Danske Studier 1946-47

More documents

Recommendations

Info

128 KULTUR OG FOLKEMINDER hedens sted holdt sig meget friskt i folkeerindringen, især vel paa grund af det kapel, der. strax under bestræbelserne for at faa den myrdede konge kanoniseret rejstes syd for Slien udfor det sted, hvor forbrydelsen skete. Kapellet omtales af Trap som valfartskapel (med det pro-; fant klingende navn „Zum finstern stern"); her har der- vel i den katolske tid været læst sjælemesser for den myrdede konge. En gammel kone i Brodersby (paa Sliens nordside) siger uden at vide om kapellet, at „der blev læst sjælemesser for.den myrdede kong Erik,ved vandet* som derfor blev kaldt Messund". Rydaarbogen har etsteds Mesund, rigtignok ved fejllæsning af Oresund (Øresund) i et Adamhaandskrift, men i Slisnævringens navn maa en i dansk sporadisk forekommende delabialisering ø > e 2 engang have været i en vis brug (Mesunde < Møsunde < Miøsunde) og aabenbart været. kendt baade af Rydmunken
SØNDERJYSKE RIGSSAGN 129 konger optaget (efter Saxo), ligesaa sagn om kong Dan, knyttede til gravhøje. Mærkeligt er et sagn om en kong Frodes kamp ved Thorsballe i Angel (Havetoft sogn, midtvejs mellem Slesvig og Flensborg), hvor hans gravhøj vises; rigtignok haves fra samme sogn, dog med anden terrænbeskrivelse, et lignende krigssagn om „kong Dan". Ogsaa Holger Danske og Roland har faaet deres plads i sønderjysk folkemæle, og om unavngivne kæmper og konger findes ikke faa sagn. Af Svend Aagesens beretning om dronning Thyras Danevirkeanlæg giver dr. S. et uddrag efter Stephanius' text; paa samme, nu forældede, grundlag har Henrik Ussing behandlet beretningen som „uhistorisk" folkesagn, og hertil slutter dr. S. sig med den særlige begrundelse (der ikke udtales i værket, men i brev til benyttelse ved anmeldelsen), at Svend Aagesen og folkesagnene har tre „motiver" fælles: 1) fyrstelig bejlen, 2) skrømtet jaord, 3) paafølgende svig. „Jeg —• skriver dr. S. •— gaar ud fra sagnene, og naar jeg genfinder de tre motiver hos Sven Aggesøn, opfatter jeg det som tegn paa hans fremstillings sagnpræg". Men det er kun de blotte begreber, der er fælles. Folkesagnet — der er kun et plattysk hos Mullenhoff (1845) og en dansk udvanding af samme •— lader en fremmed prins indfinde sig personligt hos en kongedatter (1) ved navn Thyre med friertilbud; hun frastødes af hans hæslige ydre, og da hun ikke tør ligefrem afvise ham, finder hun lejlighed til at hugge hovedet af ham under en ridetur paa den forud tilstedeværende vold. Om anlæg af Danevirke intet ord. Det er ikke let at se, hvorledes de omtalte begrebers forekomst hos Svend Aagesen i ganske anden og fuld naturlig sammenhæng skulde give hans fremstilling det præg af uvished, der hører til sagnets almindelige begreb. Indenfor sagnverdenen maa skelnes mellem saadanne sagn, som efter deres indhold •— overtroisk eller eventyrligt — intet virkelighedsgrundlag kan have, og dem, hvis indhold ikke afviger fra, hvad der kan ske i menneskelivet; ved disse sidste er der spørgsmaal, om det der fortælles, ogsaa er virkeligt. Men det, der herved er at tage i betragtning, er hvad man ellers ved om sagnets genstand; ved man intet, maa man regne med, at sagnet især ved længere tids mundtlig overlevering ikke kan antages at være upaavirket af de i viderebefordringen deltagende individers forskellige kundskabstrin, opfattelsesevne og troskab i gengivelse, foruden at lyst til at gøre det interessantere kan anspore opfindsomheden, idetmindste til indblanding af noget andetsteds hørt eller læst. Sagn i saadan raastofform maa henstaa som ubekræftede uden derfor at kunne kaldes uhjemlede; de er jo selv hjemmel, kun •—• som enkeltstaaende efterretninger ofte — mere eller mindre trængende til støtte. I sig selv kan et saadant ukontrolabelt sagns realindhold ikke give grund til tvivl om dets oprindelige ægthed, naar det, som forudsætningen er ved denne type, angaar almindelige livsforhold. Man maa kun holde en margin aaben for formodningen om sekundære ændringer. Historiske sagn af denne type bør ikke kaldes uhistoriske. Dette ord maa reserveres kontrolable sagn, der viser sig i helhed uforenelige med sikker viden. Men sikker viden er rigtignok ikke altid det samme som de gængse forestillinger, der kan skyldes fejlbedømmelse af andre Danske Studier 1946-47. 0
