Danske Studier 1946-47

ÅMAND OG BÆKHEST 111
De fik Øje på en Hest, og én af dem satte sig op på den; der blev Plads
til dem alle. Hesten gik med dem ud i Åen, hvor den blev længere og
længere, til sidst gik den midt over, så de faldt i Åen allesammen (DS 2 II,
Nr. 74).
12. Lindal i Dover S. (Hjemslev H.) Øst for Silkeborg har stærkt
"Vandefald, når der har været meget Sne. Engang kom Illerup unge Folk
på Vej til Legestue i Bjedstrup gennem Linddal. Der gik et gammelt
Bæst. Karlene løftede Pigerne op på Hesten, derefter besteg de den selv.
Midt ude i Vandet slipper Hesten midt over. „Der var en gammel Kone,
der har boet i Illerup, og hun var levende, siden a kom her, hun havde
været med oppe at ride på den Hest", medd. Søren Jørgensen, Alken,
til E. T. Kr. (DS II, Nr. 83).
13. Langvad i Åen mellem Kalbygård og Dallerup (Gern H.) Øst for
Silkeborg skulde unge Folk fra Toustrup, der havde været i Låsby til
Legestue, eller Hovfolk fra Sorring og Dallerup på Vej hjem fra Hove
på Kalbygård, passere. Det var om Efteråret. De satte sig op på en græssende
Hest, 14 eller 15. Som de nu rider over Strømmen, siger en:
„Jøsses Kristus Kås, — no hår vi alder sit så lang et Hås". Så blåt de i
Vandet allesammen (DS II, Nr. 84). Jens Kamp nævner i Danske Folkeminder
(1877), S. 118, at det var Mosehesten, der havde gækket dem.
Jfr. DFS 1906/23; opt. 1934. Her benævnes Åen Toustrup Å. Nærved
ligger Mejeriet Horskilde.
14. Galtbæk i S. Vissing Skov (Tyrsting H.) Syd for Silkeborg var i
Juletiden blevet stor. To Drenge skulde over, de får fat i et hvidt Bæst,
der gik og gnavede i Lyngen, sætter sig op, og da de kommer ud i Bækken
siger den ene: „Da var det godt, vi fik det Bæst". Så faldt Hesten midt
over, begge Drenge drattede i Vandet, og det gav et stort Skogger.
„Havde de ingenting sagt, så var de nok komne over" (DS II, Nr. 93).
15. Krabeek (Græstrup S., Tyrsting H.) mellem Davding og Nimdrup
Syd for Silkeborg skulde nogle Folk, der vilde til en Legestue, over.
Der stod en Hest ved Bækken. Der var Plads til dem alle på Hesten.
Den bagerste vender sig om og siger: „Jøsses Kristi Kås, — no hår a alder
sjæt en længer Hås". Dermed gik den i Stykker, og de drat ned i Bækken
alle til Hobe (DS a II, Nr. 71).
16. Bæk mellem Tvingstrup og Bleld (Ørridslev S. ,Vor H.), hvorover
nogle unge Folk vilde gå en Aften, de skulde til Legestue. På Grund af
fugtigt Vejrlig var Bækken bleven stor. En Hest, der stod og så på dem,
satte de unge sig op på. De kunde få Plads alle sammen. Midt ude i
Vandet gik Hesten i Stykker og forsvandt med en skingrende Latter.
De ridende faldt alle i Vandet. Det var ikke en rigtig Hest, men det
Spøgeri, som så mange har vidst at fortælle om. Karen Raaballes, en
gammel Kone fra Tvingstrup, påstod, at denne Tildragelse var sand;
thi det skete i hendes „Pigetid". Optegnet 1862 (H. Ellekildes Udg. af
Sv. Grundtvigs Danske Folkesagn, 1946, S. 330).
17. Vand i Tolstrup S. (Vor H.) Nord for Horsens, som tre vejfarende
ikke kunde komme over. En Hest kom gående, de satte sig op at ride
alle tre. Så knækkede den over, og de satte en Pind i Marven på den fra
den ene Ende til den anden. Så kunde den gå igen. Det var nu en Helhest
(DS 2 II, Nr. 75).
18. Tuesuad i Hatting S. & H. ved Horsens var der et Gangtræ over.