Danske Studier 1946-47

More documents

Recommendations

Info

TO FJÆRNE RUNESTENE FRA GRØNLAND OG AMERIKA 9 hvilket miljo den mann har hort hjemme, som har ristet runerne på Kingigtorssoaq-stenen. Man får et inntrykk av at han har været en fremstående mann som ikke alene har utmerket sig ved mod og foretaksomhet, men også gjerne har hengitt sig til de åndelige sysler som der under de inskrenkede forhold i et fjernt og isolert land var adgang til. Det synes mig utvivlsomt at han har hatt sit hjem i Østerbygden, den sydligste på Grønlands vestkyst, og jeg vil helst tro, at han har tilhort eller hatt berøring med de ledende kretser der. Hermed stemmer godt innskriftens hele karakter, dens litterære preg og tillike den runekunst hvormed innrissningen er gjennemfort fra forst til sist . . . Men om en grønlandsk skreven litteratur synes der ikke å kunne være tale. Selv i en så utmerket skrevet runeinnskrift som den på Kingigtérssoak-stenen får den levende tale gjore sig sterkt gjeldende." Og i avhandlingens slutning (s. 230): „Kingigtorssoak-innskriften er skrevet av en mann med betydelig oveise, og det Iar sig godt tenke at denne oveise er erhvervet ikke bare ved runeristning, men også ved beskjeftigelse med tekster på morsmålet skrevet med latinske.bokstaver." Såvidt MO. Et træk, der ikke er fremhævet av tolkerne av denne indskrift, men som synes mig vigtigt er dette: indristeren omtaler de tre mænd i tredje person og nævner ikke nogen av dem som identisk med sig selv. Højst påfaldende er den første rune, der er tydet som e (ellikr = ellingr), idet dette e her er gjort til en stungen rune d. v. s. forsynet med to indvendige adskilte prikker, men ikke gentaget senere i indskriften (se fig. 1). Skulde det ikke være muligt at den kyndige, måske lærde indrister dermed har villet betegne en særlig variant av e, måske 6 eller diftong ey eller dy? 1 MO (a. s. 1932, s.213 f) gør et stort nummer ud av de to prikker, idet han mener at runemesteren dermed har villet karakterisere begyndelsesbogstavet som et „gyldental" i kalenderen. I året 1333 tilhørte påskedags gyldental den 4. april. Indskriftens „lørdag før gangdag" skulde da svare til d. 24. april. MO slutter at varden er bygget (og indskriften gjort) d. 24. april 1333. Den er da en „historisk indskrift" (MO 226). Der skulde altså alligevel stå et årstal på denne runesten, et yderst sjældent tilfælde på en runesten fra så tidlig en periode som begyndelsen av 1300-tallet. Risteren har i så fald ikke været så ganske ulærd, som Rask skønnede, sandelig ikke. Og nægtes kan det heller ikke at den historiske oplevelse og indskriftens nøjagtige kalenderdato næsten 1 Et navn Øllingr som findes fx. i et norsk diplom, Unger og Lange, Dipl. Norv. 18<strong>47</strong>, I no. 163 (s. 142), jfr. facsimile no. 2, 1. 4: Ollingi = Ellingi. Et Eylingr kunde vel også tænkes i Grønland (et patronymikon?).
10 WILLIAM THALBITZER nødvendigvis må forudsætte et årstal. Man kunde, hvis det var skrevet på pergament, ha ventet latinske majuskler anvendt, som troligt nok' må ha været risteren velkendt fra annaler o. lign. dokumenter, hvor der står årstal. Sådant forekommer dog hist og her i sen-middelalderlig runeskrift i norden og ialfald i annaler, kalendarier og diplomer. Men lad os endnu engang se på de første linjers tavse fortegn. 1 De to initiale lønruner eller ukendte „stavtegn" er tilsyneladende av lignende art som ogamskrift, kvistruner, sømskrift 2 osv. Hvis disse ukendte tegn hvormed denne indskrift åbnes, hverken er ornament eller eller skriftprøve, kunde de mon alligevel ikke være dulgte taltegn? Man kunde være fristet til at opløse dem, så at de passede til vort decimalsystem = 1314, men det vilde vist være lidt for frækt — navnlig lige overfor MO's sindrige hypotese, der måske dog er forsvarlig og som altså fører op til et senere årti. Påfaldende vilde det i hvert tilfælde være at der ikke er en antydning foransat av'A D (Anno Domini) eller ordet „år". Men hvad kan en grønlandsk runemester ikke tillade sig på farlig opdagelsesfærd til det „yderste Thule" ? II. KENSINGTONSTENEN § 1. Historisk Forudsætning. Lad os antage at risteren har været en rune- og litteraturkyndig mand av svensk avstamning, medlem av Powel Knutssons fra Sverrig- Norge udgående expedisjon, hvilken ifølge et dokument dat. Bergen Mandag 3. November 3 1354 skulde avsejle fra Norge til Grønland efter ordre av kongen Magnus Eriksson (Smek). Kong Magnus samlede endnu på det tidspunkt Sverige og Norge under sin krone; fra 1355 overtog hans søn Haakon Norges regering. Efterretningerne om hvad der foregik er meget sparsomme. Expedi- 1 Fortegnet i 1. 