Page 1 and 2:
DANSKE STUDIER FOR UNIVERSITETSJUBI
Page 3 and 4:
FulJ- Jttfrri&li Fig. 1. Kingigtors
Page 5 and 6:
2 WILLIAM THALBITZER en langagtig.
Page 7 and 8:
4 WILLIAM THALBITZER I. KINGIGTORSS
Page 9 and 10:
6 WILLIAM THALBITZER denne, der ikk
Page 11 and 12:
8 WILLIAM THALBITZER tryller over e
Page 13 and 14:
10 WILLIAM THALBITZER nødvendigvis
Page 15 and 16:
12 WILLIAM THALBITZER med deres „
Page 17 and 18:
14 WILLIAM THALBITZER hjemlande i d
Page 19 and 20:
16 WILLIAM THALBITZER almanak fra d
Page 21 and 22:
a b b8 d e f 18 WILLIAM THALBITZER
Page 23 and 24:
20 WILLIAM THALBITZER j-runen (brug
Page 25 and 26:
22 WILLIAM THALBITZER tydeligvis fu
Page 27 and 28:
24 WILLIAM THALBITZER tænk de enke
Page 29 and 30:
26 WILLIAM THALBITZER panna, dat. p
Page 31 and 32:
28 WILLIAM THALBITZER 1. 7 og 10. M
Page 33 and 34:
30 WILLIAM THALBITZER Når blev det
Page 35 and 36:
32 WILLIAM THALBITZER Udeladelsen a
Page 37 and 38:
34 WILLIAM THALBITZER sonlige og ep
Page 39 and 40:
36 WILLIAM THALBITZER kortest mulig
Page 41 and 42:
38 WILLIAM THALBITZER eh, oh ikke v
Page 43 and 44:
40 WILLIAM THALBITZER i hurtig bere
Page 45 and 46:
42 GUDMUND SGHUTTE lære hedder den
Page 47 and 48:
44 GUDMUND SCHUTTE Underzonen har f
Page 49 and 50:
46 GUDMUND SCHUTTE Indebyrd. Men Vi
Page 51 and 52:
48 GUDMUND SCHUTTE: GOTTONSK KOSMOL
Page 53 and 54:
STENMAGLE-ÆSKEN OG GULDHORNS-INDSK
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN 59 Char
Page 65 and 66:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 61 nin
Page 67 and 68:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN*' 63 Na
Page 69 and 70:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 65 der
Page 71 and 72:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 67 Vin
Page 73 and 74:
SAMMENSATTE FARVEORD HOS JOHANNES V
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82: Rød. SAMMENSATTE FARVEORD HOS JOHA
Page 83 and 84: SAMMENSATTE FARVEORD HOS JOHANNES V
Page 85 and 86: ÅMAND OG BÆKHEST AF AUG. F. SCHMI
Page 87 and 88: ÅMAND OG BÆKHEST 83 hørtes. Den
Page 89 and 90: ÅMAND OG BÆKHEST 85 ejendommeligt
Page 91 and 92: ÅMAND OG BÆKHEST 87 Åar at tage
Page 93 and 94: ÅMAND OG BÆKHEST 89 der endelig b
Page 95 and 96: AMAND OG BÆKHEST 91 Som nødvendig
Page 97 and 98: ÅMAND OG BÆKHEST 93 mellem Kvisle
Page 99 and 100: ÅMAND OG BÆKHEST 95 ligger lige v
Page 101 and 102: ÅMAND OG BÆKHEST 97 ham; men han
Page 103 and 104: ÅMAND OG BÆKHEST 99 + Bækhest.
Page 105 and 106: ÅMAND OG BÆKHEST 101 når de kom
Page 107 and 108: ÅMAND OG BÆKHEST 103 i et Vadeste
Page 109 and 110: ÅMAND OG BÆKHEST 105 Hest; uden a
Page 111 and 112: ÅMAND OG BÆKHEST 107 •en Huslæ
Page 113 and 114: ÅMAND OG BÆKHEST 109 Heste som Gr
Page 115 and 116: ÅMAND OG BÆKHEST 111 De fik Øje
Page 117 and 118: ÅMAND OG BÆKHEST 113 (DS 2 II, Nr
Page 119 and 120: POESIENS MISSION OPPOSITION VED TH.
Page 121 and 122: POESIENS MISSION 117 med fire eller
Page 123 and 124: POESIENS MISSION 119 Stoffet, der i
Page 125 and 126: POESIENS MISSION 121 er vistnok et
Page 127 and 128: POESIENS MISSION 123 ikke, det kan
Page 129 and 130: KULTUR OG FOLKEMINDER NERTHUS NYTYD
Page 131: SØNDERJYSKE RIGSSAGN 127 Sønderjy
Page 135 and 136: FRA SPROG OG LITTERATUR PRÆSTENS D
Page 137 and 138: PRÆSTENS DATTER I TAUBENHAIN 133 s
Page 139 and 140: ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 135 1819
Page 141 and 142: ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 137 Lydf
Page 143 and 144: ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 139 Mag.
Page 145 and 146: ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 141 Han
Page 147 and 148: NORSK HOLBERG-LITTERATUR FRA DE SID
show all

Danske Studier 1946-47

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?