You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ÅMAND OG BÆKHEST 107<br />
•en Huslænge, lod han sig dumpe ned i Græsset. Hesten nåede tilsidst<br />
helt op i Skyerne. „Hæ-hæ-hæl" grinede den, og så opdagede Mathias,<br />
at Hesten var hovedløs 1 . — To Drenge fra Egeslevmagle (V. Flakkebjærg<br />
H.) i Syd Vestsjælland kom op at ride på en græssende Hest.<br />
Hesten voksede, den rystede sig, og begge Drenge rullede af Hesten,<br />
der så slog en Skoggerlatter op, „der lød, som det var Fanden selv,<br />
og førend Drengene kom på Benene, var der hverken Hest eller nogen<br />
anden Ting" 2 .<br />
Svimmelhedsfornemmelser kan også i visse Tilfælde — lige så<br />
godt som Fuldskab — have givet Anledning til Sagnet om Ridtet på<br />
den høje Hest. Faldet fra et sådant stort Dyr kan have sin Oprindelse<br />
i Drømme fra Overgangstilstanden, hvor man hverken er rigtig vågen<br />
•eller sover helt. Imens man sådan ligger, synes man undertiden —<br />
hvad de fleste Mennesker har oplevet — at man pludselig falder ned.<br />
Har Fortælleren af „Falddrømmen" så netop drømt om en Hest,<br />
er det ikke langt for primitive Mennesker at fabulere sig til et Sagn<br />
om en høj Hest, man falder ned fra el. lign.<br />
Det er endvidere forståeligt nok, at en Hest, der skulde bære en<br />
Flok Mennesker over et Vandløb, måtte blive lang, medens en Hest,<br />
der på Landjorden bærer et Menneske eller to, ikke havde nødig at<br />
vokse i Længden. Den måtte derimod vokse i Højden for at blive interessant<br />
og afgive Stof til Sagn og Fabuleren. Tågeformationer (jfr.<br />
Nr. 34) kan i visse Tilfælde have Lighed med en kæmpemæssig Hest,<br />
og i opskræmte og primitivt tænkende Menneskers Fantasi bliver der<br />
så her let Anledning til Udformning af Trosforestillinger og til Dannelse<br />
af mer eller mindre spændende Sagn, der blev troet som en Virkelighed.<br />
Nær beslægtet med Sagnet omOdinsRidter nogle få Optegnelser,<br />
der nærmest hører hjemme i Bækhestsagngruppen.<br />
„Nogle Mænd fra Sundeved havde været i Flensborg med Korn.<br />
Da de rejste hjem, var de inde i en Kro i Nærheden af Gråsten, og der<br />
drak de så meget, at de næsten hverken kunde gå eller stå. Da de nu<br />
kom ud, sagde den ene: „Bare å da haj hai et gammelt Asen å ri jem å".<br />
I det samme opdagede han et sådan et, som græssede ved Vejgrøften.<br />
Han satte sig nu op på det, men straks fløj det op i Luften med ham,<br />
og det igennem alle Trætoppe i en stor Skov, som er der lige ved.<br />
Tre Dage efter fandt man ham på en Mark, næsten død, og med alt<br />
1 DS II, Nr. 102. 2 H. Ellekildes Udg. af Sv. Grundtvigs <strong>Danske</strong> Folkesagn<br />
(<strong>1946</strong>), S. 326. DS II, Nr. 92.
Change language