30.07.2013 Views

Danske Studier 1946-47

Danske Studier 1946-47

Danske Studier 1946-47

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

POESIENS MISSION 119

Stoffet, der ikke er afgørende for Deres Fremstilling. Denne Bog synes

mig fortrinsvis at være en kvantitativ Opregnen af Emner eller Inspirationsmuligheder.

Men Sprogstoffet forekommer mig ogsaa indenfor

dette Omraade at have en Rolle i Poesien. Grundtvig opererer i sit

Digt om Istedslaget med en askegraa Løve, som De ikke rigtigt kan

finde Symbolikken i: „Det er ikke tydeligt udtrykt", skriver De.

Forklaringen er muligvis den, at Løven navnlig er blevet askegraa,

fordi Rimet krævede noget i den Retning, et Forhold, der ikke er uden

Sidestykke hos Grundtvig, og hvor man i saadanne Tilfælde ikke altid

mærker Mesteren i den videre Komposition af det ved Rimnøden

fremtvungne Ord. — Omvendt er der en Linje Side 149 for oven, der

ikke er saa jævn, som den kunde være:

... En lang og smidig Unge!

Hvor luftig hendes Gang I hvor knibsk Fodskiftet 1

Der er i Slutningen af denne Linje, hvad man med et malende Udtryk

kan kalde en aarestrupsk Knude i Prosodien, og der er, om jeg saa tør

sige, Fodskifte i Metrikken saavel som i Indholdet. Linjen er ujævn; men

den er smuk; Forfatteren har vundet sin lille, graciøse Sejr i Stoffet.

Og maaske er denne Sejr i Stoffet det væsentlige, Kærnen, hvortil

det øvrige er formet kun som Folie. Ritornellen er en Form, der indbyder

til den Slax. Vi nærmer os altsaa Spørgsmaalet, om det, der skiller

Poesi fra daglig Tale, ikke er saadanne Kærnesteder, hvor Formen

fornys. Hvis vi erindrer „Frode paa Vifils Øe" eller „Kong Christian",

finder vi saa ikke her Gang paa Gang sælsomt gribende Ord, der motiverer

den Linje, de staar i, eller en hel Strofe? Jeg vil anføre et nyere

Exempel, et Digt af Per Lange med Titlen „I Stefans-D6men":

Som Æventyrets sunkne By

er Kirken her,

og døde Skygger har søgt Ly

for Dagens Støj og Livets Brus

i dette store, mørke Hus

hvor intet sker.

Et bølgende og dunkelt Krat

af Bøn og Haab

gror op igennem Rummets Nat

og svajer som en Skov af Tang

og blomstrer ud i sagte Sang

og dumpe Raab.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!