Trerækket lugerobot sparer 1.600 timers ... - Gartneribladene

Garford Robocrop Inrow 

Trerækket lugerobot 

sparer 1.600 timers 

håndlugning på Tinggård 

LÆS OM: WONDER WEEDER - NY KULTIVATOR • MINÉRFLUEN I KINAKÅL 

NR. 7/8. JULI/AUGUST 2010

306 

Seminis Løg 

Nye gode sorter til det danske marked. 

Sunnito 

Mere info ring till: 

Seminis, Ivan Brendstrup 4013 3458 

Tidlig: BARITO F1, 

kan lagres til nytår. Storfalden. 

Wiebulls Horto, Geert Lodberg 4014 0772 

Middeltidlig: PREMITO F1, 

kan lagres til marts. Få halsløg. 

Hovedsæson: SUNNITO F1, 

fint rundt løg, som kan lagres til april. 

Sen: BENNITO F1, rundt 

storfaldent løg, 

som kan lagres til maj-juni. 

eller 

Danske sætteløg – kontakt Geert Lodberg 

Monsanto Holland BV. 

www.seminis.com 

© MONSANTO HOLLAND BV. All rights reserved. 02/2010 

INDHOLD 

FRUGT OG BÆR 

308 Ny kultivator - Wonder Weeder 

310 Portræt af Kastaniegården 

313 Jordbærpris 2010 til Christian Bitz 

314 Bakteriekræft i stenfrugt 

316 Kirsebærrets Hus er på tegnebrættet 

319 Årets æblefest - Inviter forbrugerne 

320 Nu skal vi have kvalitetsjuice 

321 Håndbogen lever - brugerundersøgelse 

323 Læserbrev og kommentarer 

324 Høst af tranebær under vand 

GRØNSAGER 

328 Sorter af sommerspidskål 

330 Portræt af Tinggård - økologisk bedrift 

332 Robocrop - lugerobot i drift 

333 Svampesygdom i persillerødder 

334 Kålminérfluen i kinakål 

337 ’Støt op om hinanden’ 

BÅDE OG... 

340 Aspekter ved udenlandsk arbejdskraft 

342 Integreret plantebeskyttelse - IPM 

343 Speednetworking på en eftermiddag 

344 Mange avlere har ændret adfærd 

345 Nyt fra Grøn Plantebeskyttelse 

346 Fokus på forskning og samarbejde 

348 Projekt med markedsføring fortsætter 

348 Viden om råvarer - Hindbær 

349 Arrangementer 

LÆS OM: WONDER WEEDER - NY KULTIVATOR • MINÉRFLUEN I KINAKÅL 

NR. 7/8. JULI/AUGUST 2010 

Garford Robocrop Inrow 

Trerækket lugerobot 

sparer 1.600 timers 

håndlugning på Tinggård 

9. ÅRGANG 

JULI/AUGUST 2010 

NR. 7/8 

Økologisk producent Kent 

Ebbesen, Tinggård, har til 

den nye sæson investeret i en 

tre-rækket Garford Robocrop 

Inrow lugerobot i håbet om at 

kunne spare 1.600 lugetimer 

per år. 

Læs artikel side 332. 

Foto: Stig F. Nielsen.

310 

Ole Mogensen i Romlund 

producerer jordbær 

fem måneder om 

året. Han sælger selv 

alle sine bær, blandt 

andet i to salgsvogne 

med indbygget køl. 

316 

Kirsebærrets Hus ligger 

på tegnebrættet. Søren 

Hvenegaard Lassen har 

søgt millionbeløb hos 

Realdania til at indrette 

en udstilling om kirsebærrets 

kulturhistorie 

på Selleberg. 

328 

Afprøvning af sommerspidskål 

i 2009 viste, 

at målesorten Duchy 

stadig klarer sig godt, 

men der er andre sorter, 

som er lige så gode. 

330 

Kent og Annemette 

Ebbesen driver sammen 

den økologiske 

ejendom Tinggård 

med produktion af 

frilandsgrønsager til 

Aarstiderne. 

Frugt & Grønt 

Erhvervsbladet for frugt-, bær- og 

grønsagsavlere. 

Udgiver: GartneriRådgivningen 

- en del af Dansk Landbrugsrådgivning, 

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Århus N, 

www.gartneriraadgivningen.dk. 

Artikler: Artikler i Frugt & Grønt dækker ikke 

nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget 

for Frugt & Grønt. 

Redaktion: Ansvarshavende redaktør: 

Annemarie Bisgaard, Toftlundvej 7B, 7430 Ikast, 

tlf +45 97 14 04 04, fax +45 97 14 04 00, 

amb@vfl.dk. 

Fagredaktør (grønsager), Stig F. Nielsen, 

Agro Food Park 15, 8200 Århus N, sfn@vfl.dk, 

tlf +45 87 40 54 48, fax +45 87 40 50 87. 

Annoncer: Annoncekonsulent Morten Nielsen. 

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. 

Telefon +45 87 40 66 03, Telefax +45 66 17 17 15. 

Mail: mon@vfl.dk. 

Frist for indlevering af annoncer er 

den 10. i måneden før udgivelse. 

Abonnement: Kontakt Anne Lise Mikkelsen, 

tlf. 87 40 66 32, alm@vfl.dk 

Indland: 695 kr. + porto (180 kr.) + moms. 

Udland: 695 kr. + porto (280 kr.). 

Unge under udd.: 345 kr. + porto (180 kr.) + moms. 

Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk 

Oplag 1.425. Eftertryk er kun tilladt efter aftale. 

Bladet er afleveret til postvæsenet den 28/6/10. 

ISSN 1601-6114 

LEDER 

Kreativiteten præger 

stadig gartnerfaget 

Fællesnævneren for såvel gartnere som frugtavlere 

er, at vi er gigantisk kreative. Gang på 

gang finder vi løsninger på problemstillinger 

og udfordringer, og ikke mindst overlever vi 

ved at være flittige og ihærdige. Når priserne ligesom nu er i bund, 

og overproduktionerne strømmer ind til Danmark sydfra, går vi endnu 

en gang i tænkeboks for at finde en brugbar løsning. 

En brugbar løsning kunne være at lave om på sin produktionsform. 

Det kunne være et valg at lægge bedriften om til økologi. Mange 

usikre faktorer kan dog gøre det til et svært valg. Hvad med afsætningen, 

dyrkningssikkerheden, gødning og mange flere arbejdstimer 

per hektar? Det er blot nogle af de overvejelser, mange vil 

gøre. Ét er dog sikkert, nemlig at man sparer udgifterne til sprøjtemidlerne. 

De sidste åringer er der sket rigtig meget indenfor udvikling af nye 

dyrkningsteknikker til økologien. Ikke mindst takket være konsulenternes 

måde at formidle mange hjemmebryggede opfindelser 

på, har vi nu et solidt grundlag at bygge videre på, så endnu flere 

nemmere kan lægge om til økologi. 

Før du vover dig ud i det økologiske eventyr, skal du først og fremmes 

sikre dig, at afsætningen er på plads. En god måde at starte 

på, er at tage en ’mikrodel’ ud af sin bedrift og begynde at praktisere 

den økologiske dyrkningsform. Du kan gøre det uden at blive 

autoriseret som økolog i starten og blot sælge produkterne som 

konventionelle. Bare for at afprøve et ’worst-case’ scenarie og for 

at se, hvad der kan gå galt. I ni ud af 10 tilfælde vil du opdage, at 

problemerne slet ikke er så store, som du kunne frygte. Har du styr 

på dit ukrudt og styr på gødskningen, er du et rigtig godt stykke på 

vej. 

Økologien rykker fremad med raske skridt. Den udvikler sig fra at 

være en niche til at være et seriøst bud på en måde at dyrke jorden 

på for mange flere bedrifter. 

Forbrugerne sætter tempoet, men vi skal til gengæld være klar til 

at levere! 

Frank van Beek 

Formand for frugt-, bær- og grøntudvalget 

i Økologisk Landsforening 

307

WONDER WEEDER 

NY KULTIVATOR 

Væk med ukrudtet 

uden ekstra omdrejninger 

Reducerede omkostninger 

til brændstof og færre 

traktortimer er nogle af 

fordelene med den nye, 

amerikanske fræser 

Wonder Weeder. 

TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD OG 

KIRSTEN STENTEBJERG-OLESEN 

GARTNERIRÅDGIVNINGEN 

KSO@VFL.DK 

Bekæmpelse af ukrudt er en af de store 

udfordringer, specielt i økologisk frugtavl. 

Der findes mange forskellige harver og 

fræsere med forskellige styremekanismer, 

men de fleste af dem kører forholdsvist 

langsomt og har dyre og komplicerede hydrauliske 

styresystemer. Nogle af dem er 

også lidt vanskelige at køre med. Hvis eksempelvis 

underlaget er ujævnt, eller hvis 

traktorføreren ikke er koncentreret, kan 

fræseren smutte ind på træstammen og 

ødelægge træet. 

Arbejder som en kultivator 

En ny type fræser, der er effektiv og nem 

at køre med, er kommet på markedet. 

Fræseren hedder Wonder Weeder og er 

produceret af en amerikansk frugtavler 

Fræseren arbejder vertikalt i jorden som 

en kultivator. Jo hurtigere man kører, jo 

bedre arbejder den. Erfaringer fra praksis 

viser, at man kan køre syv til otte kilome- 

BUET PLADE – Stålpladen høvler ukrudtet 

væk. Unge træer tåler ikke trykket fra den 

bøjede plade, så her skal der påmonteres en 

lige plade. 

FRONTMONTERET – Økologisk frugtavler Henning Bæk Hansen er godt tilfreds med den 

amerikanske kultivator, der fjerner ukrudtet i en halv trærække ad gangen. Vejret i 2010 har 

dog været for vådt til, at resultatet er blevet optimalt. Bag på traktoren er en græsklipper. 

ter i timen med Wonder Weeder. Jordbearbejdningshjulene 

er lave og skråtstillede 

og arbejder i de øverste fire til fem centimeter 

af jorden. Wonder Weeder skader ikke 

træerne, fordi en plade på siden adskiller 

de rullende dele fra træerne, og derved 

beskytter både træer og pæle. De rullende 

kultivatorer føres alene frem ved traktorens 

fremdrift, så når traktoren stopper, så 

stopper kultivatorerne også. Kraftudtaget 

foran bruges kun til at indstille teleskopstangen, 

så der er en passende afstand til 

trærækken. 

Plade skåner træer og pæle 

Ukrudtet i trærækken fjernes ved, at en 

bøjet stålplade skærer sig igennem det 

øverste jordlag og høvler ukrudtet væk. 

Den bøjede stålplade forårsager et vist 

tryk, som nyplantede træer ikke tåler 

særlig godt. Derfor skal fræseren forsynes 

med en ret plade, når der køres i nyplantninger 

for at beskytte træerne mod påkørsel. 

På den måde får man ikke fjernet alt 

ukrudtet inde i selve rækken. Brug af fræseren 

kræver også, at drypslangerne er 

hængt op i træer. 

I Norge har man prøvekørt maskinen i forskelligt 

terræn i Hardanger, Telemark og 

Sogn. Her har avlerne erfaret, at når hastigheden 

er høj, er det vigtigt at koncentrere 

sig om at køre lige frem og ikke se på, 

hvordan maskinen arbejder. Det ser også 

ud til at være en fordel at køre nogle gange 

med den rette stålplade, så der dannes 

en lille jordvold tæt ind mod træstammen. 

Så er det lettere at undgå skader på træet, 

når man senere kører med den bøjede 

stålplade, skriver fagbladet Norsk Frukt og 

Bær. 

308 FRUGT & GRØNT JUNI 2010

SKRÅTSTILLEDE - Kultivatorhjulene, der kan stilles både lige og skrå til begge sider, arbejder 

i de øverste fire-fem centimeter af jorden. Bemærk den rette stålplade (se pilen), der beskytter 

unge træer mod påkørsel. Til gengæld fjernes ukrudtet ikke i selve trærækken. 

I danske plantager 

I Danmark har mindst to avlere investeret 

i en Wonder Weeder. Den ene er Henning 

Bæk Hansen, der er økologisk frugtavler 

nord for Odense. Han har 31 hektar med 

æbler og pærer samt fire hektar med sødkirsebær. 

Henning Bæk Hansen brugte 

fræseren både sidste sæson og i år og er 

godt tilfreds med den. 

- Redskabet vejer kun 350 kilo, og det 

kræver således ikke noget særligt af traktoren 

andet end to dobbelte hydrauliske udtag, 

og at den skal monteres foran på tre- 

punktsophænget. Den kan også monteres 

på frontlæsseren. Den enkle mekaniske 

funktion er en fordel, og så er den meget 

billig i drift, fortæller Henning Bæk Hansen. 

Han påpeger dog, at man skal være forsigtig, 

når man anvender fræseren på meget 

unge træer, og at der bør være minimum 

én meter mellem træerne for, at den fungerer 

godt nok. Hvis træafstanden er mindre, 

eller hvis det drejer sig om unge træer, 

foretrækker han at anvende sin italienske 

dobbeltsidede Ladurner fræser. 

Den anden avler er den konventionelle 

Exosex mod æbleviklere er godkendt 

Exosex® CM feromonforvirring er blevet godkendt af Miljøstyrelsen 

til brug i æbler og pærer. Plantedirektoratet har forhåndsgodkendt 

Exosex til brug i økologisk produktion, og det 

bliver ligeledes godkendt til IP-avlere. 

Forhindrer parring 

Exosex er et pulver, der med sin duft skaber feromonforvirring. 

Duften lokker æbleviklerhannerne til fælderne, hvor de får et 

tyndt lag pulver på sig. Når de flyver ud igen, er de med til at 

fordele feromon på hele arealet, og dermed forhindres parring 

og æglægning. Der skal hænges 25 fælder op per hektar. 

Forsøg i EU og Danmark har vist, at Exosex virker lige så godt 

eller bedre end en traditionel sprøjteplan. Er smittetrykket 

meget højt, er det nødvendigt at supplere med Madex, der også 

er godkendt til brug i økologiske plantager, eller med kemi. 

I praksis anbefales supplerende behandlinger, hvis der det foregående 

år var mere end to procent skader, eller der ses mange 

æg/larver i plantagen i år. Det oplyser Borregaard BioPlant, 

der forhandler produktet. 

Areal og pris 

Æbleviklere er forholdsvis mobile. Det antages, at syv procent 

af de parrede hunner flyver mere end fem kilometer. Parrede 

hunner påvirkes ikke af feromonforvirring, så hvis der er smit- 

WONDER WEEDER 

frugtavler Lars Skov Hansen, Guldborgsund 

Frugtplantage. 

- Jeg bestilte Wonder Weeder allerede 

dengang, Basta blev forbudt. Uden Basta 

frygtede jeg, at ukrudtet ville nå os til bæltestedet 

i anden halvdel af sæsonen, siger 

Lars Skov Hansen, der på bestillingstidspunktet 

ikke vidste, at Reglone var på vej 

ind igen. 

- Wonder Weeder er en smart løsning, fordi 

den er hurtig, effektiv, og fordi der ikke 

kræves omdrejninger på traktoren. Dog 

skal man være opmærksom på, at kultivatoren 

er forholdsvis høj, så den kan have 

svært ved at være under de nederste grene, 

når de er tynget af frugt hen på sommeren, 

fortæller Lars Skov Hansen, der ikke 

selv nåede at bruge maskinen sidste år. 

Det er stadig hurtigere at bruge plantebeskyttelsesmidler. 

I stedet lejede han kultivatoren 

ud til et par kolleger. - Rent økonomisk 

er det oplagt at dele den type redskaber, 

som ikke skal bruges så tit, lyder 

meldingen fra Lars Skov Hansen. 

