Danske Studier 1946-47

TO FJÆRNE RUNESTENE FRA GRØNLAND OG AMERIKA 7
mig smuk og sindrig læsning. Og derefter udlægger han lønrunerne som
vel eller vit, altså det hele som: „og runede vel (el. vidt)". Det gør mig
ondt at jeg må finde denne sidste del av hans løsning — hans tydning
av lønrunerne — usandsynlig; den synes mig at være altfor kunstig
og ved sit indhold utilfredsstillende.
Man må først og fremmest undre sig over hvorfor en adverbiel
tilføjelse som det uskyldige lille ord „vel" skulde udtrykkes med
magiske lønruner. Dertil kommer at MO's tydning av de enkelte tegn
synes at være ret besværlig og søgt og navnlig slet ikke stemmer
for det sidste tegns vedkommende (det kan ikke være /)•
Derimod findes der en tidligere tolkning av Fritz Låffler som tykkes
mig mere sandsynlig 1 . Også han er gået igang med Kingigtorssuaqstenens
lønruner og har påpeget (hvad MO nævner) en æventyrlig
overensstemmelse mellem disse og lønrunerne på Norumdøbefonten
fra Bohusian, en lighed der ikke er til at komme udenom. Kingigtorssuaqstenens
lønruner læser han som is, men det foregående rydu tolker
han (overensstemmende med Rask og FM) som ruddu, det hele altså:
„de ryddede is". Dette vilde efter min mening gi god mening, men sprogligt
er det uforsvarligt at læse ruddu, når der faktisk står rydu (el. rytu)
på stenen: for dette ords vedkommende foretrækker jeg avgjort
Magnus Olsens læsning ryndu, der vilde gi bedre mening end ovenanførte.
Der vilde nemlig være en klar hensigt i at mændene r{jndu is(i?)
„runede (for) isen" d. e. tryllede den bort med runer for at gøre farvandet
åbent, så at de kunde slippe bort i deres (indefrosne) båd fra
det lange ufrivillige vinterophold og sejle sydpå hjem til bygderne.
Enhver der har rejst deroppe og blot en sommerdag været inde i isen
ved mundingen af den store isfjord nord for Upernavik, kan let indsee
hvor håbløs stillingen må ha tegnet sig for de tre indefrosne mænd
efter den lange vinters indespærring. Til alle sider har havet endnu
været fastfrosset i slutningen av april, samtidig med at det var lyst
i luften det meste av døgnet som i Sydgrønland ved sommertid.
De tre mænd her længtes efter udfrielse. Også Eskimoerne kendte til
at trylle for at få isen til at bryde op og gå bort.
Nordboerne har haft den samme skik som Eskimoerne: det man
1 Fritz Lafiler ved svenska fornminnesforeningens årsmøde marts 1906 (Fornvannen,
Stockholm 1906, s. 52.) Jvf. hos Magnus Olsen, Norsk tidsskrift f. sprogvidenskab
5, 1932, s. 194—198 og 200, og hos Fr. Nansen, Nordpå i Tålceheimen,
227, som henviser til Svenska Dagbladet, 14. marts 1906.