Danske Studier 1946-47

FRA SPROG OG LITTERATUR
PRÆSTENS DATTER I TAUBENHAIN
Igennem langsommelige Tider var Markedsviserne omtrent den
eneste Form for Poesi, der nåede ud til store Dele af Befolkningen på
Land og i By. Jeppe Aakjær bekender således, at uden Markedsviser
(fra Skive) havde hele hans Barndom været „poesiforladt". De udfyldte
et tomt Rum og gav Fantasien Næring 1 . Ikke mindst for Ungdommen
hørte det til et fuldkomment Markedsbesøg at købe en Markedsvise og
samtidig — med Sælgeren som Forsanger — få lært dens Melodi. Et
lille Indtryk af, hvad en Markedsvise kunde betyde for en aldrende
Markedsgæst, får man ved at stifte Bekendtskab med Jakob Knudsens
Fortælling: „Sognefogedens Mads", skrevet 1916 (Jyder II, 1917),
hvori der fortælles om en Karl, der trækker sin Husbonds Ko til Sønder
Omme Marked (i Egnen mellem Ringkøbing og Varde). På denne Tur
havde Mads forskellige interessante Oplevelser. I en fortrinlig Skildring
af selve Markedet fortæller Jakob Knudsen bl. a. om, hvorledes Mads
køber en Markedsvise, som han får Visesælgeren til at synge for Betaling.
Han kendte den fra sin Ungdom og får under Sangen Mindelser om en
tabt Ungdomskærlighed op i Sindet. Derfor gjorde Visen Indtryk på
den skikkelige Mads. Af Markedsvisen, der synges for ham, anfører
Jakob Knudsen de indledende Vers, der i hans Gengivelse har denne
Ordlyd:
„I Præstens Have i Taubenhain 2 ,
I Lysthuset høres det spøge;
Det hvisker og stønner saa ængstelig,
Det rasler og flagrer og værger sig
Som Duer, der jages af Høge.
Der knitrer en Flamme ved mosgroet Dam,
Den svæver og sitrer urolig; —•
Der findes en Plet, hvorpaa Græs ej groer,
Ej Regn den befrugter, kun Nogenhed boer
Paa Stedet — der er ingen Bolig.
Den Præstedatter i Taubenhain,
Uskyldig hun var som en Due,
Og dejlig og venlig som Foraarets Tid,
De Friere drog til den Pige saa blid,
Og bejlede i hendes Stue" 3 .
1 Jeppe Aakjær: Langs Karupaaens Bred (1929), 189. 2 Taubenhain o: „Duehave",
„Duelund". 3 Jakob Knudsen: Jyder II (1917) 149—150.
9*