Danske Studier 1946-47

More documents

Recommendations

Info

126 KULTUR OG FOLKEMINDER romersk Topografi, men er tagen fra en gottonsk Folkeremse med Nordkås og Bagvægt. Det forreste Stykke indeholder: 1. Reudigni, 2. Auiones, 3. Anglii, 4. Varini. Nr. 1, 2, 4 genfindes et halvt Årtusinde senere som samhørig Gruppe i Folkeremsen „Widsith": Rondingas, Werne, Eowan. Når Anglerne savnes på denne Plads i „Widsith", skyldes det Bagvægtloven, der kræver dem og deres Hovedhelt Offa flyttet'hen aller bagerst i Remsen. Fortsættelsen av Gruppen i „Widsith" viser, at vi ved den taciteiske Liste har at gøre med et Stykke Folkeoverlevering. •—• Om det faste Folkefællesskab indenfor Gruppen vidner den Kendsgærning, at Anglers og Variners fælles Lov fortsættes til 9de Århundrede. — Vi skal nu se på de enkelte Medlemmer. 1. Rondingas = Reudigni har sin Stavemåde sikret ved Rimet på det foregående Navn Brondingas; det taciteiske Reudigni har som „hapax legoménon" intet Krav på Troværdighed. Der skulde have stået *Ran~ digni. Stedlige Minder om dette Navn findes næppe, men Opregningens Logik kræver, at det søges i Nærheden av Langobarderne. 2. Auiones = Eowan vilsige „Øboer". Der findes i den sydvestlige Østersø næppe anden 0 at anbringe dem på end Femern. 3. Anglii peger nordpå, mod Angel i Sønderjylland. 4. Varini — Werne fører os i et Zigzagsving noget mod Sydøst. Ptolemaios sætter sine Virunoi i Meklenborg; Navnet er romaniseret efter den romerske Provinshovedstad Virunum i Noricum. I Meklenborg fandtes senere en vendisk Stamme Varhabi. Nuværende Stedminder: Strømmen Warnow, Strømmundingen Warnemunde. 5. Eudoses fortsætter atter Nordkåsen. Ptolemaios har denne Stamme som Funusioi, Fundusioi i Vestjylland; E er bleven vranglæst som latinsk F. — I Vardesyssel findes en Nerthushelligdom, i det nu nedlagte Sogn Nærild. 6. Suardones lader sig ikke stedfæste (hvis man ikke vil tyde Navnet som Radbræk av *Charudones = Charudes Ptol.). 7. Nurlhones indebærer efter sin Mening en udpræget nordlig Plads. Hær frembyder sig Åbo Syssel, hvis' nordlige Del rummer en så tæt Samling Nerthushelligdomme, som ingen anden Del av Danmark kan opvise Magen til: Præstegården Njær syd for Randers; Sognet Næragær i Djursland; Højden Nærbjærg på det hellige Næs, Helgenæs. Forsåvidt som det gælder om at søge en tilgrænsende 0 som Plads for Nerthus' Hovedhelligdom, kan der tænkes på Vendsyssel, der med Føje kan kaldes et Slags Øland. (Også Halvøen Skåne kaldes jo en 0). Således tager altså Nerthus-Overleveringen sig ud, når den underkastes en Prøvelse fra geografisk Synspunkt. Det har aldrig været for Alvor forsøgt før. Det er på Tide, at den hidtidige planløse Synsmåde bliver kølhalet. Gudmund Schutte. SØNDERJYSKE RIGSSAGN Sønderjyske rigssagn og historiske anekdoter gennem tusind aar. Ved Gudmund Schulle. Udgivet af Sønderjysk Maanedsskrift med støtte af Grænseforeningen, Slesvig-ligaen og Januarforeningens fond. I. Oldtid og middelalder. 96 sider. I kommission hos bogforlaget Guldhorn, Tønder 1948.