Mere info 

Wonder Weeder koster cirka 80.000 kroner 

leveret i Danmark. Fræseren skal bestilles 

i god tid. Mere info ses på www. 

wonderweeder.com og på videoklippet 

www.wonderweeder.com/videos. 

Wonder Weeder fremstilles af Harris Manufactoring, 

Washington, USA, der har patent 

på kultivatorskærene.l 

Kilde: Nes, Jan Ove. 2009, Norsk Frukt og Bær 5. 

te på naboarealer, er der risiko for, at hunner flyver ind i det 

behandlede areal og lægger æg. 

Det er derfor vigtigt, at alle arealer med smittetryk behandles 

og ikke kun det værste område. Det anbefales, at man minimum 

behandler to hektar. Ifølge Lars Stubsgaard fra Borregaard 

BioPlant er der i Holland og Belgien i praksis set bedst 

effekt ved sammenhængende behandling på tre til fire hektar. 

Exosex koster 1.984 kroner for to hektar. Fælderne kan genbruges 

to til tre år, så andet år skal der kun investeres i bakker 

med feromonpulver. De koster 1.284 kroner til to hektar. 

FEROMONFORVIRRING – Feromonpulveret er placeret inden i 

fælden på en bundplade, der kan skiftes ud. 

FRUGT & GRØNT JUNI 2010 309

JORDBÆR 

Sælger selv sine jordbær 

fra maj til oktober 

NYT MEN BRUGT - Ole Mogensen med sin 

første produktion af jordbær i det nyopførte 

glashus. Huset er et brugt hus fra Holland på 

1.700 kvadratmeter. I år dyrker han først 

sorterne Darselect og Elsanta, dernæst vil 

han prøve en produktion af den remonterende 

jordbærsort Charlotte.

Ole Mogensen i Romlund 

ved Viborg dyrker jordbær 

i væksthus og på friland, 

både almindelige sorter og 

remonterende. Han står selv 

for salget af alle bærrene – 

dels til forretninger, dels i 

egne salgsvogne og ved 

selvpluk. Sæsonen varer 

fem måneder. 

TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD 


AMB@VFL.DK 

På P-pladsen udenfor Plantorama ved Viborg 

Storcenter – lige overfor Bilka – står 

en hvid salgsvogn dekoreret med jordbær 

og teksten ’Friske fra Kastaniegården’. 

Og jordbærrene er friske. De står nemlig i 

køleskab med skydedøre af blankpudset 

glas, så de røde, skinnende jordbær præsenterer 

sig godt for kunderne. 

Vognen tilhører jordbæravler Ole Mogen - 

sen, og det er andet år, han sælger bær på 

den måde. Den er åben dagligt fra klokken 

10 til 17 i perioden maj-august. Vognen er 

lavet på specialbestilling fra Modulvognen 

i Vejle til 90.000 kroner. 

- Det lyder måske dyrt, men ud over køleskab 

er der også håndvask og toilet. Trods 

prisen ser det ud til at være en fantastisk 

god investering, smiler Ole Mogensen, der 

synes, han har fået Viborgs bedste placering. 

- Storcentret tiltrækker rigtig mange 

kunder hver dag, så prisen for standpladsen 

på 5.000 kroner per måned kan nemt 

tjenes hjem. 

Salgsvogn 

Faktisk købte Ole Mogensen, der dyrker 

jordbær i Romlund vest for Viborg, to 

salgsvogne sidste år. Den anden bruger 

han til salg af jordbær, kartofler og ærter 

hjemme på Kastaniegården. 

- Vognene præsenterer firmaet godt, og de 

kolde jordbær går som varmt brød til 100 

kroner per kilo i kvarte kilos bakker først 

på sæsonen. Sidste år sluttede prisen på 

40 kroner per i kilo i halve kilos bakker. Vi 

følger generelt den samme udsalgspris, 

som de butikker, vi sælger bær til. Så der er 

altså ingen rabat for forbrugerne ved at 

køre ud på Kastaniegården at hente 

bærrene, men måske en oplevelse. Vi vil jo 

ikke konkurrere med vore egne butikskunder, 

forklarer Ole Mogensen, der leverer 

jordbær til 35 butikker i og omkring Viborg 

i en lukket trailer, der også er udstyret med 

køl. 

Selvpluk betaler sig 

Kastaniegården er på 27 hektar med jordbær 

som den vigtigste kultur. Men efterhånden 

er der også kommet seks hektar 

spiseærter, én hektar med tidlige kartofler 

og lidt grønne asparges ind i billedet. 20 

hektar jord ekstra er lejet. Ole Mogensen 

plukker jordbær på syv hektar og sælger to 

tredjedele af dem direkte til butikker, og 

en tredjedel fra de to salgsvogne samt ved 

selvpluk. Det er vigtigt at satse på flere afsætningsmetoder, 

mener den midtjyske 

jordbæravler. 

- Selvpluk-jordbær er et godt supplement 

til at sælge plukkede bær, og så er det 

oven i købet en god forretning, fortsætter 

Ole Mogensen med optimistisk smil på 

læben. Vores pris for selv-pluk er 20 kroner 

per kilo. 

- Vi skal passe på ikke at sætte selvplukprisen 

alt for højt. Så bliver kunderne væk. 

Jeg har skaffet mange, nye kunder i butikken 

ved at købe annoncespots på TV Midt- 

Vest. Det virkede - folk strømmede til i 

stort antal. Så udgiften på 30.000 kroner 

for seks-syv spots var forholdsvis hurtigt 

tjent hjem, lyder det fra Ole Mogensen. 

Han har i flere år også brugt 40-50.000 

kroner på markedsføring i lokalaviser. Men 

det budget har han besluttet sig for at 

skrue lidt ned for i år og i stedet vænne 

forbrugerne til at kigge på hjemmesiden. 

Når selvplukkerne kommer igen år efter år, 

er det også fordi, de får nogle gode jordbærstykker 

at plukke på. 

JORDBÆR 

- Nogle gange er det helt friske stykker, 

men som regel har vi plukket marken over 

en enkelt gang. Og så skal markerne frem 

for alt være rene, fastslår Ole Mogensen, 

der nærmest er perfektionist, når det gælder 

om at holde ukrudt væk. 

- Vi strigler en gang om ugen i foråret, og 

om efteråret anvender vi Boxer og Stomp 

og nu også Kerb, hvis der er problemer 

med enårige græsser. Hvis man vil undgå 

store problemer med ukrudt, skal jordbærrene 

plantes ud i en helt ren mark. 

Derfor begynder jeg nu at plante friske 

planter omkring 1. august, så jorden kan 

holdes sort hele sommeren. Hvis jordbærmarken 

er pinlig ren det første år, er problemerne 

til at overskue de to næste, 

fastslår Ole Mogensen. 

>>> 

SALGSVOGN – Ole Mogensen købte sidste år to salgsvogne med køleskabe, håndvask og 

toilet for 90.000 kroner per styk. Denne vogn står fast udenfor Plantorama ved Viborg 

Storcenter hele sæsonen. 


JORDBÆR 

REMONTERENDE – Barrodsplanter af den franske, remonterende jordbærsort Charlotte. I 

juni blev de plantet i plantetrug i tunnel, og cirka 1. juli flyttes de i glashuset. Høsten starter 

midt i august. 

Forsinket høst på friland 

De foretrukne sorter på Kastaniegården er 

Honeoye, Sonata, og Florence samt en lille 

smule Senga Sengana til de mest nostalgiske 

selvplukkere. Polka er også med, men 

den udgår efter denne sæson, fordi bærre- 

ne er for små sammenlignet med Sonata, 

og den klarer sig dårligt i varme perioder. - 

Sonata er selvplukkerne ret vilde med, fordi 

bærrene har en pæn størrelse, også på 

andet års planter. Den sene sort Florence 

er Ole Mogensens største sort. 

KØLESKAB – Der er plads til cirka 75 kilo jordbær og ærter på køl i kvarte eller halve kilos 

bakker i salgsvognens køleskabe. 

- Den dyrker jeg både på bar mark og dækket 

med halm for at forsinke udviklingen. 

Jeg bruger cirka 50 ton halm per hektar for 

at forsinke høsten 10-14 dage. På den måde 

kan jeg plukke jordbær indtil midten af 

august måned, fortæller Ole Mogensen. 

Et brugt glashus 

Efter 15 år med jordbær på friland og de 

senere år også i 1.000 kvadratmeter tunnel, 

fik Ole Mogensen lyst til at prøve 

kræfter med jordbær i glashus for at udvide 

sæsonen yderligere. Derfor købte han 

sidste vinter et brugt, hollandsk glashus på 

1.700 kvadratmeter. 

- Selvom lysforholdene ikke er optimale i 

huset, og trempelhøjden kun er tre meter, 

så er jeg ikke i tvivl om, at det hurtigt betaler 

sig hjem, mener Ole Mogensen og 

tilføjer, at samtlige udgifter til hus, render, 

klimaanlæg med videre løb op i omkring 

én mio. kroner. 

Ole Mogensen har hurtigt fået smag på at 

dyrke jordbær i glashus. Klimastyring og en 

god arbejdshøjde er behageligt. Så tanken 

om at bygge endnu et glashus er ikke fjern. 

Heller ikke et nyt af slagsen med fem meters 

trempelhøjde for at få et bedre klima. 

Sorterne i væksthuset er Darselect og Elsanta, 

baseret på indkøbte speedlingplanter 

omkring 1. august. Planterne overvintrede 

i 16 liters plantetrug med 10 planter 

i hver under fiberdug i plasttunnel. Trugene 

blev flyttet ind på renderne i glashuset 

cirka 1. februar. 

Der er plantet 13.000 planter i huset, og 

Ole Mogensen håber at kunne høste 400- 

500 gram per plante. Når høsten er overstået 

omkring 1. juli, vil han eksperimentere 

med et hold remonterende jordbær af 

den franske sort Charlotte, som han har 

set dyrket i Tyskland. Høsten på disse forventes 

at strække sig fra midt i august til 

hen i oktober. 

Teknisk snild 

Selv om jordbærsæsonen er blevet længere 

og længere på Kastaniegården, er Ole 

Mogensen stadig glad for at være jordbæravler. 

Men han er også glad for sit 

værksted, og han er kendt vidt og bredt for 

sin tekniske snilde. Ole Mogensen bygger 

eller omforandrer stort set alle de maskiner, 

han bruger. Han kan ikke lade være. En 

hurtig runde i maskinhuset viser en hjemmebygget, 

kombineret strigle og harve 

samt et kraftigt rulleskær til udløbere. 

Desuden står der en ombygget gødningssåmaskine, 

en ombygget rækkesprøjte og 

en ombygget halmudlægger. Det er måske 

ikke så mærkeligt, at han engang drømte 

om at uddanne sig til maskinkonstruktør. 

Uddannelsen blev aldrig til noget, men i 

praksis ser det også ud som om, han klarer 

sig mindst lige så godt uden.l 


Jordbær – lige over grænsen 

En gruppe jordbæravlere fra det vestlige Danmark var i maj måned 

på en kort studietur lige syd for grænsen, nærmere bestemt 

Slesvig-Holsten. Produktionen af jordbær er mest koncentreret i 

Holsten, der ligger tæt på Hamburg, hvor de fleste bær afsættes. 

I Slesvig er der marked for en del selvplukbedrifter, typisk i 

nærheden af større byer som Kiel, Plön og Eckernförde. 

På turen medvirkede og guidede jordbærproducent Dirk Weiland 

fra Osterhof (på dansk Østergaard) ved Loose, Eckernförde. 

Kaack planteproducent 

I turen indgik besøg hos planteproducent og jordbæravler 

Constantin Kaack, Kaack Pflanzenvermehrung. Virksomheden 

producerer årligt i omegnen af 20 mio. jordbærsmåplanter, både 

SMÅPLANTEPRODUCENT – Constantin Kaack (t.h.) har overtaget 

virksomheden efter sin far. Han producerer jordbær samt småplanter 

af jordbær og liljekonvaller. 

Jordbærpris 2010 

til Christian Bitz 

For ottende år i træk uddelte de danske 

jordbæravlere og 6 om dagen jordbærprisen 

til en kendt person. I år gik den til Christian 

Bitz for hans befriende måde at kommunikere 

om sund og velsmagende familiemad 

på. Christian Bitz er kendt som fast 

ernæringsekspert på Go’Morgen Danmark, 

han er cand. scient. i human ernæring, kogebogsforfatter, 

travl familiefar og kalder 

sig selv for sundhedsrealist. Han gør op 

med de fanatiske holdninger til sundhed og 

er realistisk omkring, hvad familier kan nå 

på madfronten i en travl hverdag. 

Prisen, der blev uddelt i en jordbærmark 

hos Lisbeth Toft i Veksø den 15. juni, består 

af et flot diplom, en kæmpe kurv med 

danske jordbær samt æren af at kalde sig 

vinder af årets jordbærpris. 

Tidligere vindere er Lina Rafn, Hella Joof, 

Sophie Lassen-Kahkle, Cecilie Frøkær, Camilla 

Martin, Sigurd Barret og Peter Tannev. 

JORDBÆR 

HJEMMELAVET – I stordrift skal der store sprøjter til. Her viser Eike 

Manthey en hjemmelavet konstruktion af en sprøjte til afskærmet 

ukrudtsprøjtning til syv rækkemellemrum. 

frigo-, tray- og friske planter. Constantin Kaack er leveringsdygtig i 

de fleste kendte sorter og plantetyper, også til det danske marked. 

Manthey oplevelsespark 

Ved besøget hos jordbærproducent Kirsten og Eike Manthey i 

nærheden af Kiel – ud til Hohwachter Bucht – så vi en virksomhed 

i rivende udvikling. På en snes år er de gået fra et ganske 

lille areal til en produktion på mere end 60 hektar på flad mark 

med afsætning til de store kæder. De dyrker primært Honeoye, 

Daroyal, Darselect, Sonata, Symphony og Florence. Derudover 

producerer de hindbær, græskar og kirsebær på yderligere 20 

hektar. Som noget nyt har de i år anlagt en kæmpe eventpark 

med selvpluk af frugt og bær som det bærende element, men 

med masser af aktiviteter til børnene, såsom glidebaner på vådt 

græs, vinddrevne cykler, gokartbaner, halmborge med mere. 

OLE H. SCHARFF, OHS@VFL.DK 

Formand for Jordbær/Hindbær klubben Søren Olesen (t.v.) overrakte jordbærprisen til 

ernæringsekspert Christian Bitz midt i juni. Foto: Henrik Freek Christensen. 


STENFRUGT 

BAKTERIEKRÆFT – Når blommer eller kirsebær angribes af bakterien Pseudomonas syringae, får bladene brune pletter og bliver hullede. 

Symptomet forveksles ofte med svampesygdommen ’haglsskudssyge’. 

Bakteriekræft i stenfrugt 

skal forebygges 

I Mittelbaden i Tyskland 

dør op til 60 procent af de 

unge blommetræer som 

følge af bakteriekræft. 

Det er især de nye sorter 

af blommer samt sorterne 

Hermann, C. Schöne, 

Hanita og Top, der er hårdt 

ramt. I to tyske artikler er 

der gode råd at hente om 

forebyggelse. 

TEKST OG FOTO: KIRSTEN 

STENTEBJERG-OLESEN 


KSO@VFL.DK 

I danske blommeplantager kan der ligesom 

i Tyskland være udfald i nye blommeplantninger. 

Store, pæne træer kan af uforklarlige 

grunde pludselig ’stå af’. Ofte får 

bladene brune pletter, der nemt kan forveksles 

med svampesygdommen hagl- 

skudssyge. Derfor er det fristende at behandle 

træerne mod denne sygdom. Senere 

på året kan træerne pludselig dø. Årsagen 

kan i sådanne tilfælde skyldes angreb 

af bakterien Pseudomonas syringae, på 

dansk kaldet stenfrugtbakteriekræft. 

