Danske Studier 1946-47

SØNDERJYSKE RIGSSAGN 127
Sønderjyllands sagnskat er som bekendt meget rig. I nærværende
samling er kun optaget saadanne sagn, der kan falde ind under den
som en nødhjælp valgte titel „rigssagn". En helt træffende fællesbetegnelse
har været vanskelig at finde for en samling, der dels gaar tilbage
til langt forud for den historiske rigsdannelse, dels medtager anekdotiske
træk, der viser folkelig opfattelse af historiske personer.
Det foreliggende første bind omfatter 172 numre. Ejendommeligt
for dette bind er det store antal optegnelser fra den allernyeste tid,
der skyldes den nylig afdøde Angelbo Andreas Lorenzen, hvem hele
samlingen er tilegnet. Denne ene mand, Angels Evald Tang Kristensen,
skyldes næsten halvdelen af bindet, ialt 85 numre.
Det vil komme hele den danske offentlighed overraskende, at der
endnu i vore dage i egne, hvor det danske sprog ikke længere tales,
har kunnet — som dr. Schutte skriver — fremhittes den ene sagnglade
og danskglade gubbe eller gammelmor efter den anden. Andreas Lorenzen
har hos fiskerne paa Holm i Slesvig by fremdraget en forbavsende
mængde sagn om „Sorte Grete", det er Margrete Sprængehest 1
(parforcerytterske), Kristoffer Fs enkedronning, der i den mindreaarige
kong Eriks navn ledede den kongelige politik overfor hertug Erik Abelsøn
og hans holstenske hjælpere, med deraf flydende ulykkelige krigsbegivenheder
i Slesvig bys nærhed, og senere efter hertugens død bistod
den nu myndige konge i hans 10-aarige formynderregering af Sønderjylland.
At denne dronnings minde endnu efter henved 700 aars forløb
er saa levende i Sydslesvig, som sagnene viser, forstaas vanskeligt
alene ud fra den „romantiske" forestilling om den sørgeklædte parforcerytterske,
der rider sine heste fordærvet, og endnu vanskeligere,
hvis en folkelig snusfornufts forbehold overfor en for stormende energi
kan læses ud af tilnavnet; saadanne øjebliksreaktioner holder sig næppe
længe, og intet i sagntexterne tyder paa et folkeminde af denne art.
Derimod er det let forstaaeligt, at et sønderjysk slægtled, der havde
kongetiden i frisk minde og nu paany var midlertidigt under kongestyre,
efter mellemtidens oplevelser med Abel og hans sønner har saare
mangestemmigt sagt: Hvad skal vi med hertugstyre? Det bliver jo
til ufred, naar Holstenerne vil have dette land, som kongerne har skilt
ud under en hertug, der holder med greverne mod kongen.
Det er øjensynligt en vitalt velgrundet uvilje mod hertugvæsenet,
der i tidens løb har inspireret omskabeisen af enkedronningens kraftige
personlighed til et højere væsen med overnaturlige kræfter til hjælp
og værn. Ejendommeligt at se aktualitetspolitiken fra den første hertugtids
grænsefredsproblemer dukke op af Sydslesvigs folkedyb endnu i
vore dage, med samme sindelagsretning trods aarhundreders Gottorpske
paavirkning.
Hertugtidens uhyggeligste minde, kongemordet ved hertugens skyld
— som overleveringen aldeles enstemmigt 2 siger •—• har paa begiven-
1 Denne oprindelige form (med ordtonen paa efterleddet) er bevaret i Stockholmerhaandskriftet
af Chronica Jutensis. Ordet er sammensat af et aktivt verbum
og dets objekt ligesom øde-land, vove-hals, skille-rum, fr. tire-bouchon o. a.
a Erslev (Danm. Rig. Hist. II 30) lader en i hertugdømmet skreven aarbog
(Rydaarbogen) sige, at drabet skete „mod hertugens vilje". Den (vel at mærke)
samtidige aarbogsnotits er nok forsigtig, men paa anden maade. Den siger, at