Danske Studier 1946-47

More documents

Recommendations

Info

TO FJÆRNE RUNESTENE FRA GRØNLAND OG AMERIKA 7 mig smuk og sindrig læsning. Og derefter udlægger han lønrunerne som vel eller vit, altså det hele som: „og runede vel (el. vidt)". Det gør mig ondt at jeg må finde denne sidste del av hans løsning — hans tydning av lønrunerne — usandsynlig; den synes mig at være altfor kunstig og ved sit indhold utilfredsstillende. Man må først og fremmest undre sig over hvorfor en adverbiel tilføjelse som det uskyldige lille ord „vel" skulde udtrykkes med magiske lønruner. Dertil kommer at MO's tydning av de enkelte tegn synes at være ret besværlig og søgt og navnlig slet ikke stemmer for det sidste tegns vedkommende (det kan ikke være /)• Derimod findes der en tidligere tolkning av Fritz Låffler som tykkes mig mere sandsynlig 1 . Også han er gået igang med Kingigtorssuaqstenens lønruner og har påpeget (hvad MO nævner) en æventyrlig overensstemmelse mellem disse og lønrunerne på Norumdøbefonten fra Bohusian, en lighed der ikke er til at komme udenom. Kingigtorssuaqstenens lønruner læser han som is, men det foregående rydu tolker han (overensstemmende med Rask og FM) som ruddu, det hele altså: „de ryddede is". Dette vilde efter min mening gi god mening, men sprogligt er det uforsvarligt at læse ruddu, når der faktisk står rydu (el. rytu) på stenen: for dette ords vedkommende foretrækker jeg avgjort Magnus Olsens læsning ryndu, der vilde gi bedre mening end ovenanførte. Der vilde nemlig være en klar hensigt i at mændene r{jndu is(i?) „runede (for) isen" d. e. tryllede den bort med runer for at gøre farvandet åbent, så at de kunde slippe bort i deres (indefrosne) båd fra det lange ufrivillige vinterophold og sejle sydpå hjem til bygderne. Enhver der har rejst deroppe og blot en sommerdag været inde i isen ved mundingen af den store isfjord nord for Upernavik, kan let indsee hvor håbløs stillingen må ha tegnet sig for de tre indefrosne mænd efter den lange vinters indespærring. Til alle sider har havet endnu været fastfrosset i slutningen av april, samtidig med at det var lyst i luften det meste av døgnet som i Sydgrønland ved sommertid. De tre mænd her længtes efter udfrielse. Også Eskimoerne kendte til at trylle for at få isen til at bryde op og gå bort. Nordboerne har haft den samme skik som Eskimoerne: det man 1 Fritz Lafiler ved svenska fornminnesforeningens årsmøde marts 1906 (Fornvannen, Stockholm 1906, s. 52.) Jvf. hos Magnus Olsen, Norsk tidsskrift f. sprogvidenskab 5, 1932, s. 194—198 og 200, og hos Fr. Nansen, Nordpå i Tålceheimen, 227, som henviser til Svenska Dagbladet, 14. marts 1906.
8 WILLIAM THALBITZER tryller over eller som man vil fange ude på havet, nævner man ikke direkte ved navn. Der er en slags navnetabu. Man bruger ude på havet, når man er på jagt, erstatningsord eller omskrivende ord for fangstdyrene for ikke at skræmme dem ved at røbe sin egen hensigt. Således også når man skulde angribe isen: ikke nævne isens navn, ikke skrive ordet med de vanlige runer 1 Her var der brug for magiske tegn mod den fjendtlige is: ok rgndu is (?). Sprogligt er muligvis den sidste form angribelig, nemlig hvis man vilde hævde at rynda (
Page 1 and 2: DANSKE STUDIER FOR UNIVERSITETSJUBI
Page 3 and 4: FulJ- Jttfrri&li Fig. 1. Kingigtors
Page 5 and 6: 2 WILLIAM THALBITZER en langagtig.
Page 7 and 8: 4 WILLIAM THALBITZER I. KINGIGTORSS
Page 9: 6 WILLIAM THALBITZER denne, der ikk
Page 13 and 14: 10 WILLIAM THALBITZER nødvendigvis