Bakterien angriber ikke kun blommer, men 

også sødkirsebær og mirabel. 

Hvide stammer 

I Tyskland anbefales avlerne, at alle træer 

under seks år beskyttes forebyggende. Det 

kan de gøre ved at påføre stammer og grene 

hvidt kalk indeholdende kvartssand om 

efteråret, før der kommer frost. Refleksionen 

fra de hvide stammer kaster lyset tilbage, 

så man undgår spændingsrevner i 

træet, hvor bakterien kan trænge ind. 

Stammerne skal være strålende hvide fra 

før den første frost kommer og frem til 

blomstringen. 

I Tyskland må der anvendes kobber, der virker 

godt mod bakteriekræft – helt op til 

90-95 procent virkning – når det påføres 

stammerne. I praksis tilsætter tyske avlere 

tre procent kobber til kalkopløsningen. Ved 

højere koncentrationer får farven en grøn 

tone, og derved mister kalken noget af den 

reflekterende egenskab. 

Grundstammen 

Tyske forsøg med sorten Jojo podet på 

fem forskellige grundstammer viser, at 

STAMME - Indsunket parti på stammen kan 

skyldes angreb af bakteriekræft. 


FAKTA 

Symptomer på 

bakteriekræft 

Stenfrugtbakteriekræft skyldes bakterien 

Pseudomonas syringae. Træerne 

kan se helt normale ud ved udspring, 

men et angrebet træ kan 

pludseligt og hurtigt nedvisne helt. 

De første tegn kan være knopper, 

som ikke springer ud, eller skud der 

visner lige efter løvspring. Bladene 

kan blive hullede, og symptomet kan 

forveksles med svampesygdommen 

haglskudssyge. På stammer og grene 

dannes kræftsår, hvorfra der siver 

harpiks. 

Blomsterinfektion ses især i koldt 

vejr, hvor blomsterne bliver brune og 

tørrer ind. Blomsterinfektionen er ikke 

så fatal for træet som stammeog 

greninfektion. 

Bakterien overvintrer i træerne. 

sortens modtagelighed for bakteriekræft i 

høj grad afhænger af grundstammen. I forsøget 

indgik grundstammerne Wavit, Myrobalan, 

St. Julien, INRA 655/2 og Fereley. 

MANCHETTER – I stedet for at kalke stammerne, 

kan der placeres en eller to hvide, 

bløde haremanchetter på. 

Prisstigning på juice på vej 

Appelsinhøsten i Brasilien er den dårligste 

i syv år, og det vil få prisen på appelsinjuice 

til at tordne i vejret. Det vurderer 

landets største producent af appelsinjuice, 

Cutrale. Firmaets direktør vurderer, 

at der kommer prisstigninger på 

50-60 procent, skriver Food Supply. 

Træer podet på grundstammen Wavit var 

fuldstændig sunde. Træer på Myrobalan og 

INRA 655/2 var angrebet i barken på 

stammer og grene i nogenlunde ens, moderat 

omfang. Træer på Fereley viste betydelige 

tegn på angreb af Pseudomonas, og 

tyskerne har af den grund dømt denne 

grundstamme som uegnet til sorten Jojo. 

Beskæring 

Beskæring i hvileperioden, hvor stofskiftet 

er lavt, og hvor træet ikke kan værne sig, er 

en dårlig ide, fordi beskæringssåret er indfaldsport 

for bakterien. Træerne bør i stedet 

beskæres i vækstperioden. 

Under afblomstring er der også stor risiko 

for infektion gennem arrene efter kronbladene, 

og under løvfald igen gennem arrene 

efter bladene. 

Bakterierne lever i træet året rundt, i og 

udenpå bark og knopper. Smitten føres fra 

træ til træ med regndråber og insekter. 

To bakteriestammer 

Pseudomonas syringae kommer af to forskellige 

bakteriestammer, nemlig fra P. syringae 

og P. morsprunorum. Varianten P. 

morsprunorum begrænser sig til stenfrugt, 

hvorimod varieteten P. syringae inficerer 

mere end 180 arter og er overalt. Begge 

varianter kan optræde i samme plantning. 

Sygdommen er overordentlig svær at bekæmpe. 

Barkrevner efter frost og sol 

Om vinteren, når solen skinner i frostvejr, 

kan der på sydvestsiden af træerne komme 

mikroskopiske frostrevner i barken. 

Bakterierne kan trænge ind i revnerne, og i 

forsommeren dør det angrebne væv og 

kan føre til pludselig død af hele grenpartier 

eller hele træer. 

Det er ikke ualmindeligt, at der optræder 

en sekundær svampeinfektion i forbindelse 

med bakterieangrebet. Det er ofte den 

såkaldte Valsa-svamp, Leucostoma cincta, 

synonym Valsa cincta. Svampen kan ændre 

pH-værdien i sårene, hvorved bakterien 

fortrænges, og derfor er det på laboratoriet 

svært at bevise, at Pseudomonas 

syringae er den virkelige årsag til trædøden. 

Brasilien tegner sig for omkring halvdelen 

af al den appelsinjuice, der produceres 

i verden. 

Prisen kan stige endnu mere, hvis også 

høsten i verdens næststørste appelsinområde, 

Florida, svigter, hvilket noget 

tyder på, at den gør. 

STENFRUGT 

DØDE GRENE – bakteriekræft kan begynde 

med, at få grene dør, og blade visner. 

Tyske råd 

Forebyggelse er den vigtigste foranstaltning 

mod bakteriekræft. I Tyskland rådes 

avlerne til at overholde følgende forholdsregler: 

- Smør hvidt kalk/kvartssand på stammer 

og store grene de første seks år. Tilsæt 

to-tre procent kobber for at undgå frost - 

revner. 

- Undgå lavtliggende arealer samt meget 

tør eller meget våd jord. 

- Beskær i vækstperioden. 

- Tilfør kvælstof i moderate mængder. 

Gød ikke senere end i maj-juni, det forsinker 

afmodningen af skud i efteråret og 

gør træerne mere modtagelige. 

- Bemærk, at sorter og grundstammer har 

forskellig modtagelighed. 

Haremanchetter i Danmark 

I Danmark, hvor der ikke må anvendes 

kobber som bekæmpelsesmiddel, er det en 

god ide at anvende de såkaldte hvide 

plast-haremanchetter, som i længden er 

nemmere at håndtere end at smøre træerne 

med kalk. Manchetterne reflekterer lyset 

på samme måde som kalk, og de kan 

sidde på træerne i seks år uden at skade 

dem.l 

Kilder: 

- Obstbau 12/2006, Susanne Früh, Obstgrossmarkt 

Mittelbaden eG 

- Obstbau 11/2008, Martin Trautmann KOB. 

Appelsinjuice er en industri med en omsætning 

på næsten 120 milliarder kroner 

om året, og priserne påvirker landmænd 

i São Paulo og Florida, fabrikker, 

mellemhandlere og aftappere som Coca-Cola 

og PepsiCo. 


KIRSEBÆR 

SELLEBERG – Herregården Selleberg er i dag specialiseret i produktion af sødkirsebær. Hertil kommer udlejning 

af agerjord, huse og jagt samt klinikvirksomhed. Kirsebærplantagerne ligger lige omkring ejendommen. 

Kirsebærrets Hus 

er på tegnebrættet 

Frugtavler Søren Hvenegaard 

Lassen har søgt millionbeløb 

hos Realdania for 

at realisere en drøm om at 

skabe Kirsebærrets Hus. 

Det skal lokke masser af 

besøgende til den østfynske 

herregård Selleberg. 

TEKST: ANNEMARIE BISGAARD 


AMB@VFL.DK 

For kirsebæravler Søren Hvenegaard Lassen 

er mange års ihærdigt arbejde med 

dyrkning, markedsføring og salg af sødkirsebær 

blevet en passion. Han er så fascineret 

af og begejstret for kirsebær, at han 

nu har planer om at opføre et oplevelsescenter, 

Kirsebærrets Hus, på sit fødehjem, 

herregården Selleberg ved Marslev på Østfyn. 

- Ideen fik jeg for tre år siden, da jeg i en 

efterårsferie besøgte Æblets Hus i Kivik i 

Skåne. Æblets Hus byder på museumsmosteri, 

et mini-pomet, besøgshaver med 

forskellige æblesorter, café og en butik, 

hvor man kan købe Kivik Musteris produkter. 

Æblets Hus tiltrækker masser af turister, 

og både under og efter besøget var 

jeg overbevist om, at kirsebær kunne have 

lige så stort et potentiale i Danmark, fortæller 

den østfynske frugtavler. 

Idekonkurrence 

Muligheden for at søge penge til et sådant 

projekt dukkede i foråret op i Realdanias 

idékonkurrence om Fremtidens Herregård. 

Her blev der efterlyst ideer til nye anvendelsesområder 

for danske herregårde med 

funktionstømte bygninger. 

- Vi rammer konkurrencens formål rigtig 

godt, og derfor gik jeg i gang med at få lavet 

en 40 sider stor ansøgning, der blev afleveret 

den 7. maj, fortæller Søren Hvenegaard 

Lassen, der er særdeles spændt på, 

om han bliver blandt de heldige. 

De udvalgte projekter blev offentliggjort 

den 28. juni 2010 (efter redaktionens afslutning). 

DELIKATESSER – 

Selleberg udviklede 

i 2009 tre 

nye delikatesseprodukter.Kirsebærsirup, 

syltede 

kirsebær og kirsebærsauce, 

som er 

på vej ud i handlen. 

Projektet er budgetteret til 12 mio. kroner. 

- Målet og tanken er, at 90 procent af projektet 

skal finansieres af fonde, siger Søren 

Hvenegaard Lassen, der håber, at Realdania 

støtter ideen med halvdelen, altså seks 

mio. kroner. 

Lokal opbakning 

Hovedrådgiveren i projektorganisationen 

bag Kirsebærrest Hus er Holgaard Arkitekter. 

Firmaet Setting står for udstillingsdesign, 

Kirsten L. Andersens Landskabsarkitekter 

står for park og landskab, og Foodmind 

står for café og smag. 


Sellebergs ansøgning har fået en god opbakning 

og flotte ord med på vejen af Kertemindes 

borgmester Sonja Rasmussen, 

turistchef Dorte Frandsen og museums - 

direktør Erland Porsmose. 

- Jeg ser initiativet omkring Kirsebærrets 

Hus som en meget væsentlig mulighed for 

at styrke denne egns identitet, øge attraktions- 

og oplevelsesværdien omkring et allerede 

eksisterende brand og ikke mindst 

skabe et helårs underlag som dialogpartner 

og klangbund for Kirsebærfestivalen, 

skriver Erland Porsmose. 

Udstilling, cafe og have 

Omdrejningspunktet i projektet er selve 

Kirsebærrets Hus, der skal indrettes i Sellebergs 

gamle ladebygning fra 1899 med en 

stor udstilling om kirsebærrets kulturhistorie 

samt en butik og cafe, hvorfra man 

FAKTA 

Realdanias 

idékonkurrence 

Søren Hvenegaard Lassen har indsendt 

en visionær, kreativ og velillustreret 

ansøgning om etablering af 

Kirsebærrets Hus til Realdanias 

idékonkurrence som led i kampagnen 

Fremtidens Herregård. Konkurrencen 

er sat i værk for at skabe inspiration 

for herregårdene, så deres 

bygningsarv og kulturmiljø bevares 

samtidig med, at der skabes arbejdspladser 

og dynamik lokalt. Projekterne 

skal indeholde analyser af arkitektoniske, 

bevarings- og forretningsmæssige 

forhold, der underbygger 

deres bæredygtighed i bred 

forstand. 

Der indkom i alt 34 konkurrenceforslag, 

men kun seks projekter fik uddelt 

støtte fra puljen på 33 mio. kroner. 

Vinderforslagene blev offentliggjort 

den 28. juni 2010 (efter redaktionens 

deadline). 

Realdania er en forening 

Realdania er en almennyttig erhvervsdrivende 

forening, der blev 

etableret i 2000 ved salget af Realkredit 

Danmark til Danske Bank. Medlemsformuen 

på cirka 20 mia. kroner 

blev hensat til velgørende formål. 

Realdania kaldes ofte en fond, men 

er teknisk set en erhvervsdrivende 

forening, som personer med fast 

ejendom kan blive medlem af. Den 

hed først Foreningen Realdanmark, 

siden Fonden Realdania og nu blot 

Realdania. 

kan se ud i en del af frugtplantagen. 

- Allerede i foråret efter besøget i Kivik tog 

jeg første skridt med etablering af en ny 

Kirsebærhave, som er i bæring nu. Her skal 

besøgende kunne gå rundt og smage forskel 

på sorterne og spise kirsebær ad libitum 

eller nyde blomstringen om foråret, 

fortæller Søren Hvenegaard. 

Parken, der hører til Selleberg, skal åbnes 

for offentligheden i sommerhalvåret, og 

der skal indrettes en oplevelsesskov i den 

nuværende haveskov omkring parken. Et 

besøg i Kirsebærrets Hus skal efterlade 

gæsten med et solidt indtryk af alt muligt 

fra kirsebærrenes verden. 

Oplevelsesøkonomi 

Forretningsplanen betyder en totalomlægning 

af Selleberg fra traditionelt landbrug 

og frugtavl til en moderne virksomhed, der 

er fremtidsorienteret med vægt på oplevelsesøkonomi. 

Den gode historie om herregården, 

kirsebærrene, delikatesseprodukterne 

og Kirsebærrrets Hus er oplevelsesøkonomi, 

når det er bedst, mener Søren 

Hvenegaard. 

- Kendskabet til Sellebergs delikatesseprodukter 

af kirsebær, som er udviklet det seneste 

års tid, skal resultere i, at vores omsætning 

kan udvikles og fordeles over hele 

året og ikke kun den måned, hvor der kan 

sælges friske kirsebær. Det er også tanken 

at udvikle et tilbud om skoletjeneste, primært 

omkring dansk frugtdyrkning. 

I ansøgningens driftsbudget har Søren 

Hvenegaard kalkuleret med et årligt besøgstal 

på 20.000. Det tal, mener han, er 

meget realistisk, set gennem historiske 

briller og andre attraktioner på Fyn. 

- I årene 1970-1995 var Kirsebærhaven på 

Selleberg en attraktion, og dengang kom 

KIRSEBÆR 

UDSTILLING – Kirsebærrets Hus skal indrettes i den gamle lade, hvor der bliver en udstilling 

om kirsebærrets kulturhistorie, biologi og produktion. Skitsen er fra Søren Hvenegaard Lassens 

ansøgning til Realdania. 

der mellem 5.000 og 10.0000 besøgende, 

som betalte entre. Det må kunne lade sig 

gøre igen, men nu skal folk ikke kun komme 

her for at spise bær. Gæsterne skal have 

en hel masse andre oplevelser med 

hjem.l 

IDÉMANDEN - Hvis finansieringen af Kirsebærrets 

Hus på Selleberg kommer på plads, 

er det Søren Hvenegaard Lassens plan, at 

Huset skal åbne til kirsebærsæsonen 2011. 