1 ligner et tilsvarende i en sen dalruneindskrift; det ses på en „matskål af masur" jvf. Sig. Erixon, Runeskrift frun Dalarna, i Fataburen 1915, 151 (fig. 4). Forresten ligner det også den gamle H-rune vi kender fra Kallerup- Snoldelev og Helnæsstenene og kunde være et arkaisk-brugt tegn her (Brøndum- Nielsen i Runerne, Nordisk Kultur, 1933, s. 119). 2 Jvf. Holger Pedersen i Runernes Oprindelse (Årb. nord. oldk. og historie 1923, s. 80—81). 3 Der står „Mandagen efter Simonis o.c Judæ Dag". Da Simons og Judas dag (= 28. Okt.) i 1354 faldt på en Tirsdag, stammer dokumentet altså fra 3. novbr.
Page 1 and 2: DANSKE STUDIER FOR UNIVERSITETSJUBI
Page 3 and 4: FulJ- Jttfrri&li Fig. 1. Kingigtors
Page 5 and 6: 2 WILLIAM THALBITZER en langagtig.
Page 7 and 8: 4 WILLIAM THALBITZER I. KINGIGTORSS
Page 9 and 10: 6 WILLIAM THALBITZER denne, der ikk
Page 11: 8 WILLIAM THALBITZER tryller over e
Page 15 and 16: 12 WILLIAM THALBITZER med deres „
Page 17 and 18: 14 WILLIAM THALBITZER hjemlande i d
Page 19 and 20: 16 WILLIAM THALBITZER almanak fra d
Page 21 and 22: a b b8 d e f 18 WILLIAM THALBITZER
Page 23 and 24: 20 WILLIAM THALBITZER j-runen (brug
Page 25 and 26: 22 WILLIAM THALBITZER tydeligvis fu
Page 27 and 28: 24 WILLIAM THALBITZER tænk de enke
Page 29 and 30: 26 WILLIAM THALBITZER panna, dat. p
Page 31 and 32: 28 WILLIAM THALBITZER 1. 7 og 10. M
Page 33 and 34: 30 WILLIAM THALBITZER Når blev det
Page 35 and 36: 32 WILLIAM THALBITZER Udeladelsen a
Page 37 and 38: 34 WILLIAM THALBITZER sonlige og ep
Page 39 and 40: 36 WILLIAM THALBITZER kortest mulig
Page 41 and 42: 38 WILLIAM THALBITZER eh, oh ikke v
Page 43 and 44: 40 WILLIAM THALBITZER i hurtig bere
Page 45 and 46: 42 GUDMUND SGHUTTE lære hedder den
Page 47 and 48: 44 GUDMUND SCHUTTE Underzonen har f
Page 49 and 50: 46 GUDMUND SCHUTTE Indebyrd. Men Vi
Page 51 and 52: 48 GUDMUND SCHUTTE: GOTTONSK KOSMOL
Page 53 and 54: STENMAGLE-ÆSKEN OG GULDHORNS-INDSK
Page 63 and 64:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN 59 Char
Page 65 and 66:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 61 nin
Page 67 and 68:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN*' 63 Na
Page 69 and 70:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 65 der
Page 71 and 72:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 67 Vin
Page 73 and 74:
SAMMENSATTE FARVEORD HOS JOHANNES V
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Rød. SAMMENSATTE FARVEORD HOS JOHA
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
ÅMAND OG BÆKHEST AF AUG. F. SCHMI
Page 87 and 88:
ÅMAND OG BÆKHEST 83 hørtes. Den
Page 89 and 90:
ÅMAND OG BÆKHEST 85 ejendommeligt
Page 91 and 92:
ÅMAND OG BÆKHEST 87 Åar at tage
Page 93 and 94:
ÅMAND OG BÆKHEST 89 der endelig b
Page 95 and 96:
AMAND OG BÆKHEST 91 Som nødvendig
Page 97 and 98:
ÅMAND OG BÆKHEST 93 mellem Kvisle
Page 99 and 100:
ÅMAND OG BÆKHEST 95 ligger lige v
Page 101 and 102:
ÅMAND OG BÆKHEST 97 ham; men han
Page 103 and 104:
ÅMAND OG BÆKHEST 99 + Bækhest.
Page 105 and 106:
ÅMAND OG BÆKHEST 101 når de kom
Page 107 and 108:
ÅMAND OG BÆKHEST 103 i et Vadeste
Page 109 and 110:
ÅMAND OG BÆKHEST 105 Hest; uden a
Page 111 and 112:
ÅMAND OG BÆKHEST 107 •en Huslæ
Page 113 and 114:
ÅMAND OG BÆKHEST 109 Heste som Gr
Page 115 and 116:
ÅMAND OG BÆKHEST 111 De fik Øje
Page 117 and 118:
ÅMAND OG BÆKHEST 113 (DS 2 II, Nr
Page 119 and 120:
POESIENS MISSION OPPOSITION VED TH.
Page 121 and 122:
POESIENS MISSION 117 med fire eller
Page 123 and 124:
POESIENS MISSION 119 Stoffet, der i
Page 125 and 126:
POESIENS MISSION 121 er vistnok et
Page 127 and 128:
POESIENS MISSION 123 ikke, det kan
Page 129 and 130:
KULTUR OG FOLKEMINDER NERTHUS NYTYD
Page 131 and 132:
SØNDERJYSKE RIGSSAGN 127 Sønderjy
Page 133 and 134:
SØNDERJYSKE RIGSSAGN 129 konger op
Page 135 and 136:
FRA SPROG OG LITTERATUR PRÆSTENS D
Page 137 and 138:
PRÆSTENS DATTER I TAUBENHAIN 133 s
Page 139 and 140:
ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 135 1819
Page 141 and 142:
ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 137 Lydf
Page 143 and 144:
ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 139 Mag.
Page 145 and 146:
ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 141 Han
Page 147 and 148:
NORSK HOLBERG-LITTERATUR FRA DE SID
show all

Danske Studier 1946-47

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?