Danske Studier 1946-47

ÅMAND OG BÆKHEST 109
Heste som Grundlag, har Sagnene om Odins Ridt og den vilde Jæger
de mørke Efterårsnætters brusende Stormvind i Forening med Fugleflokkes
Vingeslag og Skrig til Forudsætning.
*
TILLÆG.
1. Aabyegnen i Sydvestvendsyssel. Den lange Hest . . . Der var én
tilbage, som ikke vilde op, og det var ham, der sagde: „Jøsses Kristi
Kors •— hvilken dol lang Hors". Så stod Karlene (14, 15) i Is og Kvadder
til Armhulerne. Opt. af Nik. Christensen fra Åby i Kær H. (H. Ellekildes
Udg. af Sv. Grundtvigs Danske Folkesagn, 1946, S. 329. DS II, Nr. 86).
2. Lerkenfeld Å mellem Vesterbølle (Rinds H.) og Ullids (Gislum H.)
skulde engang en hel Hoben unge Mennesker over. De skulde til Ullids
til Legestue, og der var ikke andet end et Vadested mellem de to Byer.
Da de kom til Stedet, gik der en Hest, som de vilde ride over på. Der
kom aldrig så mange op, der kunde alligevel være en til. Da de kom
midt ud i Vandet, var den blevet så lang .. . Med det samme lå de i
Åen alle sammen, og så var de dyppede. Nu kunde de gå hjem og kom
ikke til Legestue den Nat (DS II, Nr. 80).
3. Hinnerup Å i Nordsalling havde o. 1840 ingen Bro, „men alligevel
kunde man komme over Åen om Natten. Der gik da et stort sort
Øg ved Åen, og det kunde der ride så mange over på, som det skulde
være, men nævnede en af dem Vorherres Navn, faldt de alle i Åen"
(DS II, Nr. 85).
4. Goldbæk løber mellem Byerne Valsted og Sebbersund (Slet H.)
Nord for Nibe. Engang var de unge fra Sebbersund i Valsted til Legestue.
Da de gik tilbage, var det blevet Tøbrud, og de kunde ikke komme
over Bækken uden at vade. Så får de Øje på en gammel Hest, og den
skulde så være Færgemand ... Plat, så lå de i Goldbæk alle sammen
(DS II, Nr. 82).
5. Kirkebæks Vad i Romlund S., Nørlyng H., havde Katdalshesten
græssende ved sine Bredder. En Mand vilde en Aften over Vadet, „Stenene
var under Vand, han steg op på den græssende Hest, han blev ved
at ride, til han kom lidt ad den anden Side af Bækken, for der var sådan
en lang Vase, og han vilde helt på det tørre Land. Han så sig tilbage, og
da kunde han ingen Ende se på Hesten .. . Jøsses, hvor er du lang".
Men så slog den ham fra sig helt over til den anden Side af Bækken. —
En anden Mand kom op at ride på denne Hest, han blev ved at ride længe,
indtil han stod på Jorden, og Hesten svandt ligesom væk under ham.
Han kom tørskoet over og kom godt fra det, for han så sig ikke tilbage.
Hesten kaldtes mest Katdalshest; Folk på Egnen sagde, at de skulde op
at ride på Katdalshesten, der havde Navn efter en stor Dal tæt ved Siden
af (DS II, Nr. 107).
6. Tange Å mellem Torning og Vium (Lysgård H.) Syd for Viborg
havde et Vadested, benævnt „Vesterbro", i Nærheden af Torning. Nogle
Karle og Piger fra Vium vilde til Dans i Torning. Da de kom til Vade-