Hårlev - Myrekærvej 

Centrum for handel med gartnerier i Danmark 

SPÆNDENDE GARTNERIVIRKSOMHED ØNSKES GENERATIONSSKIFTET 

I Varpelev ved Stevns på Sjælland ligger denne sunde virksomhed, 

Varpelev Tomater Stevns, som har produceret tomater gennem 40 år 

- heraf en del perioder med særdeles solide regnskabsresultater. Det 

moderne produktionsapparat fordeler sig over 96.000 m² drivhuse, 

som opvarmes med naturgas fra 4 kraftvarmemotorer, der samtidig 

producerer en mængde el til videresalg, som ved fuld produktion 

svarer til ca. 10.000 husstandes behov. Til ejendommen hører en 

4-længet ejendom og ca. 38 ha god flad jord. Virksomheden har en 

god og stabil medarbejderstab på alle niveauer. Virksomheden 

producerer mange forskellige tomatprodukter i mange størrelser på 

konkurrence-dygtige vilkår med fokus på bæredygtighed og 

 

 

v/ Dan Gørtz - Palle Jespersen - Bo Verner Hansen 

Statsaut. ejendomsmæglere & valuarer. MDE 

Hollufgårds Allé 9A, 1. - 5220 Odense SØ - Tlf. 6611 7755 - www.jp-johansen.dk 

PRIS: 32.000.000 

sundhed for den endelige forbruger. Salget af tomaterne går 

gennem Dansk Supermarked, COOP, andre store kunder samt 

Københavns Grønttorv. For investor skønnes virksomheden at 

kunne give et fornuftigt økonomisk afkast, der kan underbygges af 

5-årige budgetter med dokumentation af indtjeningsmulighederne. 

Disse budgetter udleveres til seriøse emner. Ved forhandlingerne om 

virksomhedens ejerskifte kan bestående revisor og bank evt. være 

repræsenteret. Sag nr.: 30948. 

Dan Gørtz 

2170 9542 

Palle Jespersen 

2170 9541 

Bo Verner Hansen 

2938 1560 


TEKST: PERNILLE BECH 

MARKETINGKOORDINATOR, GAU 

ÆBLEFEST 

ÅRETS ÆBLEFEST 

Inviter forbrugerne på besøg i plantagen 

ÆBLEFEST – Alle danske æbleavlere opfordres til at åbne deres plantager i forbindelse med Årets Æblefest i september. Lav rundvisninger, 

få en snak om sorter, dyrkning og høst samt uddel smagsprøver til forbrugerne, lyder opfordringen fra GAU. Arkivfoto. 

Traditionen tro skydes årets Æblefest i 

gang med fejring af Æblets Dag lørdag 11. 

september 2010. 

Det er sjette år i træk, at Gartneribrugets 

Afsætningsudvalg sætter gang i festen 

med det primære formål at sætte fokus på 

den danske æblehøst, at hylde de mange 

forskellige sorter og ikke mindst at give 

forbrugerne mulighed for at møde deres 

lokale æbleavlere. 

Æbler i Sæson magasinet 

I ugen op til Æblets Dag udsendes efterårsnummeret 

af magasinet Sæson, der har 

særlig fokus på æbler. Udover æbler på 

forsiden indeholder magasinet fem sider 

om æbler - og en enkelt side om pære. Der 

er blandt andet en spændende reportage 

fra et æblemosteri og masser af inspirerende 

opskrifter med æbler i alle dagens 

måltider. 

Æblefest i detailhandlen 

I forbindelse med lancering af Sæson arbejdes 

der på at optimere samarbejdet med 

detailhandlen, så de i den periode sætter 

ekstra meget fokus på de danske æblesorter 

i tilbudsaviserne og butikkerne. Derudover 

er planen, at vi i løbet af efteråret føl- 

ger op på æblefesten med en mindre kampagne, 

hvor der sættes en speciel æblefestetikette 

på udvalgte sorter. På etiketterne 

er der en opfordring til forbrugerne om at 

deltage i konkurrencen på hjemmesiden, 

hvor de ved at svare på tre spørgsmål om 

danske æblesorter kan vinde flotte præmier. 

Målet er at få aktiveret kæderne til at 

bruge kampagnen aktivt i forhold til deres 

markedsføring af danske sorter og samtidig 

involvere forbrugerne i æblefesten og 

forhåbentlig gøre dem lidt klogere på, 

hvorfor danske æbler er specielle. 

Deltag aktivt i Æblefesten 

Gartneribrugets Afsætningsudvalg har tidligere 

år stået for en større event i forbindelse 

med markering af Æblets Dag, men 

med et halveret budget er dette desværre 

ikke muligt i år. Tidligere har rigtig mange 

avlere og andre æbleentusiaster bakket op 

omkring Æblefesten med åbne plantager, 

rundvisninger, smagsprøver og meget mere. 

Vi håber, at endnu flere i år har lyst til at 

invitere forbrugerne indenfor i plantagerne 

til en snak om æbler, sorter, høst, dyrkning, 

beskæring og alle de andre spændende 

ting, der er at fortælle om æbler. 

Aktiviteter på hjemmesiden 

Hjemmesiderne www.saesonforgodsmag. 

dk og www.aeblefest.dk bliver løbende op- 

dateret med sidste nyt omkring Æblefesten 

og de mange aktiviteter, der foregår 

rundt omkring i landet. Det er derfor vigtigt, 

at du sender en mail til GAUs marketingkoordinator 

Pernille Bech, pbj@lf.dk, 

med en beskrivelse af dit arrangement, tid 

og sted. Har du spørgsmål til Æblefesten 

eller brug for et mindre antal Sæsonmagasiner, 

er du altid velkommen til at 

kontakte GAU: mail pbj@lf.dk eller telefon 

33 39 45 44. 

Med ønsket om en fortsat god sommer og 

en god æblehøst! l 

FAKTA 

Deltag og bliv synlig 

Send en beskrivelse af dit arrangement 

med tid og sted til GAUs marketingkoordinator 

Pernille Bech, 

pbj@lf.dk. Arrangementet sættes ind 

på hjemmesiderne www.saesonforgodsmag.dk 

og www.aeblefest.dk, 

der besøges af 45.000 hver måned. 

Arrangementet sendes også ud til de 

18.000 personer, der månedligt 

modtager et elektroniske nyhedsbrev. 

Din plantage bliver således meget 

synlig på en nem måde. 


ÆBLER 

Nu skal vi have kvalitetsjuice 

SMAGSDOMMERE - I vinterens løb har forskerne smagt på cirka 170 forskellige sortsrene æblejuicer. Fra venstre ses lektor Torben Toldam- 

Andersen og ph.d.-studerende Mabel Martinez Vega, begge Institut for Jordbrug og Økologi samt lektor Mikael Agerlin Petersen, Institut for 

Fødevarevidenskab. 

Et stort forskningsprojekt 

skal bane vej for dansk æblejuice 

af høj kvalitet samt 

fremadrettet være med til 

at udvikle en ’intelligent’ 

æblehøstmaskine. 

TEKST OG FOTO: BIRGER PEDERSEN 

JOURNALIST, CAND. SCIENT 

Hvilke danske æblesorter er velegnede til 

at fremstille æblemost? Og kan man 

fremstille en ’intelligent’, mekanisk høstmaskine, 

som selektivt plukker og sorterer 

æblerne efter kvalitet? 

Disse to spørgsmål skal afklares i et nyligt 

påbegyndt, fireårigt, tværfagligt forskningsprojekt. 

Det spændende projekt, som kan være 

med til at understøtte udviklingen af de 

små, danske mosterier, er et samarbejde 

mellem Pometet, Det Biovidenskabelige 

Fakultet på KU-Life, og Nordgen, der er en 

fællesnordisk genbank stiftet i 1979 og 

hørende under Nordisk Ministerråd. 

- Hovedformålet er en screening, så vi kan 

afklare potentialet og identificere, hvilke 

danske æblesorter der har en særlig smag 

og aroma, som vil gøre dem specielt egnede 

til fremstilling af sortskarakteristiske 

juicer, fortæller lektor Torben Toldam- 

Andersen, der er videnskabelig leder af Pometet. 

Ikke-destruktive målemetoder 

- Desuden indeholder projektet et studium 

af æblernes kvalitet ved hjælp af ikkedestruktive 

metoder. I mange år har man 

undersøgt æbler ved destruktive metoder, 

hvor hvert enkelt æble ødelægges, når det 

undersøges for fasthed, stofindhold, syrer, 

sødme og pH fortæller Torben Toldam-Andersen. 

- Det er en meget tidskrævende metode 

modsat den ikke-destruktive, som foregår 

ved hjælp af NærInfraRød spektroskopi 

(NIR), hvor man sender lys gennem æblerne, 

så man ved hjælp af spektre kan afkode 

det enkelte æbles forskellige kvaliteter. 

Med NIR-målinger kan vi undersøge et 

langt større antal æbler, vi kan følge modningsforløbet 

af de enkelte æbler og dermed 

også finde ud af, hvornår det er mest 

optimalt at høste æblet. 

- På sigt kan NIR eller en anden form for 

spektroskopi måske også være med til at 

udvikle den tekniske side af frugtavlen, når 

der høstes mekanisk. Vi forsøger altså 

fremadrettet at finde ud af, om vi kan 

bidrage til udviklingen af en ’intelligent’ 

høstmaskine, som via sensorer selektivt 

kan plukke og sortere efter kvalitet, forklarer 

Torben Toldam. 

Smagt på 170 juicer 

Mikael Agerlin Petersen, der er lektor på 

Institut for Fødevarevidenskab og har sensorik 

som speciale, står for de kemiske 

analyser af de forskellige æblesorter i projektet. 

- Vi er en femmandsgruppe bestående af 

Torben Toldam, pometmester Lisbet Dahl 

Larsen, ph.d.-studerende Mabel Martinez 

Vega, post. doc. Camilla Warming og jeg, 

som har smagt os gennem cirka 170 forskellige 

sortsrene æblejuicer, så vi nærmest 

er sure i hovederne. Nu forestår selve 

udforskningen i laboratoriet af de forskellige 

danske æblesorters smags- og 

duftstoffer, indhold af C-vitamin og andre 

kvaliteter, fortæller Mikael Petersen. 

Æblernes kvalitet 

Hvordan vurderer man så egentlig et æbles 

kvalitet? 

- Det gør man dels visuelt, altså æblets 

farve og form, hvor den røde er karakteristisk 

for de danske æbler, dels via det vi 

kalder de indre parametre. Det vil sige æblets 

sukker- og syreindhold, hvor især syreindholdet 

er genetisk styret og afhængigt 

af vækstvilkår, og æblets aroma, som også 

er modningsafhængigt og unikt for sorten. 

Desuden er æblernes indhold af C-vitamin 

en kvalitetsfaktor, som er vigtig for sundheden. 

Jo højere indhold af C-vitamin sorten 

har, jo bedre er den egnet til at indgå i 

en juice, forklarer Torben Toldam-Andersen. 

Alt i alt et særdeles spændende forskningsprojekt, 

som kan være med til at sikre, 

at forbrugerne fremover får mulighed 

for at købe en sund og konkurrencedygtig 

kvalitetsæblejuice fremstillet af danske 

sorter i stedet for de billige produkter, som 

dominerer dagens marked.l 


Håndbogen lever - 

og i bedste velgående 

’Rene opslagsværker er fortid’, lyder det fra forlagene. De fleste 

foretrækker at finde informationer via internettet, og ikke 

bruge penge på opslagsværker. 

Sådan er det ikke med Håndbog for frugt- og bæravlere – endnu 

– viser en spørgeskemaundersøgelse. Svarerne viser, at 

Håndbogen er et uundværligt værktøj i det daglige arbejde. 

Men at den på sigt vil blive delvist eller helt afløst af en internetbaseret 

udgave, er der nok ingen tvivl om. 

Positive tilbagemeldinger 

’Jeg synes, Håndbogen bliver bedre år for år’, skriver en avler i 

sin besvarelse, hvilket varmer redaktøren! 

Men hvem er det, der bruger Håndbogen, og hvor og hvordan 

bliver den brugt, hvilke informationer er overflødige, og ikke 

mindst hvilke informationer mangler? Skal vi ændre formatet 

til halv størrelse, så håndbogen kan være i en stor lomme? 

For at få belyst nogle af spørgsmålene blev der vedlagt et 

spørgeskema sammen med Håndbog årgang 2010. 71 skemaer 

kom retur svarende til godt 20 procent, hvilket kunne have 

været bedre. Men en stor tak til alle, som ulejligede sig med at 

udfylde og returnere skemaet! 

Håndbogen bliver brugt 

Lidt over halvdelen af avlerne bruger håndbogen mere end 10 

gange om året. 94 procent bruger den på kontoret og 32 procent 

i kemikalierummet. De emner, som er mest brugt i håndbogen, 

er bekæmpelsesmuligheder, oversigter over godkendte 

midler, sygdomme og skadedyr, sorter og bladgødskning. 

På spørgsmålet om bogens format skal ændres til halv størrelse, 

svarede 63 procent, at det slet ikke havde nogen interesse, 

mens kun seks procent mente, at det havde meget stor interesse. 

Så håndbogen beholder sandsynligvis sit format – eventuelt 

med en spiral i ryggen. 

Både ris og ros 

I spørgeskemaet var der flere muligheder for at skrive kommentarer. 

Mange kommer her med positive og enkelte negativetilbagemeldinger, 

og ikke mindst 

gode og konstruktive 

forslag til ændringer 

og nyt indhold. 

Forslagene 

er videresendt til 

konsulenterne og 

vil blive diskuteret, 

når gruppen 

bagved Håndbogen 

mødes en 

gang i september 

for at påbegynde 

den årlige revision.l 

STIG F. NIELSEN 

Håndbog 

FOR FRUGT- OG BÆRAVLERE 2010 

SR Pack A/S · Sandvadvej 30 · DK-8765 Klovborg 

Tel. +45 75 76 15 22 · www.srpack.dk 

HÅNDBOG 

SUNDERE ARBEJDSMILJØ | ØGET GENNEMLØB | BEDRE ØKONOMI 

Ny, fleksibel kassefylder matcher 

med sikkerhed sikkerhed også pakkebehovet 

i dit pakkeri 

Modulopbygning sikrer er 

maksimal rentabilitet 

Til pakning i både plastt- 

t- 

og papkasser 

Komplette pakkelinjer til automatisk kassefyldning, kassestabling 

og -nedstabling, intern transport og robotpalletering 

- online service - 

PACK 

SR Pack har i mere end 30 år specialiseret sig i pakkeanlæg til 

fødevareindustrien. I dag tilbyder SR Pack såvel enkeltstående pakkemaskiner 

som nøglefærdige pakke- og transportsystemer til gartnerier i hele Europa. 

SR Pack har leveret mere end 500 pakkeanlæg. 


Ny kompakt frontrotorklipper 

Model TK 

Montering tæt på forhjulene 

samt klipperens udformning 

giver nem indkørsel i rækkerne. 

Klipperen kan både front- 

og bagmonteres. 

Klippebredde: 

2 meter og 2,3 meter. 

Nyt i Danmark... 

 

Kontakt os for teknisk information 

Jollity Farm Ltd tilbyder enhederne efter mål til frugt og 

bær i væksthus, småplanter af grønsager og krydderurter 

Perfect rotorklipper: 

Model T med 

sprøjte tilslutning. 

Kokos er det bedste substrat til 

hindbær, jordbær, tomater, agurker, 

planteskoleplanter og såning af småplanter 

Holder på vand og gødning = vand- og gødningsbesparende 

Optager hurtigt vand 

Sikrer god iltforsyning til planterne 

CO2 neutral 

Presset og tør = nem og billig transport 

Modstandsdygtig overfor Pythium 

Ph: 5,8 -6,8. EC: mindre end 300µS/cm 

SOLO-SWING 

Svingarm med 

hydraulikmotor, til 

slåning rundt om 

træer, pæle, 

elektrisk hegn 

Kan påmonteres 

rotorklipper, slagle - 

klipper, eller som 

frontmonteret. 

HS MASKINIMPORT 

Skovvænget 4, 3100 Hornbæk, Fax 48 28 02 29 

Tlf. 48 28 10 88 - mobil 40 79 15 29 

Eneimportør af PERFECT slåmaskiner, grenknusere, grenriver og 

MUNCKHOF tågesprøjter, kassefylder, æbleplukkemaskiner 

Vi tilbyder også ukrudtsmåtter af kokos lavet efter mål - måtterne 

 

Tilbydes til potter, planteskoler og frugtplantager. 