SØNDERJYSKE RIGSSAGN 127 Sønderjyllands sagnskat er som bekendt meget rig. I nærværende samling er kun optaget saadanne sagn, der kan falde ind under den som en nødhjælp valgte titel „rigssagn". En helt træffende fællesbetegnelse har været vanskelig at finde for en samling, der dels gaar tilbage til langt forud for den historiske rigsdannelse, dels medtager anekdotiske træk, der viser folkelig opfattelse af historiske personer. Det foreliggende første bind omfatter 172 numre. Ejendommeligt for dette bind er det store antal optegnelser fra den allernyeste tid, der skyldes den nylig afdøde Angelbo Andreas Lorenzen, hvem hele samlingen er tilegnet. Denne ene mand, Angels Evald Tang Kristensen, skyldes næsten halvdelen af bindet, ialt 85 numre. Det vil komme hele den danske offentlighed overraskende, at der endnu i vore dage i egne, hvor det danske sprog ikke længere tales, har kunnet — som dr. Schutte skriver — fremhittes den ene sagnglade og danskglade gubbe eller gammelmor efter den anden. Andreas Lorenzen har hos fiskerne paa Holm i Slesvig by fremdraget en forbavsende mængde sagn om „Sorte Grete", det er Margrete Sprængehest 1 (parforcerytterske), Kristoffer Fs enkedronning, der i den mindreaarige kong Eriks navn ledede den kongelige politik overfor hertug Erik Abelsøn og hans holstenske hjælpere, med deraf flydende ulykkelige krigsbegivenheder i Slesvig bys nærhed, og senere efter hertugens død bistod den nu myndige konge i hans 10-aarige formynderregering af Sønderjylland. At denne dronnings minde endnu efter henved 700 aars forløb er saa levende i Sydslesvig, som sagnene viser, forstaas vanskeligt alene ud fra den „romantiske" forestilling om den sørgeklædte parforcerytterske, der rider sine heste fordærvet, og endnu vanskeligere, hvis en folkelig snusfornufts forbehold overfor en for stormende energi kan læses ud af tilnavnet; saadanne øjebliksreaktioner holder sig næppe længe, og intet i sagntexterne tyder paa et folkeminde af denne art. Derimod er det let forstaaeligt, at et sønderjysk slægtled, der havde kongetiden i frisk minde og nu paany var midlertidigt under kongestyre, efter mellemtidens oplevelser med Abel og hans sønner har saare mangestemmigt sagt: Hvad skal vi med hertugstyre? Det bliver jo til ufred, naar Holstenerne vil have dette land, som kongerne har skilt ud under en hertug, der holder med greverne mod kongen. Det er øjensynligt en vitalt velgrundet uvilje mod hertugvæsenet, der i tidens løb har inspireret omskabeisen af enkedronningens kraftige personlighed til et højere væsen med overnaturlige kræfter til hjælp og værn. Ejendommeligt at se aktualitetspolitiken fra den første hertugtids grænsefredsproblemer dukke op af Sydslesvigs folkedyb endnu i vore dage, med samme sindelagsretning trods aarhundreders Gottorpske paavirkning. Hertugtidens uhyggeligste minde, kongemordet ved hertugens skyld — som overleveringen aldeles enstemmigt 2 siger •—• har paa begiven- 1 Denne oprindelige form (med ordtonen paa efterleddet) er bevaret i Stockholmerhaandskriftet af Chronica Jutensis. Ordet er sammensat af et aktivt verbum og dets objekt ligesom øde-land, vove-hals, skille-rum, fr. tire-bouchon o. a. a Erslev (Danm. Rig. Hist. II 30) lader en i hertugdømmet skreven aarbog (Rydaarbogen) sige, at drabet skete „mod hertugens vilje". Den (vel at mærke) samtidige aarbogsnotits er nok forsigtig, men paa anden maade. Den siger, at
Page 1 and 2:
DANSKE STUDIER FOR UNIVERSITETSJUBI
Page 3 and 4:
FulJ- Jttfrri&li Fig. 1. Kingigtors
Page 5 and 6:
2 WILLIAM THALBITZER en langagtig.
Page 7 and 8:
4 WILLIAM THALBITZER I. KINGIGTORSS
Page 9 and 10:
6 WILLIAM THALBITZER denne, der ikk
Page 11 and 12:
8 WILLIAM THALBITZER tryller over e
Page 13 and 14:
10 WILLIAM THALBITZER nødvendigvis
Page 15 and 16:
12 WILLIAM THALBITZER med deres „
