Danske Studier 1946-47

112 AUG. F. SCHMIDT
Nogle unge Folk fulgtes ad fra Marked, Åen var stor, de kunde ikke
komme over, så gik der et Bæjst i Engen ... et Par op ad Gangen . . .
De op hverén . . . midt ud i Vadestedet.. . det gik midt over og slog en
Skogger så stor op ad dem (DS II, Nr. 87).
19. Ølsted Bredemade (Ølsted S., Hatting H.) ved Horsens skulde en
Mand oven Der var meget Vand, der stod nogle Heste i Engen, en af
dem red han på. Da.han kom ud i Vandet, skiltes Hesten komplet ad og
den forsvandt aldeles (DS II, Nr. 113).
20. Ved Helmisbroen, vist i Engom S., Hatting H., Nord for Vejle
Fjord, Sydvest for Bredal, har man set en lang Hest, der har stået
tværs over Vejen. Det var vel en Helhest Jøsse Kristi Kors, nu har
a alder set et længer Hors". Så skiltes Hesten midt ad (DS 2 II, Nr. 64).
21. Vaaset ved „Skellet mellem Sognene" (Langeskov S., Nørvang H.),
med en Bro over. Når Folk i Ølholm var samlede,til Juleleg, gik de undertiden
til Hesselballe for at kyse andre unge Folk, som også var samlede.i
lignende Anledning. Engangde alle gikefter Hesselballe og kom til Vaaset,
var Broen borte.. .. De lagde Beslag på en gammel Helmis, som just
stod dér. De kunde alle få Plads på den. Midt ude i Vandet siger en:
„Jøsse Kos! — da haar a olie sjet saa long en Hos". Næppe havde han
sagt detj førend Hesten gik tværs over, og de alle faldt i Vandet. Opt.
1855 (H. Ellekildes Udgave af Sv. Grundtvigs. Danske Folkesagn, 1946,
S. 331). .-•••.. ,
22. Farre Mølleå (Ringgive S., Nørvang H.) Nordvest for Vejle,
har en- Historie om den lange Hest, meddelte Pastor John Richter
1892 (DS 2 II, Nr. 55). :
23. Noret ved Harboøre: (Vandfuld H.) nær Vesterhavet standsede
en Aften en Mand, som vilde over, men Noret var for opstemt til, at
han kunde vade over. Fandt en Hest .. . Lige så lang, som Vandet
var bredt ... „Aa, Herre Jesus Kristi Kors" ... Da blev den henne.
Andre siger, det var' nogle Munke eller hellige Brødre, der blev forfulgt.
Da de; ukendte med Egnen kom til Noret, og ikke kunde komme over,
så de Hesten. Satte sig alle op på den. Da de stod af på det nørre Land,
stod Hestens Bagben på den søndre Side . . . Aa, Herre Jesus Kristi
Kors" ... Så blev Hesten borte", men de var glade for. den alligevel
(Opt. 1856. H. Ellekildes Udg. af Svend Grundtvigs Danske Folkesagn,
1946, S. 340, DS II, Nr. 89).
24. Bæk mellem Hammerum By og Gjellerup Kirke ved Herning
havde en Bro over sig. Men en 1 Aften nogle Piger fra Gellerup Kirkeby
gik hjem fra et Kartegilde i Hammerum, kunde de ikke finde Broen.
I Stedet så de et lille Føl stå i Bækken. Pigerne var noget overgivne og
lystige, de sprang op på Føllet allesammen, thi det udvidede, sig og blev
så langt. . Da siger en af dem o. s. v. (DS II, Nr. 75).
.25. Stjenvejle-Vase (Gellerup S., Hammerum H.) kunde Vandet stå
så højt i, at den ikke var til at komme over. Engang havde Mændene
i Fastrup været i Kirke en af Juledagene. Det blev noget silde på Hjemvejen,
Trinstenene over Vasen i Engen var overfyldt. Så siger en af
Mændene: „Havde vi lige haft en :Hest, te vi kunde have siddet på
hverén og så reden over på". I det samme stod der en Hest ved Siden
af ham. Alle 5—6 Mand kravlede op på den ... „Kristi Kås, sikke da
en fåle lang Hås war det" . . . Hesten var væk og de stod midt i Vandet