Danske Studier 1946-47

More documents

Recommendations

Info

98 AUG. F. SCHMIDT Den lange Hest benævnes i to Sagnoptegnelser (fra Gellerup véd Herning og Brandstrup ved Viborg): Damhesten 1 , i et Sagn fra Låsbyegnen Øst for Silkeborg kaldes den Mosehesten 2 , og i en Optegnelse fra Romlund S. ved Viborg har den Navn efter en Dal og hedder Katdalshesten 3 . I en Optegnelse hos Anders Uhrskov: Folkesagn (1922), 25 omtales en hvid Hest, der om Natten vandrer i to Bække, der løber gennem Hornbæk Sogn i Nordsjælland. Folk troede i gamle Dage, at det var en Mand, som benævntes Bækkemanden, der omskabte sig til Hest og om Natten løb skiftevis i østre og vestre Bæk. Sagnet om Bækkemanden er en sikkert ret moderne Variant af Sagnet om Den lange Hest, som i det følgende vil blive kaldt Bækhesten. Dette fortrinlige Navn er udbredt i Skåne, og det er under denne Betegnelse, C. W. von Sydow har skrevet sin Afhandling: „Backhasten" 4 . For at forstå Hestens Forbindelse med Troen på Vandstrømme må det erindres, at hos primitive Folk tænkes Vandet befolket og indrettet omtrent som i Menneskenes Verden (jfr. Åmandssagnene), og at der hos Fortidens Mennesker f. Eks. ikke var nogen Væsensforskel i Kombinationen Hesteskikkelse—Vand og Kombinationen: Menneskeskikkelse-—Vand. Da imidlertid Forbindelsen: Hest—Vand forekommer i Folkeoverleveringen fra mange Tider og Lande, er det.klart nok, at Sagnene om Bækheste er af høj Ælde, i vor Verdensdel muligvis fremstået hos det indoeuropæiske Urfolk. De nordeuropæiske Sagn om Bækheste eller Vandheste, som de kendes fra Skåne, Danmark, Island, Skotland, Irland og Bretagne er uden Tvivl af keltisk Oprindelse. Spredningen til Skandinavien kan have fundet Sted, da den livlige kulturelle Forbindelse var fremherskende, fra Vendeltid til Vikingetidens Slutning 5 . * Ved en Betragtning af et folkloristisk Stof er det af Betydning at henlede Opmærksomheden på, hvorvidt Omgivelserne har præget Stoffets Indhold, Sagnenes Karakter og Handling eller ej. Det er 1 E. T. Kristensen: Jyske Folkeminder III, Nr. 111, 112. DS 2 II, Nr. 56. 2 Jens Kamp: <strong>Danske</strong> Folkeminder, S. 118. 3 DS II, Nr. 107. * Vetenskaps- Societetens Årsbok, Lund 1922, 85—99. Nordisk Kultur XIX (1935), : 116, 137. 6 Jfr. Brita Egardt: „De svenska vattenhastsagnerna och deras ursprung" (Folkkultur IV, Lund 1944, 119—-166). Fru Egardt og Prof. v. Sydow kommer i deres Afhandlinger ind på forskellige Betragtninger om Bækhestetroens Oprindelse. Derfor kan jeg fatte mig i Korthed herom.
ÅMAND OG BÆKHEST 99 + Bækhest. • Bækhest på tørt Land. imidlertid så heldigt, at de danske Sagn om Bækhesten alle har et egenartet gammeldags Kulturpræg. Man ser for sig undet et Studium af vore Bækhestesagns Indhold det gamle danske Bondeland, som det så ud i Fællesskabets Tid, da der mange Steder ikke var Broer over Vandløb, som Folk var nødt til at passere, når de skulde fra den ene Landsby til den anden. Tit var der kun et Vadested med en Række Trinsten, man måtte balancere over på. I Tøbruds- og Regnvejrstider var disse Sten naturligvis ofte overskyllede. En skør Spange eller en Planke uden Rækværk var mangen Gang det eneste Overfartssted over en bred og dyb Å. Det 7*
Page 1 and 2:
DANSKE STUDIER FOR UNIVERSITETSJUBI
Page 3 and 4:
FulJ- Jttfrri&li Fig. 1. Kingigtors
Page 5 and 6:
2 WILLIAM THALBITZER en langagtig.
Page 7 and 8:
