Danske Studier 1946-47

118 AAGE KABELL
smukt i Naturen, navnlig, naar han er uberørt af Kunstens Teori.
Men den, der har studeret Kunsten, og den skabende Kunstner selv,
de kan udfra henholdsvis Sammenligning og Erfaring dømme om,
hvad det har kostet at frembringe Resultatet, for dem bliver Resultatet
dyrebart som en Sejr af Viljen over et uformet Stof.
Maaske er Poesiens Mission vidt forskellig for Skaberen og for
Modtageren, vi faar intet at vide derom. Vi faar heller ikke at vide,
om Poesien med sin Mission forpligter nogen skabende Kunstner til
at skabe og til at meddele sig, og de offentlige Kasser til at understøtte
denne Meddelen-sig. Saadanne Betragtninger ligger aldeles udenfor
Bogens Ramme og Hensigt, omend ikke udenfor dens Titel. Et Spørgsmaal,
jeg kunde ønske besvaret, er, hvad der har bevæget Dem til at
se bort fra denne grundlæggende Problemstilling, og hvorledes de
tænkerDem at faa Plads i Systemet til den Udvidelse af Kunstnydelsen,
et historisk Studium af Poesien giver Læseren, eller til den bekendte
Forskel i Smagen hos en skolet og en uskolet Læser.
De citerer sidste Strofe af Ewalds Kong Christian, saa det ser ud,
som om Nationalismen, Ofret for Fædrelandet, er det væsentlige. Det
havde man hørt om før. De citerer Oehlenschlagers Guldhornene for
at vise Besjælingen i Sole, i Violer o. s. v. Men Romantikkens Filosofi
læses ligesaa tydeligt i de fleste af Staffeldts Digte, og det er ikke fra
dem, man daterer det ny Aarhundrede. De citerer et tredie af vor
Litteraturs absolutte Højdepunkter, første Sang af Helge, ved Siden
af Friderichsborgs Eng og Udsigten fra samme af Claus Frimann, og
det gør De naturligvis Ret i, for der er Havfruer i begge Digtene;
men man overraskes, naar det til sidst hedder, at Formaalet med Bogen
er at give Grundlaget for én vurderende Poetik. Et andet Spørgsmaal,
jeg gerne vil have besvaret, er følgende: Hvordan bærer man sig ad
med, udfra Deres „system, indenfor hvilket godt og slet kan holdes
ude fra hinanden, d. v. s. et system, som tillægger den enkelte æstetiske
følelse en relativ værdi" — at kende Forskel paa de uendelige Krigsdigte,
der blev skrevet under Svenskekrigene, og saa Ewalds Kong
Christian? Hvordan bærer man sig ad med at kende Forskel paa Staffeldts
og Oehlenschlagers Digte, og er der overhovedet nogen Forskel
paa Claus Frimanns Frederixborgdigt og Oehlenschlagers Helge?
Hvordan holder man i saadanne Tilfælde godt og mindre godt ude fra
hinanden?
Efter mit Skøn altsaa ved en kvalitativ Faktor, Betvingelsen af