt af samt trykt hos Behrends Enke, Aabenraa Nr. 3 (gammelt Nr. 231), 1ste Sal, København 1860. Evald Tang Kristensens Samling har et Tryk allerede fra 1856 (også trykt hos Behrends Enke). Visen findes også i en skreven Visebog (jydsk) tilhørende Mette Jensen („1865"), nu i E. T. Kristensens Samling DFS 1929/33 Bl. 13. Desuden haves i Dansk Folkemindesamling nyere mundtlige Optegnelser fra Havrebjærg (Vestsjælland), fra Ods Herred og fra Sydfyn 2 . Visen må iflg. sine Sted- og Personnavne være indvandret til Danmark fra Tyskland. I DFS' trykte Eksemplar opgives, at Visen synges til Melodien: „Elise var deilig, som Rosen i Vaar". Arkivar H. Griiner-Nielsen har flere Gange optegnet Melodi til Visen. Han har venligst meddelt mig efterfølgende Melodi (fra Ods Herred i Nordvestsjælland): m f^-rpg É=É ^ ^ m m tfn-t-J- ^ -s^U- I O^l Det er let forståeligt, at den sørgelige og begivenhedsrige Vise måtte gøre Indtryk på en Landsbybefolkning, der havde meget lidt Adgang til Læsning og som ikke besad noget særligt stort Forråd af Sange og Viser. Det var først i 1870—80'erne, da Morten Eskesens og andres Højskolesangbøger vandt Udbredelse hos Befolkningen på Landet, at de ofte handlingsrige, men poesiforladte Markedsviser begyndte at gå i Glemme. Den Ungdom, der voksede op i Årtierne omkring 1900 kendte kun undtagelsesvis en enkelt af de gamle Markedsviser, der nu er blevet ganske fortrængt af anden sanglig Underholdning. August F. Schmidt. 1 DFS 1906/6 b III, Romanviser. 2 Se også nu H. C. Frydendahl: Fynske Folkeminder I (1945), <strong>47</strong> [Korrekturnote].
Page 1 and 2:
DANSKE STUDIER FOR UNIVERSITETSJUBI
Page 3 and 4:
FulJ- Jttfrri&li Fig. 1. Kingigtors
Page 5 and 6:
2 WILLIAM THALBITZER en langagtig.
Page 7 and 8:
4 WILLIAM THALBITZER I. KINGIGTORSS
Page 9 and 10:
6 WILLIAM THALBITZER denne, der ikk
Page 11 and 12:
8 WILLIAM THALBITZER tryller over e
Page 13 and 14:
10 WILLIAM THALBITZER nødvendigvis
Page 15 and 16:
12 WILLIAM THALBITZER med deres „
Page 17 and 18:
14 WILLIAM THALBITZER hjemlande i d
Page 19 and 20:
16 WILLIAM THALBITZER almanak fra d
Page 21 and 22:
a b b8 d e f 18 WILLIAM THALBITZER
Page 23 and 24:
20 WILLIAM THALBITZER j-runen (brug
Page 25 and 26:
22 WILLIAM THALBITZER tydeligvis fu
Page 27 and 28:
24 WILLIAM THALBITZER tænk de enke
Page 29 and 30:
26 WILLIAM THALBITZER panna, dat. p
Page 31 and 32:
28 WILLIAM THALBITZER 1. 7 og 10. M
Page 33 and 34:
30 WILLIAM THALBITZER Når blev det
Page 35 and 36:
32 WILLIAM THALBITZER Udeladelsen a
Page 37 and 38:
34 WILLIAM THALBITZER sonlige og ep
Page 39 and 40:
36 WILLIAM THALBITZER kortest mulig
Page 41 and 42:
38 WILLIAM THALBITZER eh, oh ikke v
Page 43 and 44:
40 WILLIAM THALBITZER i hurtig bere
Page 45 and 46:
42 GUDMUND SGHUTTE lære hedder den
Page 47 and 48:
44 GUDMUND SCHUTTE Underzonen har f
Page 49 and 50:
46 GUDMUND SCHUTTE Indebyrd. Men Vi
Page 51 and 52:
48 GUDMUND SCHUTTE: GOTTONSK KOSMOL
Page 53 and 54:
STENMAGLE-ÆSKEN OG GULDHORNS-INDSK
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN 59 Char
Page 65 and 66:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 61 nin
Page 67 and 68:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN*' 63 Na
Page 69 and 70:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 65 der
Page 71 and 72:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 67 Vin
Page 73 and 74:
SAMMENSATTE FARVEORD HOS JOHANNES V
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Rød. SAMMENSATTE FARVEORD HOS JOHA
Page 83 and 84:
Page 85 and 86: ÅMAND OG BÆKHEST AF AUG. F. SCHMI
Page 87 and 88: ÅMAND OG BÆKHEST 83 hørtes. Den
Page 89 and 90: ÅMAND OG BÆKHEST 85 ejendommeligt
Page 91 and 92: ÅMAND OG BÆKHEST 87 Åar at tage
Page 93 and 94: ÅMAND OG BÆKHEST 89 der endelig b
Page 95 and 96: AMAND OG BÆKHEST 91 Som nødvendig
Page 97 and 98: ÅMAND OG BÆKHEST 93 mellem Kvisle
Page 99 and 100: ÅMAND OG BÆKHEST 95 ligger lige v
Page 101 and 102: ÅMAND OG BÆKHEST 97 ham; men han
Page 103 and 104: ÅMAND OG BÆKHEST 99 + Bækhest.
Page 105 and 106: ÅMAND OG BÆKHEST 101 når de kom
Page 107 and 108: ÅMAND OG BÆKHEST 103 i et Vadeste
Page 109 and 110: ÅMAND OG BÆKHEST 105 Hest; uden a
Page 111 and 112: ÅMAND OG BÆKHEST 107 •en Huslæ
Page 113 and 114: ÅMAND OG BÆKHEST 109 Heste som Gr
Page 115 and 116: ÅMAND OG BÆKHEST 111 De fik Øje
Page 117 and 118: ÅMAND OG BÆKHEST 113 (DS 2 II, Nr
Page 119 and 120: POESIENS MISSION OPPOSITION VED TH.
Page 121 and 122: POESIENS MISSION 117 med fire eller
Page 123 and 124: POESIENS MISSION 119 Stoffet, der i
Page 125 and 126: POESIENS MISSION 121 er vistnok et
Page 127 and 128: POESIENS MISSION 123 ikke, det kan
Page 129 and 130: KULTUR OG FOLKEMINDER NERTHUS NYTYD
Page 131 and 132: SØNDERJYSKE RIGSSAGN 127 Sønderjy
Page 133 and 134: SØNDERJYSKE RIGSSAGN 129 konger op
Page 135: FRA SPROG OG LITTERATUR PRÆSTENS D
Page 139 and 140: ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 135 1819
Page 141 and 142: ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 137 Lydf
Page 143 and 144: ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 139 Mag.
Page 145 and 146: ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 141 Han
Page 147 and 148: NORSK HOLBERG-LITTERATUR FRA DE SID
show all

Danske Studier 1946-47

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?