Substratet er fremstillet af skaller fra kokosnødder og er derfor 

bionedbrydeligt. 

-et naturligt valg... 

Jollity Farm Ltd 

 

 


LÆSERBREV 

Kommentar til 

Mogens Christensens leder 

i Frugt & Grønt nummer 6, 2010 

Hvorfor er I så hemmelige? Og glemte kirsebærrene? 

Kirsebæravl er en spændende udfordring. Jeg har haft kirsebær 

som erhverv i over 40 år. Naturen er en fair modstander at arbejde 

med. En del af træerne har jeg selv opformeret i egen 

planteskole. Nye sorter er indkøbt. Se dem gro op er en gave 

fra naturen. 

Lovgivningen med årlige nye omkostninger og begrænsninger 

i muligheder for at sprøjte og pleje træerne er en udfordring. 

Her på Elnegården har vi, min søn Dennis og jeg, 38 hektar 

med surkirsebær fordelt på syv forskellige sorter, en fordel 

med blomstring og høsttidspunkt. For at opnå den optimale 

kvalitet er rettidig omhu vigtig. Prisen har altid svinget meget, 

men på det sidste har den været lidt lav i forhold til omkostningerne. 

På Langeland var der for 15 år siden 14-15 avlere, en 

del fik plantet med 50 procent tilskud. I dag er vi kun fire-fem 

avlere tilbage. I flere lande i EU er der plantet alt for mange 

træer med tilskud, uden der er tænkt på afsætning til rentable 

priser. Dette spørgsmål nægtede formanden for Berry Board 

at svare på. Det var politik, sagde han. 

Her i Danmark er forbruget cirka 4.000 ton årligt, cirka 20 procent 

af høsten. De 80 procent skal sælges på det frie marked. 

Berry Boards forslag om at betale 10-15 øre i ny afgift, kun i 

Danmark, er svært at se nogen virkning af. Med en afregningspris 

på 65 øre sidste år og uden nogen garanti, er mange i tvivl. 

Vi har under én procent af den samlede produktion i EU, og det 

er dem, der sætter prisen. Hvis der var forslag om alle de tilskudskroner 

i hele EU til nye træer og gav nogle procent til 

markedsføring, er det måske værd at overveje. 

Dyre udenlandsrejser om solbær og udokumenterede påstande 

om sundhed har ikke hævet prisen på kirsebær. 

De hvide ballonklovne har her kæmpet forgæves. (Ser vi tilbage 

i historien er den om kejserens nye klæder nok det nærmeste, 

man kan sammenligne med. Mange troede ikke på det). 

I efteråret 2008 havde jeg et forslag til Erhvervsbladet Frugt & 

Grønt om, at avlerne som tidligere kunne stille forslag og 

spørgsmål. Redaktøren var positiv – en åben debat ville være 

god. Chefkonsulenten afviste, at der blev stillet faglige spørgsmål 

i bladet uden nogen begrundelse. Kun politiske var tilladt. 

Jeg spurgte derfor – efter en lille høst og lave priser i 2008 – 

hvad planen var med markedsføring og produktudvikling? 

Hvad en kirsebæravler fik for pengene i den nye afgift til Berry 

Board? 

Jeg blev dengang ringet op af formanden for Stenfrugt klubben 

og fik at vide, at han ikke ønskede at svare på det. Derfor mistede 

jeg troen på åbenhed og troværdighed i den sag. 

Hvis der på det tidspunkt var startet en debat, havde vi nok 

stået stærkere i dag. 

Vi er så få avlere tilbage, at jeg i fremtiden kan være bekymret 

for grundlaget for rådgivningen, hvis mange af træerne er 

ryddet. 

Med venlig hilsen 

Frede Jensen, Langeland 

Kommentar til læserbrev 

af Frede Jensen 

LÆSERBREV 

Foranlediget af læserbrevet fra Frede Jensen, Langeland, vil jeg 

gerne knytte nogle kommentarer til de påstande, som fremsættes. 

For det første havde vi ikke glemt kirsebærrene. Vi valgte at 

starte vores første kampagne med solbær, og ’De hvide ballonmænd’ 

kæmpede bestemt ikke forgæves på daværende 

tidspunkt. Kampagnen gav rigtig meget omtale af solbær og 

deres fortræffeligheder. Da denne kampagne var en del af et 

langt forløb med mange forskellige tiltag, ja, så kan man ikke 

blot nu sige ’at det ikke gav noget’. Fortsættelsen af kampagnen, 

som selvfølgelig også omfattede kirsebær, skulle fortsættes 

hen over foråret, op til høsten og over de næste par år. Men 

da der desværre ikke kunne opnås den fornødne enighed, ja, så 

er det hele stoppet, og vi vil selvfølgelig ikke se nogle positive 

effekter. 

Angående en afgift på 10-15 øre: Det ved jeg ikke, hvor kommer 

fra. BerryBoard foreslog en afgift på 2,03 procent af prisen 

på bærrene, og det giver en afgift på fra 1,4 til 6 øre per kilo 

bær, udregnet efter priser og mængder i 2009. 

De dyre udenlandsrejser: Dem kender jeg ganske godt, men en 

ting er sikkert, der er ikke brugt én øre på noget sådant i Berry- 

Board. 

De udokumenterede påstande om sundhed: Det er ikke korrekt, 

at der er fremsat udokumenterede påstande, det er udelukkende 

et spørgsmål om, at det blev skrevet, så det ikke opfyldte 

den danske lovgivning angående markedsføring. Der er 

bjerge af dokumenteret materiale om sundhed, også om kirsebær 

– vi holder det bare hemmeligt for forbrugerne. Og som 

det ser ud lige nu, ja, så fortsætter vi bare med det. 

Til slut vil jeg blot nævne, at jeg hverken kan eller vil udtale 

mig om EUs politik i blandt andet Polen, og dermed Sapardprogrammet 

som gav mulighed for at plante kirsebær med tilskud. 

Ordningen er for øvrigt ophørt. 

Mogens Christensen 

Formand, Danish Berry Board 

Direktør, Agrana Juice 

Kommentarer til læserbrev 

af Frede Jensen 

Undertegnede har siddet i Berry Boards bestyrelse på vegne af 

Brancheudvalget for Frugt og Grønt. 

Busk- og Stenfrugt klubben (nu Bærdyrkerne) har ikke været 

en del af Berry Board. Klubben er heller ikke en del af rådgivningen. 

Det er en klub, som man helt uafhængig af andre ydelser 

i frugt og grønt kan indmelde sig i. 

Hvad skulle pengene i Berry Board anvendes til? Til den brede 

markedsføring og dokumentation for de tre bærarter: kirsebær, 

ribs og solbær. Efterfølgende var det tanken, at avlerne i 

samarbejde med deres respektive aftagere skulle udnytte det 

øgede fokus på kirsebær, ribs og solbær til at få bragt nye, 

spændende produkter på banen. 

Med venlig hilsen 

Jens Holme Pedersen 

Medlem af Brancheudvalget for Frugt og Grønt 


TRANEBÆR 

VÅD HØST – Høstarbejdere arbejder i vandet for langsomt at skubbe de store mængder tranebær sammen i den ene ende af bassinet, så de 

kan suges op. 

Høst af tranebær under vand 

De fleste tranebær kommer 

fra Nordamerika, hvor de 

dyrkes i en slags mosebassiner. 

Ved høst fyldes bassinerne 

med vand, bærrene 

slås af planterne, og de suges 

op i en lastbil. En indtryksfuld 

måde at bjerge 

industrifrugt på. 

TEKST OG FOTO: MICHAEL BLANKE, BONN 

ULP304@UNI-BONN.DE 

OVERSÆTTELSE: ANNEMARIE BISGAARD 


Tranebærsauce til den stegte kalkun – det 

er et ’must’ for amerikanerne, når de hvert 

år fejrer Thanksgiving den fjerde torsdag i 

november. 

Amerikanerne har anvendt tranebær siden 

indianernes tid både som fødevare og som 

medicin. I dag anvender amerikanerne tranebær 

syltede eller tørrede i både varm og 

kold madlavning, i drikkevarer, til snacks 

med mere. 

I USA høstes der hvert år omkring 300.000 

ton tranebær på 16.000 hektar fordelt på 

cirka 1.000 avlere. Dyrkningen finder hovedsagelig 

sted i Massachusetts, Wisconsin, 

Michigan og New Jersey. Det skriver 

Dr. Michael Blanke fra universitetet i Bonn 

i en artikel i det tyske fagblad Obstbau. 

Tranebær er kendt for sit høje indhold af 

C-vitaminer, der ligger på 10-30 milligram 

per 100 gram. 

Lavtliggende mosearealer 

Tranebærplanterne dyrkes på mosearealer, 

som har eksisteret siden istiden. Det er 

specielle lavtliggende arealer, der kaldes 

’bogs’ - typisk gamle flodlejer, der ligger 

mellem skovklædte bakker. 

Jorden består af et vandstandsende lag, 

især sand med en blanding af tørv og ler. 

Tranebærplantens rødder skal gro i sur, 

sandet jord med pH-værdi på 4,5-5,5, og 

planterne skal have tilstrækkelig med vand 

FAKTA 

Tranebær 

Tranebær er en sumpplante, der 

kræver surbundsforhold og meget 

fugtig jord. Tranebær hører til bøllefamilien 

ligesom blåbær og tyttebær. 

De tranebær, man kan købe i handelen 

er Vaccinium macrocarpum - en 

storfrugtet amerikansk art, der også 

kan dyrkes på vore breddegrader. 

Det er en stedsegrøn, krybende 

plante. Bærrene har en let bitter 

smag og spises ikke rå, men anvendes 

til saft samt syltetøj og kompot, 

ofte som tilbehør til vildt. Tranebær 

har desuden ry for at være effektiv 

mod betændelse i urinvejene. 


til rådighed. Tranebær stiller ikke særlige 

krav til klimaet. Hvis dyrkningsbetingelserne 

er rigtige, kan der høstes på de samme 

tranebærplanter i op til 100 år. 

Når amerikanerne anlægger nye arealer, 

anvender de teknologi i form af laser og 

gps for at nivellere arealerne, så arealerne 

er egnede til at blive dæmmet op med 

vand. 

Tranebær er en sund kultur. Den største 

fjende er canadiske grågæs, som bygger 

rede i arealerne. 

To sorter 

I naturen vokser den småfrugtede vilde 

tranebær, Vaccinium oxycoccos L. Den dyrkede 

art, som man har kendt siden 1815, 

er Vaccinium macrocarpon, der er en storfrugtet 

tranebær. Det er især to storfrugtede 

sorter, der dyrkes: Ben Lear og en nyere 

sort Stevens, der giver et højt udbytte, 

store frugter og modner ensartet. 

Tranebærplanten er en stedsegrøn, 25 

centimeter høj, urteagtige plante, der formeres 

ved stiklinger. Efter plantning går 

der cirka fire år, før der kan høstes. Planten 

danner indtil to meter lange ranker. Blomsterne 

er uanseelige og rosafarvede, og fra 

blomstring til høst går der 75-100 dage. 

Som beskyttelse mod frost i blomstringstiden 

installerer avlerne overbrusningsanlæg. 

Frugten er først lys grøn, dernæst bliver 

den fuldstændig hvid som sne, og til sidst 

bliver den helt rød. Det vil sige, at det 

grønne klorofyl nedbrydes, før dannelsen 

af det røde anthocyan begynder. Ligesom 

hos æbler farves bærrene først røde på 

den side, der vender mod solen. Hvis frugterne 

bliver overmodne, får de en sortbrun 

rødfarvning, og sukkerindholdet stiger. 

Det giver en lavere afregningspris. 

Optimal høsttermin 

Høsten finder sted over to måneder, fra 

15. september til 15. november. Høsttidspunktet 

fastsættes efter bærrenes indhold 

af sukker og deres ydre farve. På større bedrifter 

kan det være svært at nå at høste 

alle bær på det optimale tidspunkt, og 

nogle gange får de sidste arealer endog let 

frost, inden bærrene høstes. 

STORFRUGTET – Modne bær af storfrugtet 

tranebær, Vaccinium macrocarpon. 

Tranebærrene afsættes til andelsselskaber 

som for eksempel det meget store amerikanske 

’Ocean Spray’, der i sin tid blev 

grundlagt af tranebærproducenter. 

På fabrikken sorteres bærrene efter 

størrelse, farve og kvalitet. Sidstnævnte 

finder sted i en særlig separator, hvor sunde, 

modne bær kan adskilles fra umodne 

og dårlige bær. Det sker ved, at de sunde 

tranebær kan hoppe højt på et plant, hårdt 

underlag. Det kan de dårlige og umodne 

bær ikke. 

Våd høst 

85 procent af arealerne høstes som en 

såkaldt våd-høst. Det betyder, at der lukkes 

15-20 centimeter vand ind i bassinerne 

24 timer før høst. Et høstredskab med 

en slags piskeris slår bærrene af planterne 

under vandet. Da bærrene er fyldt med 

små luftrum, har de en lav vægt, der gør, at 

de flyder ovenpå vandet. Høstarbejderne i 

vaders sørger for at få bærrene skubbet 

sammen i runde indhegninger i den ene 

ende af bassinet, så de kan suges op ved 

hjælp af en vakuumpumpe. 

Det er vigtigt, at bærrene bringes til fabrikken 

inden 24 timer til videre forarbejdning, 

fordi der nemt opstår råd i bærrene, 

når de ligger i vand. En snegl med separator 

til at udskille affald læsser de frisk 

høstede, våde bær på en lastbil. Frugter fra 

den våde høst anvendes til fremstilling af 

saft, marmelade, vin og tørrede tranebær. 

En del af dem løsfryses og eksporteres. 

Tør høst 

En mindre del af de amerikanske tranebær 

høstes ved tør-høst. Her kører en maskine, 

der ligner en stor græsslåmaskine, hen 

over planterne, og med en metalkam rives 

bærrene af og placeres i en sæk bag på 

maskinen. Da arealerne med tranebær of- 

TRANEBÆR 

HØSTMASKINE – Høstmaskinen slår nærmest frugterne af rankerne, når vandet næsten 

dækker arealet. Efter høst flyder bærrene ovenpå vandet. 

LÆSNING – Bærrene suges op fra bassinet, 

blade og ranker sorteres fra, og bærrene 

læsses på lastbil. 

te er sumpede arealer, er det ikke ualmindeligt, 

at bærrene transporteres derfra i 

helikopter. Friskvarer kan køles fra oktober 

til januar. 

I detailhandelen i USA koster friske tranebær 

fire til seks euro per kilo. l 

Kilder: 

- Blanke. M. Universitet i Bonn. Personlig meddelelse. 

- Blanke, M. 2010. Cranberry-Anbau in den USA. Obstbau 

1, 7-9. 

CHOKOLADE – Tranebær anvendes i mange 

forskellige produkter, for eksempel chokolade, 

juice, smoothie og i helsekostprodukter. 


MARKEDSNYT 

Tyskerne drikker mindre juice 

Tyskernes forbrug af juice er faldet markant. I 2009 faldt forbruget 

med 15 procent fordelt på alle typer af juice. Det største 

fald var på æblejuice, hvor tyskerne sidste år drak 44 procent 

mindre end i 2008. Også forbruget af vindruejuice faldt meget 

- 20 procent - sidste år. Til gengæld steg forbruget af ananasjuice 

med 18 procent, skriver Foodnews. 

Tyskerne favoritjuice er appelsinjuice tæt efterfulgt af vindruejuice. 

Dernæst kommer ananasjuice, æblejuice og grapefrugtjuice. 