Page 17 and 18:
14 WILLIAM THALBITZER hjemlande i d
Page 19 and 20:
16 WILLIAM THALBITZER almanak fra d
Page 21 and 22:
a b b8 d e f 18 WILLIAM THALBITZER
Page 23 and 24:
20 WILLIAM THALBITZER j-runen (brug
Page 25 and 26:
22 WILLIAM THALBITZER tydeligvis fu
Page 27 and 28:
24 WILLIAM THALBITZER tænk de enke
Page 29 and 30:
26 WILLIAM THALBITZER panna, dat. p
Page 31 and 32:
28 WILLIAM THALBITZER 1. 7 og 10. M
Page 33 and 34:
30 WILLIAM THALBITZER Når blev det
Page 35 and 36:
32 WILLIAM THALBITZER Udeladelsen a
Page 37 and 38:
34 WILLIAM THALBITZER sonlige og ep
Page 39 and 40:
36 WILLIAM THALBITZER kortest mulig
Page 41 and 42:
38 WILLIAM THALBITZER eh, oh ikke v
Page 43 and 44:
40 WILLIAM THALBITZER i hurtig bere
Page 45 and 46:
42 GUDMUND SGHUTTE lære hedder den
Page 47 and 48:
44 GUDMUND SCHUTTE Underzonen har f
Page 49 and 50:
46 GUDMUND SCHUTTE Indebyrd. Men Vi
Page 51 and 52:
48 GUDMUND SCHUTTE: GOTTONSK KOSMOL
Page 53 and 54:
STENMAGLE-ÆSKEN OG GULDHORNS-INDSK
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN 59 Char
Page 65 and 66:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 61 nin
Page 67 and 68:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN*' 63 Na
Page 69 and 70:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 65 der
Page 71 and 72:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 67 Vin
Page 73 and 74:
SAMMENSATTE FARVEORD HOS JOHANNES V
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80: SAMMENSATTE FARVEORD HOS JOHANNES V
Page 81 and 82: Rød. SAMMENSATTE FARVEORD HOS JOHA
Page 83 and 84: SAMMENSATTE FARVEORD HOS JOHANNES V
Page 85 and 86: ÅMAND OG BÆKHEST AF AUG. F. SCHMI
Page 87 and 88: ÅMAND OG BÆKHEST 83 hørtes. Den
Page 89 and 90: ÅMAND OG BÆKHEST 85 ejendommeligt
Page 91 and 92: ÅMAND OG BÆKHEST 87 Åar at tage
Page 93 and 94: ÅMAND OG BÆKHEST 89 der endelig b
Page 95 and 96: AMAND OG BÆKHEST 91 Som nødvendig
Page 97 and 98: ÅMAND OG BÆKHEST 93 mellem Kvisle
Page 99 and 100: ÅMAND OG BÆKHEST 95 ligger lige v
Page 101 and 102: ÅMAND OG BÆKHEST 97 ham; men han
Page 103 and 104: ÅMAND OG BÆKHEST 99 + Bækhest.
Page 105 and 106: ÅMAND OG BÆKHEST 101 når de kom
Page 107 and 108: ÅMAND OG BÆKHEST 103 i et Vadeste
Page 109 and 110: ÅMAND OG BÆKHEST 105 Hest; uden a
Page 111 and 112: ÅMAND OG BÆKHEST 107 •en Huslæ
Page 113 and 114: ÅMAND OG BÆKHEST 109 Heste som Gr
Page 115 and 116: ÅMAND OG BÆKHEST 111 De fik Øje
Page 117 and 118: ÅMAND OG BÆKHEST 113 (DS 2 II, Nr
Page 119 and 120: POESIENS MISSION OPPOSITION VED TH.
Page 121 and 122: POESIENS MISSION 117 med fire eller
Page 123 and 124: POESIENS MISSION 119 Stoffet, der i
Page 125 and 126: POESIENS MISSION 121 er vistnok et
Page 127 and 128: POESIENS MISSION 123 ikke, det kan
Page 129: KULTUR OG FOLKEMINDER NERTHUS NYTYD
Page 133 and 134: SØNDERJYSKE RIGSSAGN 129 konger op
Page 135 and 136: FRA SPROG OG LITTERATUR PRÆSTENS D
Page 137 and 138: PRÆSTENS DATTER I TAUBENHAIN 133 s
Page 139 and 140: ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 135 1819
Page 141 and 142: ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 137 Lydf
Page 143 and 144: ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 139 Mag.
Page 145 and 146: ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 141 Han
Page 147 and 148: NORSK HOLBERG-LITTERATUR FRA DE SID
show all

Danske Studier 1946-47

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?