4 WILLIAM THALBITZER I. KINGIGTORSS
Page 9 and 10:
6 WILLIAM THALBITZER denne, der ikk
Page 11 and 12:
8 WILLIAM THALBITZER tryller over e
Page 13 and 14:
10 WILLIAM THALBITZER nødvendigvis
Page 15 and 16:
12 WILLIAM THALBITZER med deres „
Page 17 and 18:
14 WILLIAM THALBITZER hjemlande i d
Page 19 and 20:
16 WILLIAM THALBITZER almanak fra d
Page 21 and 22:
a b b8 d e f 18 WILLIAM THALBITZER
Page 23 and 24:
20 WILLIAM THALBITZER j-runen (brug
Page 25 and 26:
22 WILLIAM THALBITZER tydeligvis fu
Page 27 and 28:
24 WILLIAM THALBITZER tænk de enke
Page 29 and 30:
26 WILLIAM THALBITZER panna, dat. p
Page 31 and 32:
28 WILLIAM THALBITZER 1. 7 og 10. M
Page 33 and 34:
30 WILLIAM THALBITZER Når blev det
Page 35 and 36:
32 WILLIAM THALBITZER Udeladelsen a
Page 37 and 38:
34 WILLIAM THALBITZER sonlige og ep
Page 39 and 40:
36 WILLIAM THALBITZER kortest mulig
Page 41 and 42:
38 WILLIAM THALBITZER eh, oh ikke v
Page 43 and 44:
40 WILLIAM THALBITZER i hurtig bere
Page 45 and 46:
42 GUDMUND SGHUTTE lære hedder den
Page 47 and 48:
44 GUDMUND SCHUTTE Underzonen har f
Page 49 and 50:
46 GUDMUND SCHUTTE Indebyrd. Men Vi
Page 51 and 52: 48 GUDMUND SCHUTTE: GOTTONSK KOSMOL
Page 53 and 54: STENMAGLE-ÆSKEN OG GULDHORNS-INDSK
Page 63 and 64: „NATUREN OVER OPTUGTELSEN 59 Char
Page 65 and 66: „NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 61 nin
Page 67 and 68: „NATUREN OVER OPTUGTELSEN*' 63 Na
Page 69 and 70: „NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 65 der
Page 71 and 72: „NATUREN OVER OPTUGTELSEN" 67 Vin
Page 73 and 74: SAMMENSATTE FARVEORD HOS JOHANNES V
Page 81 and 82: Rød. SAMMENSATTE FARVEORD HOS JOHA
Page 85 and 86: ÅMAND OG BÆKHEST AF AUG. F. SCHMI
Page 87 and 88: ÅMAND OG BÆKHEST 83 hørtes. Den
Page 89 and 90: ÅMAND OG BÆKHEST 85 ejendommeligt
Page 91 and 92: ÅMAND OG BÆKHEST 87 Åar at tage
Page 93 and 94: ÅMAND OG BÆKHEST 89 der endelig b
Page 95 and 96: AMAND OG BÆKHEST 91 Som nødvendig
Page 97 and 98: ÅMAND OG BÆKHEST 93 mellem Kvisle
Page 99 and 100: ÅMAND OG BÆKHEST 95 ligger lige v
Page 101: ÅMAND OG BÆKHEST 97 ham; men han
Page 105 and 106: ÅMAND OG BÆKHEST 101 når de kom
Page 107 and 108: ÅMAND OG BÆKHEST 103 i et Vadeste
Page 109 and 110: ÅMAND OG BÆKHEST 105 Hest; uden a
Page 111 and 112: ÅMAND OG BÆKHEST 107 •en Huslæ
Page 113 and 114: ÅMAND OG BÆKHEST 109 Heste som Gr
Page 115 and 116: ÅMAND OG BÆKHEST 111 De fik Øje
Page 117 and 118: ÅMAND OG BÆKHEST 113 (DS 2 II, Nr
Page 119 and 120: POESIENS MISSION OPPOSITION VED TH.
Page 121 and 122: POESIENS MISSION 117 med fire eller
Page 123 and 124: POESIENS MISSION 119 Stoffet, der i
Page 125 and 126: POESIENS MISSION 121 er vistnok et
Page 127 and 128: POESIENS MISSION 123 ikke, det kan
Page 129 and 130: KULTUR OG FOLKEMINDER NERTHUS NYTYD
Page 131 and 132: SØNDERJYSKE RIGSSAGN 127 Sønderjy
Page 133 and 134: SØNDERJYSKE RIGSSAGN 129 konger op
Page 135 and 136: FRA SPROG OG LITTERATUR PRÆSTENS D
Page 137 and 138: PRÆSTENS DATTER I TAUBENHAIN 133 s
Page 139 and 140: ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 135 1819
Page 141 and 142: ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 137 Lydf
Page 143 and 144: ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 139 Mag.
Page 145 and 146: ER TØRRILD ET THOR-HILLÆ 141 Han
Page 147 and 148: NORSK HOLBERG-LITTERATUR FRA DE SID
show all

Danske Studier 1946-47

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?