Danske Studier 1946-47

ÅMAND OG BÆKHEST 113
(DS 2 II, Nr. 69). Det er herfra det omtrent ligelydende Sagn stammer,
som findes i E. T. Kr.s Jyske Folkeminder III (1876), Nr. 111, 112
under Overskriften: Damhesten.
26. Karup Å (?). Ane Johanne Jensdatter fra Moselund (vist det i
Bording S., Hammerum H.) fortalte til E. T. Kr., at tre Mænd gik hen
ad en Vej, der førte til en Å, hvor der kun var et Vadested. De talte om,
det vilde være rart at have en Hest at ride på. Der gik en Hest og græssede.
Alle tre op på den. Midt i Åen var Hestens Bagben endnu på Land.
Bagerste udbrød: „Jøsse Kristi Kås, — no hår a alder sjæt så lang en
Hås", og i det samme stod de alle i Vandet (DS a II, Nr. 68).
27. Lydum Å (Strellev S., Nr. Horne H.) mellem Adsbøl og Mosbøl
havde en Spange. Den var væk, da Adsbøl Koner skulde til en Barselkone
i Mosbøl. Så var der en stor Hest, som de kunde sidde på allesammen.
Da de kom midt ud i Åen, dukkede den under med dem, og de druknede
alle, „Man siger, at det skulde være den Onde selv, som der havde vist
sig i Skikkelse af et Hors" (DS II, Nr. 95). I en anden Optegnelse hedder
det, at Folk gik i gammel Tid i By med deres Bindehose om Aftenen.
Så hændte det sig i Strellev, at nogle Folk kom til et Vand Vest for Kirden.
Da de kom tilbage var Vandet steget. De så et gammelt Øg, som
ke satte sig på .. . „Det er så langt som Strellev Kors" er siden blevet
en Sige der på Egnen (DS 2 II, Nr. 72).
28. Vadested Syd for Haderslev, hvorover nogle unge Folk skulde
en Aften, de havde været til Liegs. Der stod et gammelt gråt Øg, som de
satte sig op på alle sammen. Ude i Vandet gik den midt over, Øget var
væk, og de blev alle våde (DS 2 II, Nr. 66).
29. Horsevad ved Elbæk Syd for Åved (Vodder S., Hviding H.) havde
fået sit Navn på følgende Måde: Nogle unge Folk gik en Aften hjem fra
Skærbæk. Så var der Højvande. Der gik et Øg nede ved Vandet, alle
kravlede op på det. Den bagerste ser sig om og siger: „Jøsse Kristi Kås,
no hår æ alder si såen en Hås". Så lå de alle i Vandet, og Horset var
forsvundet (DS a II, Nr. 67. Jfr. H. Ellekildes Udg. af Sv. Grundtvigs
Danske Folkesagn, 1946, S. 334).
30. Smedebæk havde et Vad mellem Roost og Løgtved (Nr. Løgum S.,
Tønder H.). Der gik et langt Kors. En Aften kom en hel Flok fra Roost.
De klagede over ikke at kunne komme over Vandet. Pludselig stod en
Hest ved Siden af dem. De kom alle op på den . .. red så over . . . midt
i skiltes Hesten, forsvandt, idet den slog en Skoggerlatter op (DS II,
Nr. 88).
31. Røde Å (Hellevad S., S. Rangstrup H.) ved Hydevad. Her gik
den lange Hest. Nogen satte sig på den. Den gik da midt over, da der
blev sagt: „Herre Gud, hvad er det for en stor Hest" (DFS 1932/5; opt.
1929 af I.- Petersen).
32. Vad i Øster Løgum S. (S. Rangstrup H.). Folk der vilde over her,
steg op på en hovedløs Hest, der stod i Engen. Midt i Vadestedet skrannilo
den, gik midt over og forsvandt. Folkene lå så og plaskede i Vandet
(DS 2 II, Nr. 70).
33. Bæk mellem Kassø (Hjortkær S., Rise H.) og Hydevad vilde de
unge Folk fra Kassø en Aften gå over, da de skulde til Dans i Hydevad.
De kunde ikke komme over, fordi Bækken var opsvulmet af Regnen.
De så da i Nærheden en gammel Hest og besluttede at ride gennem Van-
Danske Studier 1040-47.
S