Danske Studier 1946-47

ÅMAND OG BÆKHEST 103
i et Vadested og de danner Kæde ved at have fat i hinanden, kan det
let passere, at en og anden træder forkert og river de øvrige med sig,
så de alle falder i Vandet og bliver våde op på Benene eller mere. Folk,
der er lidt fulde (hvad Karlene let blev i en Legestue) 1 eller kåde og
overgivne, har gode Betingelser for at falde i Vandet. Et sådant Uheld
fik Bækhesten Skyld for. Ofte er et smalt og råddent Gangtræ eller
en Spange (jfr. Nr. 6, 18, 27) knækket i Stykker under en Række
Mennesker, der så faldt i Vandet. I sådan en Begivenhed må man vel
også undertiden søge Forklaringen på Sagnene om Bækhesten, der
gik midt over. . . Men tilbage er jo stadig, at Folkene sidder på
Hesten, et Træk, der ikke er så let at bortforklare. Dette gør nu heller
ikke så meget, da man ikke kan forklare alle Enkelthederne i Sagnene
rationelt. Og hertil kommer jo så, at de i Virkeligheden aldrig har
fundet Sted som de fortælles. De er overtroiske og mørkerædde Menneskers
Fantasifostre, bygget over forskelligartede Tildragelser, der i en
Del Tilfælde kan have deres Oprindelse i Livets Virkelighed.
Selv om man således ikke kan komme til Bunds i alle Detailler,
var der i Fortællingerne om Heste ved Vandløb, Folk, der faldt i
Vandet o. s. v., nok for overtroiske og fabulerende Fortællere at berette
om overfor lyttende Tilhørere, der helst troede det mest overraskende
og usandsynlige. Helt ned til vor Tid har man troet på den
drilske Bækhest; se Nr. 12, hvor en gammel Kone kunde bedyre,
at hun havde været oppe at ride på den lange Hest i Linddal Øst for
Silkeborg 2 .
Bækkesten er, rimeligt nok, blevet betragtet som et skarnvornt
Dyr, der fik Folk til at gå i Vandet. Og når den så havde fuldbragt
sin Gerning i så Henseende, kunde den slå en Skogger op eller skrannile
(Nr. 10, 14, 18, 30, 32, 33). En Hests Rimmen eller Skryden, en stor
Fugls Skrig, Grenes klagende og knirkende Lyde ved Sammengnidning
i Blæstvejr, et Dyrs Skræben o. s. fr. har let af opskræmte Sind kunnet
opfattes som en hånende Skoggerlatter. Det har i det hele taget været
med til at give Bækhestsagnet en passende Stemning af Uhygge, når
1 Jfr. DS II, Nr. 103, hvor der fortælles om en lidt beskænket Mand, der kommer
op at ride på en Bækhest. Måske fra Fredericiaegnen. 2 Fra Gylling ved Horsens
Fjord har Pastor Otto Møller meddelt et Sagn (DS II, Nr. 121) om Ærlerismænd,
der er lange og smalle som et Læssetræ. En sådan lagde sig som en Spange
over en Bæk. Når Folk går over på ham, springer han op og de falder i Vandet. Så
slår Ærterismanden en Skvalder op. Vi har her et forvansket Bækhestesagn.