Tyskland har traditionelt importeret juice fra Holland med oprindelse 

i Brasilien, men siden 2008 er importen sket gennem Spanien 

på grund af lavere priser her. 

Faldende jordbærareal i Italien 

Arealet med jordbær i Italien er i år faldet med syv procent i forhold 

til 2009. Der er nu cirka 3.500 hektar med jordbær mod cirka 

3.750 hektar i både 2009 og 2008. Reduktionen af arealerne 

ses over hele Italien fra nord til syd, dog mest i regionen Emilia- 

Romagna. 

Italienerne dyrker fortrinsvis jordbær i tunneler og kun en mindre 

del på friland. I 2010 er der knapt 2.800 hektar i tunneler og 

kun cirka 700 hektar på friland. 

Italienernes forbrug af jordbær er til gengæld i fremgang. I 2009 

steg forbruget med syv procent til 78.500 ton. Det er hele 29 

procent mere end i 2000. Forbrugerne køber de fleste jordbær i 

supermarkeder og hypermarkeder, hvor jordbærrene er dyrere 

end på ugentlige markeder. I 2009 var gennemsnitsprisen i 

super- og hypermarkeder på knapt 30 kroner per kilo, skriver 

Foodnews. 

UKRAINE 

Prøveeksport af sødkirsebær 

Ukraine er på vej til at starte en eksport af sødkirsebær 

fra den sydlige del af landet til EU. Der er skrevet 

kontrakt mellem Black Sea Fruit Company og tyske 

opkøbere. Planer er, at 100 ton kirsebær i år sendes på 

det tyske marked som en prøveeksport. Indtil nu har 

tyskerne overvejende købt sødkirsebær i Tyrkiet. Hvis 

de tyske aftagere er tilfredse med produktet, er det 

tanken, at eksporten skal udvides de kommende år. 

Ukraine vil også eksportere kirsebær til Rusland og 

Hvide Rusland. 

Black Sea Fruit er den største ukrainske producent af 

sødkirsebær på svage grundstammer. Produktionen 

startede for nogle år siden i distriktet Zaporizhzhia baseret 

på tysk plantemateriale. Black Sea Fruit ligger – 

som navnet siger – ud til Sortehavet, skriver Fruitteelt. 

Mindre blommehøst i Spanien 

Den spanske blommehøst bliver i år noget mindre end sidste år. 

I Extremadura, der er det vigtigste område for blommedyrkning, 

forventes høsten at blive 30 procent mindre. I landet som helhed 

forventes høsten reduceret med 16 procent. Årsagen til den 

lavere høste er dårligt vejr i foråret, skriver Fruitteelt. 

POLEN 

Pessimisme 

i jordbærindustri 

I begyndelsen af året var efterspørgselen efter polske, 

frosne jordbær meget lille, hvilket betød, at priserne 

faldt, endda til under produktionsprisen. Alligevel blev 

bærrene solgt af skræk for, at lagrene skulle brænde 

inde med dem. I marts og april steg efterspørgselen 

og prisen igen, men da var lagrene tømt, skriver Foodnews. 

Den polske jordbærindustri har kæmpet med relativt 

lave priser de sidste to år, især på grund af konkurrence 

fra Kina, Marokko og Egypten. Nu frygter industrien, 

at de ikke får jordbær nok i år. 

Polen producerer omkring 200.000 ton jordbær, hvoraf 

80.000-100.000 ton sidste år gik til indfrysning. 

Det forventes, at denne mængde vil falde i år, da både 

avlere og industri er desillusionerede over de sidste 

to års priser. Avlerne har ikke lyst til at plante, og 

desuden har de svært ved at finde jordbærplukkere, 

fordi mange unge rejser rundt i Europa og tjener bedre 

penge her. Avlerne benytter derfor en del skoleelever 

i jordbærhøsten, men de får først sommerferie 

efter den 20. juni – efter jordbærsæsonen er startet. 

Konsekvensen af dette er, at mange jordbærfabrikker 

bevidst vælger at starte forarbejdningen op sent – 

nemlig sidst i juni, hvor studenterne er til rådighed. 

Plukning af jordbær til indfrysning foregår over en 

meget kort periode – kun to til tre uger. 

Stor æbleproduktion i Tyrkiet 

De sidste to år har Tyrkiet haft rekordstor æblehøst. I 2008 var 

produktionen på 2,6 mio. ton, og i 2009 var den på 2,8 mio. ton. 

Tyrkiet er dermed blandt de ti største æbleproducerede lande i 

verden. Omkring 90 procent af æblerne spises som frisk frugt i 

Tyrkiet, fem procent forarbejdes, og kun en meget lille del på 1,3 

procent eksporteres. I 2008-2009 var der 37.000 ton æbler til 

eksport. Den vigtigste aftager er Irak, dernæst kommer Egypten, 

Jordan og Saudi Arabien. 

Halvdelen af produktionen er sorten Red Delicious og en tredjedel 

er Golden Delicious. Af mindre sorter kan nævnes Amasya, Granny 

Smith, Fuji, Gala, Jonagold og Braeburn. 

Pæreproduktionen i Tyrkiet var i 2009 på 376.000 ton. De fleste 

pærer spises friske i Tyrkiet, og ligesom for æblernes vedkommende 

er det kun en lille del, der eksporteres. 

Holland aftog sidste år 40 ton æbler og 83 ton pærer fra Tyrkiet, 

skriver det hollandske fagblad Fruitteelt. 

Friske solbær som luksusprodukt 

Allerede midt i maj blev de første solbær solgt på auktion Borgloon 

i Belgien. Bærrene kom fra forsøgsstationen i Tongeren, 

der i plasttunnel forsøger at lave en række forskellige solbærsorter 

til friskvaremarkedet. Solbærrene er målrettet hotel- og 

restaurationsbranchen. Det er et meget lille nichemarked, der 

stort set kun betjenes af forsøgsstationen. Auktionen i Borgloon 

sælger bær fra forsøgsstationen hele sæsonen, skriver Fruitteelt. 


Sommeren 

-er over os 

Din genvej til friske Blomster, Frugt og Grøntsager 

Telefon 75 52 39 11 eller 20 60 53 73 

www.gasa-kolding.dk 

www.asa-lift.com 

SCHAUMANN 

tågesprøjter 

Renvandsudstyr til 

Schaumann tågesprøjter 

- alle modeller. 

Har du fået opdateret 

din maskine med de 

nye motorventiler? 

HLS MASKINER 

FRUGT-, BÆR- OG LANDBRUGSMASKINER 

Lillemarksvej 6A · 5600 Faaborg · Tlf. 24 60 97 28 

www.hlsmaskiner.dk 

Til den professionelle avler 

Effektiv høst af kål til konsum og industri. 

ASA-LIFT tilbyder individuelt tilpasset løsning til din kålhøst. 

Kontakt ASA-LIFT for yderligere information. 

ASA-LIFT A/S, Telefon 57 86 07 00, Email asa@asa-lift.com 

Salg, service og reservedele 

fra værksted eller 

servicevogn. 

Ring og få et tilbud! 

Michael Christoffersen 

- mobil 24 60 97 28

SPIDSKÅL 

Sorter af sommerspidskål 

I 2008 og 2009 har der 

været afprøvet sorter af 

spidskål. I denne artikel 

refereres resultaterne fra 

sommerholdet i 2009. 

Målesorten Duchy klarer 

sig stadigvæk godt, men 

der er andre sorter, som er 

lige så gode, og som i begge 

forsøgsår har fået en bedre 

bedømmelse af helhedsindtrykket. 

TEKST OG FOTO: 

GITTE K. BJØRN 

INSTITUT FOR HAVEBRUGSPRODUKTION, ÅRSLEV 

GITTEK.BJOERN@AGRSCI.DK 

I 2008 og 2009 har der været afprøvet sorter 

af spidskål: Et tidligt, dækket hold, et 

sommerhold og et efterårshold. I denne 

artikel er det resultaterne fra sommerholdet 

i 2009, det drejer sig om. 

Forsøget 

Der blev sået seks sorter den 31. marts i 

speedlingpotter. Det var sorterne Duchy 

fra Nickerson Zwaan, Tourima RZ fra Rijk 

Zwaan, Capricorn, Caraflex og Samantha 

fra SeedCom og til sidst Evergreen fra Seminis. 

Samantha er en spids savoykål, og 

Evergreen er en mellemting mellem 

spidskål og hovedkål, så de to skiller sig ud 

fra de ’almindelige’ spidskål, som er med i 

forsøget. 

Sort 

Capricorn 

Caraflex 

Duchy 

Tourima RZ 

Evergreen 

Samantha 

CARAFLEX – Flot spidskål som sammen med Tourima RZ fik bedste helhedsbedømmelse i 

marken og af salgsvaren i 2009 og også lå i toppen i 2008. 

Forsøget blev plantet den 4. maj på planteafstanden 

50 x 30 centimeter. I alt blev 

der tilført 221 kilo kvælstof per hektar for- 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Fejlfrie Små fejl Salgbare 

Procent 

Figur 1. Sorter af sommerspidskål, hold 2, udækket. Udbytte og kvalitet, beregnet i procent 

af det totale antal planter. Årslev, 2009. 

delt over flere gange. Der blev vandet og 

sprøjtet med insektmidler efter behov, 

men der blev ikke sprøjtet med svampemidler. 

Det blev tilstræbt at høste sorterne som 

otte styks. Der blev høstet to gange hver 

uge. Efter klargøring til salg blev hovederne 

vejet og sorteret i fejlfrie, hoveder med 

’små fejl’ og frasorteret. Årsager til kvalitetsfejlene 

blev registreret. Hovederne 

blev skåret igennem, og den indvendige 

kvalitet blev bedømt på samme måde, 

som den udvendige kvalitet. Derudover 

blev hovedhøjde, -bredde og indvendig 

stokhøjde målt. Den 24. juli var der åbent 

hus i forsøget. De fremmødte bedømte 

den udvendige farve, indvendige kvalitet, 

hovedform, glathed, samt helhedsindtryk 

af henholdsvis salgsvaren og i marken. 

Formen er forskellig 

I tabel 1 ses, at udviklingstiden lå mellem 

67 og 80 dage. Det var noget længere end 


Tabel 1 

i 2008, hvor målesorten Duchy havde en 

udviklingstid på 56 dage og Samantha en 

på 74 dage. Høstrækkefølgen var dog sammenlignelig. 

Samantha gror meget langsomt 

og bliver ikke så stor, hvilket ses af 

hovedvægten. Sorterne Capricorn og Duchy 

havde både i 2008 og 2009 de højeste 

højde-/breddeforhold, mens Samantha 

havde den laveste. 

Der var ikke stor forskel på sorterne med 

hensyn til, hvor meget stokken udgjorde i 

forhold til hovedhøjden, men den var lidt 

højere end i 2008. 

Højt udbytte 

De ’almindelige’ spidskålsorter havde 90 

procent eller mere i salgbart udbytte (figur 

1). Målesorten Duchy fik registreret færrest 

hoveder med små fejl. Kvaliteten var 

generelt dårligere i 2009 end i 2008. Det 

skyldes, at tipburn og symptomer på tripsangreb 

var værre i 2009. Derudover fik 

Tourima RZ registreret 69 procent af hovederne 

med små fejl som følge af brun 

stok, hvilket ikke var et problem i 2008. 

Evergreen og Samantha fik frasorteret 

henholdsvis 30 og 32 procent af hovederne 

på grund af tipburn, og henholdsvis 14 

og 34 procent fordi de var uudviklede. 

Stor forskel på helhedsindtrykket 

Resultaterne af bedømmelsen ses i tabel 2. 

Samantha er meget mørkegrøn, mens 

Evergreen er lysets. Den indvendige kvalitet 

er sammenlignelig hos sorterne Capricorn, 

Caraflex, Duchy og Tourima RZ, mens 

Tabel 2 

Sorter af sommerspidskål, hold 2, udækket. 

Udviklingstid, skæreperiode og hovedvægt. Årslev, 2009. 

Sort Udviklingstid 1 

Hovedvægt Højde-/bredde- Indvendig stokhøjde i 

dage gram forhold procent af hovedhøjden 

Capricorn 67 686 196 32 

Caraflex 68 623 179 34 

Duchy 68 709 193 31 

Tourima RZ 70 657 172 35 

Evergreen 79 567 178 32 

Samantha 80 495 157 36 

Gennemsnit 72 623 179 33 

1) Antal dage fra plantning til 50 procent af sortens hoveder er høstet. 

2) Antal dage fra 10 pct. til 90 procent af sortens hoveder er høstet. 

Samantha og især Evergreen fik en meget 

dårlig bedømmelse. Sidstnævnte er meget 

løs indvendig. Sorterne Evergreen og Samantha 

var også mindre spidse og glatte 

end de andre sorter. Helhedsindtrykket af 

salgsvaren og i marken viste, at sorterne 

Caraflex og Tourima RZ klarede sig bedst i 

2009. I 2008 lå de også i toppen, men det 

var sammen med sorten Capricorn. 

Konklusion 

I disse år, hvor der sælges flere og flere 

spidskål, er det dejligt at konstatere, at vi i 

dag har flere gode og dyrkningssikre sorter 

at vælge imellem. Det gør det muligt at 

SAMANTHA – Spids savojkål som er meget 

mørkegrøn. Fik halvdårlig bedømmelse for 

den indre kvalitet samt for helhedsindtryk i 

mark og af salgsvaren. 

høste spidskål fra slutningen af maj til 

slutningen af oktober. l 

FAKTA 

ÅBENT HUS – Bedømmelse af sommerhvidkål i marken. 

Sorter af sommerspidskål, hold 2, udækket. Bedømmelse (skala 1-9). Årslev, 2009. 

SPIDSKÅL 

Yderligere resultater 

Hvis du vil se flere resultater fra afprøvningen 

af spidskål herunder resultaterne 

fra et tidligt dækket hold 

og et efterårshold, kan du gå ind på 

hjemmesiden www.agrsci.dk/ahp/ 

gkb og trykke på linket Spidskål. 

Sort Udvendig farve Indvendig kvalitet Hovedform Glathed Helhedsindtryk af salgsvaren Helhedsindtryk i marken 

9 = mørkest grøn 9 = bedst 9 = spids 9 = glat 9 = bedst 9 = bedst 

Capricorn 5,5 7,0 6,5 6,5 6,3 6,0 

Caraflex 6,5 8,5 9,0 7,5 8,5 8,3 

Duchy 5,5 7,0 7,5 7,0 7,5 7,0 

Tourima RZ 7,0 7,0 7,5 8,5 8,5 8,3 

Evergreen 5,0 3,5 3,5 5,0 3,5 3,7 

Samantha 9,0 6,0 5,0 1,0 6,0 4,3 

Gennemsnit 6,4 6,5 6,5 5,9 6,7 6,3 


ØKOLOGI 

KENT EBBESEN: 

’Vi udvikler os sammen 

med Aarstiderne’ 

Kent og Annemette Ebbesen, 

Tinggård, har fundet 

sin niche som fast leverandør 

af økologiske frilandsgrønsager 

til Aarstiderne. 

Siden år 2000 er mængden 

og sortimentet udvidet, 

som primært består af afgrøder, 

som Aarstiderne 

ikke selv kan producere på 

Billelunds lette jorder. 

TEKST OG FOTO: STIG F. NIELSEN 


SFN@VFL.DK 

- Jeg har altid godt kunne lide at planlægge, 

og det er jo en stor del af det: At 

følge en plan og være der, når man skal 

være der, forklarer Kent Ebbesen. 

Det er en grå dag med heldags regn, hvilket 

umuliggør det, jeg egentlig kom for, 

nemlig at se den nye ukrudtsrobot Robocrop 

Inrow i drift i marken. Så vi trækker i 

stedet for ind i køkkenet, hvor Kent Ebbesen 

fortæller om driften på Tinggård. 

