Danske Studier 1946-47

98 AUG. F. SCHMIDT
Den lange Hest benævnes i to Sagnoptegnelser (fra Gellerup véd
Herning og Brandstrup ved Viborg): Damhesten 1 , i et Sagn fra Låsbyegnen
Øst for Silkeborg kaldes den Mosehesten 2 , og i en Optegnelse
fra Romlund S. ved Viborg har den Navn efter en Dal og hedder
Katdalshesten 3 . I en Optegnelse hos Anders Uhrskov: Folkesagn
(1922), 25 omtales en hvid Hest, der om Natten vandrer i to Bække,
der løber gennem Hornbæk Sogn i Nordsjælland. Folk troede i gamle
Dage, at det var en Mand, som benævntes Bækkemanden, der omskabte
sig til Hest og om Natten løb skiftevis i østre og vestre Bæk. Sagnet om
Bækkemanden er en sikkert ret moderne Variant af Sagnet om Den
lange Hest, som i det følgende vil blive kaldt Bækhesten.
Dette fortrinlige Navn er udbredt i Skåne, og det er under denne
Betegnelse, C. W. von Sydow har skrevet sin Afhandling: „Backhasten"
4 . For at forstå Hestens Forbindelse med Troen på Vandstrømme
må det erindres, at hos primitive Folk tænkes Vandet befolket og indrettet
omtrent som i Menneskenes Verden (jfr. Åmandssagnene), og
at der hos Fortidens Mennesker f. Eks. ikke var nogen Væsensforskel
i Kombinationen Hesteskikkelse—Vand og Kombinationen: Menneskeskikkelse-—Vand.
Da imidlertid Forbindelsen: Hest—Vand forekommer
i Folkeoverleveringen fra mange Tider og Lande, er det.klart
nok, at Sagnene om Bækheste er af høj Ælde, i vor Verdensdel muligvis
fremstået hos det indoeuropæiske Urfolk. De nordeuropæiske Sagn
om Bækheste eller Vandheste, som de kendes fra Skåne, Danmark,
Island, Skotland, Irland og Bretagne er uden Tvivl af keltisk Oprindelse.
Spredningen til Skandinavien kan have fundet Sted, da den
livlige kulturelle Forbindelse var fremherskende, fra Vendeltid til
Vikingetidens Slutning 5 .
*
Ved en Betragtning af et folkloristisk Stof er det af Betydning
at henlede Opmærksomheden på, hvorvidt Omgivelserne har præget
Stoffets Indhold, Sagnenes Karakter og Handling eller ej. Det er
1 E. T. Kristensen: Jyske Folkeminder III, Nr. 111, 112. DS 2 II, Nr. 56.
2 Jens Kamp: Danske Folkeminder, S. 118. 3 DS II, Nr. 107. * Vetenskaps-
Societetens Årsbok, Lund 1922, 85—99. Nordisk Kultur XIX (1935), : 116, 137.
6 Jfr. Brita Egardt: „De svenska vattenhastsagnerna och deras ursprung"
(Folkkultur IV, Lund 1944, 119—-166). Fru Egardt og Prof. v. Sydow kommer
i deres Afhandlinger ind på forskellige Betragtninger om Bækhestetroens Oprindelse.
Derfor kan jeg fatte mig i Korthed herom.