Danske Studier 1946-47

ÅMAND OG BÆKHEST 105
Hest; uden at have ordentlig Styr på den, idet man må formode, at
Hesten har været uden Grime eller Reb af noget Slags 1 , er den løbet
vild eller kommet for nær noget Vand, hvor den har slået Rytteren
af og er løbet sin Vej. En sådan Hest er blevet betragtet som en Bækhest.
Det er den Hest også, som tre Mænd, der vendte hjem fra Kortspil,
kom op at ride på, da de gik igennem Løvskal Skov (Skern S.,
Middelsom H.). Det gik fort væk. Lidt efter gik Hesten midt over, så
stod de på Jorden og kunde spadsere videre. I en anden Optegnelse
om samme Hest hedder det, at de tre Mænd kom til „Vadet over Åen".
De satte sig op på en Hest; da de var kommet over på den anden Bred,
slap Hesten midt over 2 . Bækhestesagn og lidt Fuldskab har sandsynligvis
her indgået en Forening og dannet Sagn.
I Mørke eller ved særlig Månebelysning har det for overtroiske
Mennesker undertiden godt kunnet se ud som om den Hest, de var
oppe at ride på, manglede Hoved eller Bagparti, således som Sagnene
fortæller det fra Christianslund (Ørum S., Galten H.) og fra Sludstrup
(Skærum S., Horns H.) i Vendsyssel 3 . Men når den fremmede Hest
ikke havde Hoved, skiltes ad på Vejen og tilsidst forsvandt i Skikkelse
af to Mus, kunde det tyde på, at Manden, der havde haft denne Oplevelse
(Tapdrup, S., Nørlyng H.), ikke har været ganske upåvirket
af vaade Varer 4 . Og når en Karl i Fjerritslev (Rolfsted S., Åsum H.)
ved Odense kom op at ride en Aften på et lille gråt Æsel, der kom
løbende ad Bygaden, og kort efter stod på Jorden, kan Dyrets Lidenhed
have forårsaget, at han let kom til Jorden igen. Ved Nedspringet
har han trådt fejl, han fik ondt i det ene Ben og blev en Stakkel alle
sine Dage. Dette Uheld er naturligvis blevet tillagt Bækhesten 6 .
Mere uforklarlige er de Sagn, hvori der fortælles om den Hest,
Vandringsmanden (eller -mændene) besteg, . . . den blev større og
større, ja tilsidst voksede den næsten ind i Skyerne. I nogle Tilfælde
kan Oplevelser i Fuldskab med en sådan fremmed Hest, der blev
større og større, være Forudsætningen for Sagnet om den høje Hest,
der næsten blev „skyfest" (nåede Skyerne). Således fangede en Aften
1 Jfr. DS II, Nr. 91, hvor en Karl forgæves søger at lægge en Mile i Munden
på en Hest, der viste sig at være en Bækhest, som han og en Pige var kravlet op
på. De brækkede sig, da de kom hjem (Tulstrup S., Gern H., Øst for Silkeborg).
2 DS. II, Nr. 90, 94. Jfr. DS II, S. 373, Nr. 136: Mand i Nordsjælland mener at
ride på en Hest, men opdager omsider, at han sidder overskrævs på Groftegærdet
og ikke kommer af Stedetl a DS II, Nr. 115, 101. * DS II, Nr. 108. 8 DS
II, Nr. 100.