Med godt 50 hektar økologiske grønsager 

fordelt på mange forskellige arter og hold, 

er det at planlægge, følge op og få gjort 

tingene rettidigt vigtige egenskaber. 

Gode betingelser 

- Vi plejer at sige: Vi planter, vi passer, og vi 

høster, griner Kent Ebbesen. 

Når Kent fortæller om driften på ejendommen, 

lyder det næsten som om, at det 

en nem opgave. De naturgivne betingelser 

på ejendommen er gode: En JB 7 jord ned 

i en meters dybde med et 30 centimeter 

dybt lag god muld. Neden under er der 

kalk, så jorden er naturligt afdrænet. 

Kent Ebbesen har altid været meget interesseret 

i jord og jordbundsforhold og har 

derfor gode forudsætninger for at dyrke 

økologisk. 

- Det handler meget om at kende sin jord 

og behandle den ordentligt, fastslår Kent 

Ebbesen. 

Der kan ikke vandes, men han er overbevist 

om, at en investering ikke ville kunne 

TRIMNING – Kent Ebbesen trimmer en tidlig glaskålrabi, der skal leveres til Aarstiderne. 

betale sig. Det er kun enkelte gange, hvor 

de ville have haft glæde af at kunne vande. 

Gødskning sker ved hjælp af kløvergræs, 

brug af efterafgrøder, lidt staldgødning fra 

naboens 15 køer og udbringning af cirka 

3,9 ton protamylasse, så snart der kan 

køres på jorden for at sikre let tilgængeligt 

kvælstof i det tidlige forår. 

Kålbrok forebygges ved at kalke forud for 

kålene og ved at holde et sædskifte på fire 

år, dog kun to i de korte kålafgrøder. 

Lidt skæv fra start 

Starten på sæsonen 2010 er ikke forløbet 

helt som planlagt. Til de førte hold af de 

forskellige typer kål bruger Kent Ebbesen 

fire centimeter jordpotter. For det første 

var jorden kold og våd, hvilket gjorde det 

svært for plantemaskinen at trykke jorden 

ordentlig til omkring jordpotterne. For det 

andet var planterne meget lange og bløde. 

Den kolde jord har også betydet, at kvælstoffet 

ikke har været frigivet i optimale 

mængder. Samlet har det betydet, at de 

første afgrøder har været noget forsinket i 

forhold til planlagt. 

- Det har nok været en klimatisk udfordring 

at lave de tidlige planter i år, konstaterer 

Kent Ebbesen. 

Til resten af sæsonen bruger de tre gange 

tre centimeter speedlingplanter (300 hullers). 

Alle planterne bliver leveret af Grow 

Group i Holland, og generelt er der stor tilfredshed 

med kvaliteten og servicen. 

Hvert år kommer firmakonsulenten forbi 

tre til fire gange i løbet af sæsonen for lige 

at se, hvordan det går. 

Til i år er der investeret i en ny Hortec 

plantemaskine, som kun kan plante speedlingplanter. 

Det er som en forsikring, hvis 

den gamle Hortec, der kan håndtere begge 

pottetyper, skulle gå i stykker. 

Drømmen om økologi 

Allerede i begyndelsen af 1990erne snakkede 

Annemette og Kent om, at de gerne 


ville lægge om til økologi, men der var for 

lidt jord rundt om ejendommen, til at det 

kunne lade sig gøre med 70 malkekøer. Da 

de fik mulighed for at købe mere jord, lagde 

de om i 1997. 

I 2000 startede de op med grønsager, og 

ringede rundt til potentielle aftagere. Her 

kom de i kontakt med Aarstiderne, som i 

første omgang gerne ville have knoldselleri 

og lidt pastinakker. Siden hen har samarbejdet 

udviklet sig. I dag er Tinggård fast 

leverandør til Aarstiderne og producerer 

de grønsagstyper, som Aarstiderne på 

grund af jordtypen ikke selv kan producere 

på Billeslund. 

- Vi har hele tiden fået lov til at udvikle os 

og prøve noget nyt, fortæller Kent Ebbesen. 

- I år skal vi blandt andet prøve røde 

rosenkål og toskansk palmekål. 

Samarbejdet er meget uformelt uden 

skriftlige aftaler og med et kort årligt planlægningsmøde. 

Kent fremhæver, at Aarstiderne 

udviser stor fleksibilitet i forbindelse 

med leverancer af de forskellige produkter. 

Har Kent for eksempel rigeligt af en 

FAKTA 

Tinggård 

Kent (51) og Annemette Ebbesen 

overtog Tinggård i 1982, hvor der var 

en malkebesætning med 70 jerseykøer. 

Ejendommen ligger mellem 

landsbyerne Dalbyover og Knejsted 

nordøst for Randers. De har fem 

børn, hvoraf de to er hjemmeboende. 

En 16-årig søn er ved at uddanne 

sig til landmand. 

Ejendommen, som er på 85 hektar, 

blev lagt om til økologi i 1997. Grønsagerne 

kom ind i sædskiftet i 2000, 

og køerne blev sat ud i 2007. Der er 

15 ammekøer tilbage. 

Markplan 2010: 

Diverse kål 30 hektar 

Spinat 8 hektar 

Knoldselleri 3 hektar 

Skorzonerrødder 2 hektar 

Knoldfennikel 1,5 hektar 

Rabarber 1 hektar 

Bladselleri 0,5 hektar 

Persille, krus og glat 0,5 hektar 

Timian 0,2 hektar 

Peberrod, majs, squash mv. 

Kløvergræs 

Afsætning: Aarstiderne. 

Ansatte: P.t. seks faste medarbejdere 

samt hjælp fra et udeboende og 

to hjemmeboende børn. 

Læs mere på www.tinggaard.info. 

ting i en periode, gør de en ekstra indsats 

for at aftage dem. Der er kølerum på ejendommen, 

så de kan levere hele året. I 

sæsonen 2009/10 var der kun én uge, hvor 

de ikke havde produkter til levering. 

Køerne sat ud 

Kent har ikke følt det som en speciel stor 

udfordring at lægge om, fordi det var dét, 

de altid havde haft lyst til. Ulempen ved 

økologien er, at usikkerheden er blevet 

større. 

- Som konventionel kunne jeg lave et budget, 

og så blev det også mit årsregnskab, 

forklarer Kent Ebbesen. - Det er blevet 

sværere med økologien, men jeg er ved at 

komme efter det. 

I starten fik de en smule hjælp, men bruger 

ellers ikke konsulenthjælp til dagligt. 

- Når man dyrker økologisk, skal jeg jo ikke 

vide noget om sprøjtemidlerne og behøver 

ikke at kende skadedyrene, griner Kent. 

Til gengæld læser han alt, hvad han kan 

komme i nærheden af og bruger internettet 

flittigt. 

Efterhånden som grønsagsproduktionen 

udviklede sig, blev det for hårdt også at 

have malkekøer, som blev sat ud i 2007. 

- I første omgang troede vi ikke, at man 

kunne leve af at lave grønsager, så vi turde 

ikke sætte køerne ud i starten fortæller 

Kent Ebbesen. - Det er mere usikkert, men 

efterhånden så lærer man at leve med 

usikkerheden. Vi fandt også ud af, at det 

med Aarstiderne var alvorligt. 

Kål – ikke den store udforing! 

Kålene udgør med godt 30 hektar den 

største produktion, og i sortimentet indgår 

stort set alle arter og i flere farver og typer. 

De tidlige hold dækkes med fiberdug, 

mens de senere dækkes med insektnet. 

- Jeg har taget udfordringen ud af at dyrke 

økologisk kål ved fra starten af at dække 

med insektnet, fastslår Kent Ebbesen. - 

Det bruger vi på stort set alle hold og typer 

kål. Hovedkålene bliver langt pænere 

og hurtigere at klargøre til salg. 

Insektnettene klarer dog ikke altid alle 

skadedyr, men oftest er det kun i en kort 

periode og i enkelte afgrøder, at for eksempel 

trips og kålmøl giver lidt problemer. 

Der er investeret 750.000 kroner i insektnet 

af den gode kvalitet, og de ældste net 

på seks år fejler stadigvæk ingen ting. 

Til håndtering af insektnettene har Kent 

lavet en specielbygget pallegaffel med fire 

styk tre meter lange gafler. Ved opsamling 

foldes de 12,5 eller 16 meter brede net en 

gang oven på de afhøstede kålstokke. Så 

kører traktoren frem med gaflen ind under 

nettet, og i løbet af et par minutter, er det 

100 meter lange net skubbet sammen på 

gaflen, klar til at blive brugt i næste mark. 

ØKOLOGI 

INSEKTNET – På Tinggård bruger de konsekvent 

insektnet til stort set alle kålafgrøder. 

Mange års erfaring med brugen betyder, at 

Kent Ebbesen ikke regner håndteringen af 

insektnettene for et problem - med mindre 

nettene er våde, for så er de tunge. 

Ved udlægning holder en mand fast i den 

ene ende, mens traktoren bakker, og nettet 

glider ud i marken. Når insektnettene 

er tørre, er det intet problem at håndtere 

dem, mens de bliver meget tunge, når de 

er våde. 

Ukrudtet håndteres på forskellig måde afhængig 

af kulturens konkurrenceevne. I de 

konkurrencedygtige afgrøder kan de oftest 

nøjes med radrenseren monteret med fingerhjul, 

mens de i de mere åbne afgrøder 

supplerer med håndhakning. Til sæsonen 

2010 har Kent investeret i en Garford Robocrop 

Inrow lugerobot i forventning om 

at kunne spare cirka 1.600 mandetimer. 

Fremtiden 

- Vi udvikler os sammen med Aarstiderne, 

fastslår Kent Ebbesen. - Hvis vi finder noget, 

vi godt kunne tænke os at prøve, så 

foreslår vi det, og vi får altid lov. For to år 

siden var vi ved at køre trætte i det, fordi 

vi selv brugte alt for mange timer. Så ændrede 

vi produktionen, og fik flere forskellige 

slags grønsager ind og kunne dermed 

ansætte flere folk. Det er vi rigtig glade for 

nu. 

Hvordan ser Tinggård så ud om fem år? 

- Der er nok ikke sket de store forandringer, 

forudser Kent Ebbesen. - Vi har en søn 

på 16 år, som vil gå landmandsvejen og p.t. 

er i praktik. Han vil gerne overtage, så om 

fem år, er han måske med i produktionen. 

Hvis nu Aarstiderne ikke længere vil have 

vores produkter, vil vi være nødt til at sadle 

om og specialisere os for at kunne være 

med i butikkerne. Men det bruger vi slet ikke 

tid på at spekulere på. For der er altid en 

anden vej, når det er nødvendigt. Så det 

finder vi nok ud af.l 


ROBOCROP 

LUGEROBOT – Trerækket Garford Robocrop Inrow lugerobot. 

Lugerobot i drift 

- Jeg har primært investeret i Robocroppen 

for at slippe for at håndhakke så meget, 

forklarer Kent Ebbesen. – Det er en opgave, 

hvor det er svært at motivere medarbejderne, 

hvis vi ikke selv er med ude i 

marken. 

Annemette og Kent Ebbesen, Tinggård, 

var blandt de første, som har købt en engelsk 

Garford Robocrop Inrow lugerobot. 

VENSTRE OM – Skæret har lige drejet rundt 

om kålplanten og kører nu i rækken. Kørselsretning 

fra venstre mod højre. 

465.000 kroner har de investeret i en trerækket 

maskine i forventning om, at de vil 

kunne spare omkring 1.600 lugetimer. 

- I starten var den nu billig til salg, griner 

Kent Ebbesen, idet de i opstartfasen løb 

ind i flere problemer. 

De første kålplanter, de fik hjem som fire 

centimeter jordpotter, var meget lange og 

bløde, og stænglerne lagde sig derfor hen 

ad jorden. Nogle planter lå til den ene side 

og andre til den anden. Da kameraet så ikke 

kunne finde rækkerne, blev planterne 

skåret over. Dernæst har det i år været så 

koldt, at kålplanterne var mere blå og violette, 

end de var grønne. Derfor kunne kameraet 

ikke se dem. Den første engelske 

teknikker kunne ikke få maskinen til at 

fungere, så de første hold blomkål og 

spidskål måtte de opgive at rense med den 

nye maskine og håndhakke i stedet for. 14 

dage senere fik en ny teknikker robotten 

til at køre. 

Nu kører den 

- Hvis planterne står der og er synlige, så 

kører den bare, konstaterer Kent Ebbesen 

med tilfredshed. 

Nu da de har fået lært maskinen at kende 

og ikke længere er bange for at bruge monitoren 

inde i traktoren, går det nemt og 

problemfrit. Ved opstart registrerer man 

via monitoren, hvor rækkerne er, og så indstiller 

man højden på afgrøden, som kan 

justeres i tre niveauer. 

På Kent Ebbesens jordtype, som er en god 

muldjord ovenpå en JB7, har det vist sig, at 

maskinen skal køre med maksimal hastighed, 

hvilket vil sige mellem 3,0 og 3,5 kilometer 

i timen. 

- Hvis vi kører for langsomt, gror ukrudtet 

bare videre, konstaterer Kent Ebbesen. 

Skærene kører venstre om planterne, så 

for at rense hele vejen rundt om planten, 

kører de i modsat retning, næste gang 

ukrudtsrobotten er ude at køre. 

Kent Ebbesen kører, mens ukrudtet er meget 

småt, næsten før man kan se det, for 

så det er nemt at dække til. Hvis ukrudtet 

bliver alt for stor, kan kameraet ikke skelne 

mellem afgrøde og ukrudt. 

Han regner med at skulle køre tre gange 

med lugerobotten. Når grønsagerne har 

opnået en vis størrelse, bliver de renset 

med en radrenser monteret med fingerhjul, 

som kaster jord ind i rækken. Så må erfaringerne 

vise, hvor meget håndhakning, der 

bliver tilbage i afgrøder som for eksempel 

blomkål og knoldselleri, der ikke er så gode 

til at konkurrere med ukrudtet.l 

TEKST OG FOTO: STIG F. NIELSEN 


Symptom efter svamp og bakterier 

kan forveksles i persillerødder 

Persillerødder kan angribes 

af henholdsvis en svamp 

og en bakterie, som giver 

symptomer, der nemt kan 

forveksles. 

GartneriRådgivningens 

laboratorium fik i 2009 

prøver ind af begge skadegørere. 


MALGORZATA KEPLER 

GARTNERIRÅDGIVNIGEN 

MGK@VFL.DK 

Angreb af svampesygdommen Itersonilia 

på persillerødder kan være en meget alvorligt, 

især hvis den angriber sent på 

sæsonen på de høstklare rødder. Udover 

persillerødder kan svampen også angribe 

gulerødder, pastinakker, persille, koriander, 

krysantemum, asters og solsikker, men den 

er meget artsspecifik. Det vil sige, at et 

isolat fra persille ikke kan angribe krysantemum 

og omvendt. 

Itersonilia-råd 

Svampen kan angribe alle dele af planten. 

På rødderne udvikler der sig normalt er råd 

lige ved jordoverfladen. Læsionerne er 

brunfarvede, sorte til sort-røde og bliver 

ofte angrebet af sekundære patogener. 

Itersonilia-råd skyldes angreb af svampen 

Itersonilia perplexans. Den er almindelig 

på bladoverfladen hos mange planter indenfor 

de skærmblomstrede og kurvblomstrede. 

Her lever den som saprofyt, det vil 

sige, at den ikke er patogen. 

Svampen overvintrer i inficerede persillerødder 

eller som klamydosporer i jorden. 

Svampens sporer spredes med vinden. 

Sygdommens udvikling fremmes i kolde 

og våde vejrforhold. 