Page 15 and 16: 12 WILLIAM THALBITZER med deres „
Page 17 and 18: 14 WILLIAM THALBITZER hjemlande i d
Page 19 and 20: 16 WILLIAM THALBITZER almanak fra d
Page 21 and 22: a b b8 d e f 18 WILLIAM THALBITZER
Page 23 and 24: 20 WILLIAM THALBITZER j-runen (brug
Page 25 and 26: 22 WILLIAM THALBITZER tydeligvis fu
Page 27 and 28: 24 WILLIAM THALBITZER tænk de enke
Page 29 and 30: 26 WILLIAM THALBITZER panna, dat. p
Page 31 and 32: 28 WILLIAM THALBITZER 1. 7 og 10. M
Page 33 and 34: 30 WILLIAM THALBITZER Når blev det
Page 35 and 36: 32 WILLIAM THALBITZER Udeladelsen a
Page 37 and 38: 34 WILLIAM THALBITZER sonlige og ep
Page 39 and 40: 36 WILLIAM THALBITZER kortest mulig
Page 41 and 42: 38 WILLIAM THALBITZER eh, oh ikke v
Page 43 and 44: 40 WILLIAM THALBITZER i hurtig bere
Page 45 and 46: 42 GUDMUND SGHUTTE lære hedder den
Page 47 and 48: 44 GUDMUND SCHUTTE Underzonen har f
Page 49 and 50: 46 GUDMUND SCHUTTE Indebyrd. Men Vi
Page 51 and 52: 48 GUDMUND SCHUTTE: GOTTONSK KOSMOL
Page 53 and 54: STENMAGLE-ÆSKEN OG GULDHORNS-INDSK
Page 61 and 62:
STENMAGLE-ÆSKEN OG GULDHORNS-INDSK
Page 63 and 64:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN 59 Char
Page 65 and 66:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 61 nin
Page 67 and 68:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN*' 63 Na
Page 69 and 70:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 65 der
Page 71 and 72:
„NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 67 Vin
Page 73 and 74:
SAMMENSATTE FARVEORD HOS JOHANNES V
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Rød. SAMMENSATTE FARVEORD HOS JOHA
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
ÅMAND OG BÆKHEST AF AUG. F. SCHMI
Page 87 and 88:
ÅMAND OG BÆKHEST 83 hørtes. Den
Page 89 and 90:
ÅMAND OG BÆKHEST 85 ejendommeligt
Page 91 and 92:
ÅMAND OG BÆKHEST 87 Åar at tage
Page 93 and 94:
ÅMAND OG BÆKHEST 89 der endelig b
Page 95 and 96:
AMAND OG BÆKHEST 91 Som nødvendig
Page 97 and 98:
ÅMAND OG BÆKHEST 93 mellem Kvisle
Page 99 and 100:
ÅMAND OG BÆKHEST 95 ligger lige v
Page 101 and 102:
ÅMAND OG BÆKHEST 97 ham; men han
Page 103 and 104:
ÅMAND OG BÆKHEST 99 + Bækhest.
Page 105 and 106:
ÅMAND OG BÆKHEST 101 når de kom
Page 107 and 108:
ÅMAND OG BÆKHEST 103 i et Vadeste
Page 109 and 110:
ÅMAND OG BÆKHEST 105 Hest; uden a
Page 111 and 112:
ÅMAND OG BÆKHEST 107 •en Huslæ
Page 113 and 114:
ÅMAND OG BÆKHEST 109 Heste som Gr
Page 115 and 116:
ÅMAND OG BÆKHEST 111 De fik Øje
Page 117 and 118:
ÅMAND OG BÆKHEST 113 (DS 2 II, Nr
Page 119 and 120:
POESIENS MISSION OPPOSITION VED TH.
Page 121 and 122:
POESIENS MISSION 117 med fire eller
Page 123 and 124:
POESIENS MISSION 119 Stoffet, der i
Page 125 and 126:
POESIENS MISSION 121 er vistnok et
Page 127 and 128:
POESIENS MISSION 123 ikke, det kan
Page 129 and 130:
KULTUR OG FOLKEMINDER NERTHUS NYTYD
Page 131 and 132:
SØNDERJYSKE RIGSSAGN 127 Sønderjy
Page 133 and 134:
SØNDERJYSKE RIGSSAGN 129 konger op
Page 135 and 136:
FRA SPROG OG LITTERATUR PRÆSTENS D
Page 137 and 138:
PRÆSTENS DATTER I TAUBENHAIN 133 s
Page 139 and 140:
ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 135 1819
Page 141 and 142:
ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 137 Lydf
Page 143 and 144:
ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 139 Mag.
Page 145 and 146:
ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 141 Han
Page 147 and 148:
NORSK HOLBERG-LITTERATUR FRA DE SID
show all

Danske Studier 1946-47

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?