Angreb af Itersonilia-råd kan forebygges 

ved at 

• persillerødderne dyrkes så dybt, at ’skuldrene’ 

er dækket med jord 

• holde et sædskifte med arter, som ikke er 

vært for Itersonilia 

• foretage en dyb pløjning for at reducere 

antal af sporer i jorden 

• undgå for meget ukrudt i marken 

• bekæmpe gulerodsfluer, da de kan overføre 

sporer 

Der findes p.t. ingen godkendte svampemidler, 

som har effekt overfor Itersonilia. 

Pseudomonasråd 

I 2009 blev der konstateret et enkelt 

tilfælde af bakterien Pseudomonas marginalis 

på persillerødder, som var sendt til 

plantepatologisk undersøgelse i Gartneri- 

PERSILLEROD 

ITERSONILIA-RÅD – Itersonilia-råd skyldes angreb af svampen Itersonilia perplexans. 

Læsionerne er brunfarvede, sorte til sort-røde. Angreb er normalt begrænset til rodhalsen. 

Sekundære patogener angriber ofte som følge af angreb. 

PSEUDOMONAS – Bakterien Pseudomonas 

marginalis spreder sig fra rodhalsen nedad i 

rødderne, hvor de giver et hårdt brunråd. 

Rådgivningens laboratorium. Mistanken 

var i første omgang angreb af Itersonilia. 

Bakterierne Pseudomonas marginalis og 

Pseudomonas viridiflava kan forårsage bakterieblødråd 

på rodhalsen på persillerødder. 

De første tegn på infektion i marken 

kan være små, sorte pletter på bladene. 

Ved kraftig infektion kan alle bladene falde 

sammen. Symptomer på rødderne er bløde, 

mørke, indfaldne læsioner på rodhalsen. 

Begge bakterier forårsager blødråd på 

rødderne og sammenbrud af bladene, men 

kun Pseudomonas marginalis breder sig 

nedad i rødderne og forårsager et kraftigt 

brunråd i rødderne. 

Ved angreb på bladene er høst af persillerødderne 

meget besværlig, hvis ikke umulig. 

I Danmark viser bakterien Pseudomonas 

marginalis sig især under høst og opbevaring 

af persillerødder. Mange forveksler 

angrebet med Itersonilia. 

Pseudomonas marginalis er bedre kendt 

som bladpatogen på salat, men bakterien 

kan angribe en lang række andre planter 

som for eksempel rabarber, ærter og kinakål. 

Bakterien spreder sig især med vand, og 

for at undgå infektioner skal man holde et 

sædskifte på minimum tre år. Man skal 

ligeledes undgå at dyrke persillerødder på 

våd og iltfattig jord. I perioder med megen 

regn vil bakterien få gode betingelser for 

spredning. 

Pseudomonas viridiflava kan overføres med 

inficerede frø, og derfor anbefales det at få 

kontrolleret frøene.l 


KÅLMINÉRFLUEN 

Kålminérfluen - et alvorligt 

problem i kinakål 

Igennem 1990erne og indtil 

2003 blev kålminérfluen 

jævnligt observeret i kinakålmarker 

og andre kålmarker 

uden at forårsage 

nævneværdig skade. Men 

inden for de senere år 

har kålminérfluen tilsyneladende 

fået forkærlighed 

for kinakål. 

TEKST: 

SVENN NILSSON 


SMN@VFL.DK 

I Frugt & Grønt nummer 3 2006 beskrev 

jeg i en artikel, at kålminérfluen havde forårsaget 

betydelige skader og gener i danske 

kinakålmarker. I artiklen gjorde jeg 

overvejelser, om kålminérfluen ville blive 

et alvorligt skadedyr i kinakål. Ud fra en 

gennemgang af udenlandsk og dansk litteratur 

om emnet og de danske erfaringer 

med kålminérfluer i kål og raps nåede jeg 

frem til, at kålminérfluen fortsat kun enkelte 

år vil forårsage alvorlige angreb. 

Det kom ikke til at holde stik! Siden 2005 

har kålminérfluen forårsaget alvorlige angreb 

hvert eneste år i kinakål i august og 

september måned. Skaderne ses dels som 

kraftige angreb i blade, men det er ikke det 

FAKTA 

Kålminérfluen 

Kålminérfluen (Phytomyza rufipes) 

angriber raps og arter af kål. Den har 

to generationer om året, og overvintring 

sker som puppe. I maj måned 

dukker 1. generation frem. Den voksne 

hun lægger efter parringen æg 

enkeltvis under bladenes overhud, 

hvor larven efter klækning gnaver de 

karakteristiske miner i bladene. 

2. generation kommer frem i august, 

og de minerende larver kan ses fra 

midten af august. 

SYMPTOMER – Miner efter kålminérfluens larve i kinakål medio september. 

Foto: Svenn Nilsson. 

værste. Det største problem er, at kålminérfluelarven 

forpupper sig inde i kinakålhovederne, 

hvilket gør hovederne ubrugelige 

til salg, fordi de små, sorte pupper til 

forveksling ligner muselort. 

Hvorfor et stigende problemer? 

Hvad kan årsagerne være til, at kålminérfluen 

er blevet et alvorligt skadedyr hvert 

eneste år siden 2005? Der kan være flere 

årsager. 

For det første var der i 1970ene i England 

en periode, hvor kålminérfluens minerende 

larver gav store skader i broccoli til industri. 

I forsøg, hvor flere insektmidler blev 

sammenlignet, fandt man dengang frem 

til, at dimethoat havde en god virkning. 

Sprøjtning med dimethoat en gang om 

ugen med en koncentration på 0,1 procent 

aktivstof kunne i forsøg reducere skaderne 

med op til 90 procent. I forsøg foretaget af 

DJF Flakkebjerg i 2008 og 2009 blev det 

også konstateret, at sprøjtning med di- 

methoat giver en betydelig reduktion i antal 

skader på kinakålbladene. 

I 2004 blev anvendelsen af dimethoat forbudt 

i kinakål og de fleste andre grønsager 

på friland. Indtil 2004 var dimethoat godkendt 

til brug i kinakål og var et almindeligt 

valg til bekæmpelse af bladlus, kåltæger 

og kålbladhvepse fra medio juli til 

primo september. Det kan derfor ikke udelukkes, 

at udfasningen af dimethoat kan 

være en vigtig årsag, måske endda hovedårsagen 

til, at problemerne er øget væsentligt 

siden. 

For det andet kan et stigende areal med 

vinterraps i perioden være en medvirkende 

årsag. I 2004 var vinterrapsarealet steget 

til 121.000 hektar, og i perioden 2007- 

2009 har vinterrapsarealet ligget mellem 

162.000 og 178.000 hektar. Vinterraps er 

vært for kålminérfluer, og minergange ses 

jævnligt i blade af vinterraps, men har ikke 

nogen udbyttemæssig betydning. I perioden 

fra sidst i august sprøjtes der til tider 


en enkelt gang mod rapsjordloppper med 

et pyrethoid, men pyrethroider har erfaringsmæssigt 

ingen målbar virkning på 

kålminérfluens larve. Et øget areal med 

vinterraps giver en større population af 

kålminérfluer og kan således også være 

medvirkende til, at et større antal kålminérfluer 

finder frem til kinakålarealerne. 

For det tredje kan de stadig lunere forår og 

somre, vi har haft gennem de seneste år, 

have en indflydelse. Temperaturen og temperatursummens 

indflydelse på populationen 

af kålminérfluer kendes ikke. Hochaphel 

skriver dog i 1937 i Journal of Pest 

Science, at der i de meget varme somre i 

1935-36 blev konstateret kraftige angreb 

af kålbladminérfluens larve i bladene af 

sene hold blomkål, og at angreb i de forudgående 

køligere somre var væsentlig 

mindre. Dette bekræfter, at det lunere klima, 

vi har oplevet i de senere år, også kan 

være medvirkende til, at skader med 

kålbladminérfluens larve er stigende. 

Muligheder for bekæmpelse 

I de førnævnte forsøg gennemført af Klaus 

Paaske i 2008 og 2009 i kinakål (Frugt & 

Grønt nr. 5, 2009) fremgår det, at insektmidlet 

Vertimec EC (abamectin) gav den 

største reduktion i omfanget af bladskader 

i kinakål ved sprøjtning to gange med en 

uges mellemrum i sidste halvdel af august. 

Dimethoat og Vertimec var de eneste midler, 

der formåede at give en reduktion i antallet 

af bladskader. 

Dimethoat forventes ikke at blive godkendt 

til grønsager igen, og Vertimec er 

endnu ikke godkendt til udendørs brug. 

Producenten Syngenta forventer, at der er 

en god chance for, at midlet vil blive godkendt 

til udendørs brug i udvalgte grønsager 

inden for et par år. Hvorvidt det bliver 

godkendt til kinakål, er endnu uvist, men 

der vil da være mulighed for at søge en 

off-label godkendelse, hvis acceptable 

restkoncentrationsdata for kinakål forefindes. 

Pyrethroider som Fastac og Cyperb 

har ingen virkning på kålminérfluer og kan 

derfor ikke bruges. 

Der er således p.t. ingen muligheder for 

bekæmpelse af kålminérfluen og dens larve 

med insektmidler. Der er kun at håbe, at 

der snart bliver et middel godkendt til 

brug i kinakål. 

En mulighed er at dække afgrøden med et 

tilstrækkeligt finmasket insektnet i den 

periode, hvor der forventes den største 

flyvning, hvilket normalt vil være i sidste 

halvdel af august.l 

KÅLMINÉRFLUELARVE 

Foto: Magnus Gammelgaard. 

KÅLMINÉRFLUEN 


Effektiv bekæmpelse af 

salatskimmel 

Du sparer 

tid og penge ved 

skæring og klargøring 

Du får bedre kvalitet 

og tungere hoveder 

+ 

– et stærkt makkerpar 

+

’Støt op om hinanden’ 

Salgschef Geert Lodberg, 

Weibulls Horto Danmark 

A/S, kunne i juni måned 

fejre 50 års fødselsdag 

samt 25 års jubilæum 

som frøsælger til det 

professionelle marked. 


STIG F. NIELSEN 


SFN@VFL.DK 

- Jeg kan rigtig godt lide at være ude i marken 

for at møde kunderne, forklarer Geert 

Lodberg, salgschef i Weibulls Horto Danmark 

A/S. – Mange af kunderne har jeg også 

arbejdet sammen med i mange år. 

Salg bygger på gensidig tillid, og Geert 

Lodberg er velkendt i branchen, og kunderne 

ved, hvad han står for. 

– Dybest set drejer det sig jo om at sælge, 

men det er også vigtigt, at vores kunder 

har det godt, fastslår Geert Lodberg. - Derfor 

kan jeg godt finde på lige at ringe for at 

høre, hvordan det går, hvis der ikke lige har 

været tid til et fysisk besøg ude i marken. 

Baggrunden for min snak med Geert Lodberg 

er, at han den 20. juni kan fejre 50 års 

fødselsdag samt 25 års jubilæum som 

frøsælger til det professionelle marked. 

Gartner med ambitioner 

Geert Lodberg er uddannet planteskolegartner 

fra Seem Planteskole i 1980, og 

startede sin karriere indenfor branchen 

som afdelingsleder i et havecenter i Esbjerg. 

Han fik hurtigt interesse for at komme 

over på den anden side af bordet og 

blev ansat som sælger i Dæhnfeldts hobbyafdeling. 

- Det var nu ikke ret spændende, indrømmer 

Geert Lodberg, som kort efter fik muligheden 

for en stilling i det professionelle 

segment med ansvaret for den sydlige del 

af Jylland og Samsø. 

Efter få år blev Geert kontaktet af Agri Frø 

med et tilbud om at blive salgschef for 

Skandinavien, en udfordring han takkede 

ja til. Moderfirmaet Agri Saaten gik efter få 

år konkurs, hvorefter Geert fortsatte sin 

karriere ved Garta. I 2003 kontaktede 

Weibulls ham om et job som salgs- og eksportchef 

samt en plads i ledergruppen. I 

dag ejes firmaet af Norgro Grønt AS i Norge 

og er omorganiseret under navnene 

Weibulls Horto Sverige AB og Weibulls 

Horto Danmark A/S. I den danske afdeling 

er der udover Geert også Karl Dyhre og 

Erik Pedersen, og firmaet har et tæt samarbejde 

med Bendt Pyndt, Gartnerforsyningen. 

Kompetencerne er løbende blevet erhvervet 

via kurser i salg, ledelse og markedsføring. 

Sukkermajs mest spændende 

Løg og gulerødder men også jordbærplanter 

fylder meget. Geert er dog mest glad 

for sukkermajsen, som har en stor plads i 

hans hjerte. 

- Vi har en rigtig god leverandør i USA, forklarer 

Geert Lodberg. – Det er utroligt at 

se den udvikling, som er sket fra de normal 

søde og i dag uspiselige sukkermajssorter 

til gourmetsorterne, og det er dejligt, at 

kunderne tager så godt imod dem, som de 

gør. 

Geert vurderer, at Weibulls Horto p.t. sidder 

på 90 procent af sukkermajsmarkedet 

i Danmark, som er opnået via et tæt samarbejde 

med flere dygtige sukkermajsavlere. 

- Så vi er jaget, kan man sige, griner Geert 

Lodberg. – Det er nu ikke så sjovt at blive 

jaget. Det er sjovere at være jæger! At bevare 

en høj markedsandel er faktisk sværere 

end at hente markedsandele. På et tidspunkt 

kommer du op på et niveau, hvor du 

ikke kan blive større. Jeg har dog ikke noget 

mod konkurrence, bare den er fair. 

Tre måneders pause 

Privat er Geert Lodberg gift på 27. år med 

Helle og har to drenge på henholdsvis 22 

og 26 år og to børnebørn på 1½ og fire år. 

- De er mine guldklumper, erklærer Geert. 

– Det er en vild luksus at få børnebørn, når 

man kun er 50. 

En anden, som står ham nær, er Kleiner 

Münsterländeren Troja. Når Geert kommer 

hjem efter en rejse, bliver der først hilst 

pænt på konen, men så skal han straks af 

sted med hunden ud for se de store vidder 

ude ved Vesterhavet, som ligger mindre 

end en kilometer fra hjemmet i St. Darum. 

Geert er naturmenneske og går både på 

jagt og fisker. Og udover familien og rejser 

interesserer han sig også for ishockey. 

I det sidste år ved Garta oplevede Geert at 

gå ned med stress, en oplevelse som har 

ændret hans livsindstilling. Efter tre måneder 

med en total afkobling og god støtte 

fra læge, familie og venner samt opbakning 

fra nogle leverandører, kom han ovenpå 

igen. 

I dag kan det stadigvæk i perioder gå 

stærkt, men Geert er blevet god til at hol- 

JUBILÆUM 

SALGSCHEF – Geert Lodberg, Weibulls Horto 

Danmark A/S har 25 års jubilæum som 

frøsælger. 

de fri og ikke spekulere på jobbet. En indstilling 

og arbejdsmåde han har fuld opbakning 

til. 

- Jeg er blevet god til at glemme de negative 

ting, dem kan man alligevel ikke bruge 

til noget, forklarer Geert Lodberg. – Til 

gengæld gemmer jeg de positive ting. 

Stadigvæk muligheder 

I løbet af de 25 år i branchen har Geert 

været vidne til en stor udvikling, og han 

ser stadigvæk muligheder. 

- Jeg har tit undret mig over, hvorfor vi ikke 

har gjort mere ud af det store marked, 

som ligger lige syd for grænsen. Vores varer 

er af høj kvalitet, og det skal vi fortsat 

lave, mener Geert Lodberg. - Og så kommer 

god smag til at spille en rigtig stor rolle, 

og det både indenfor grønsager, frugt 

og bær. Til gengæld er jeg bekymret over, 

at der er så lille søgning af unge mennesker 

til branchen. 

Som afrunding giver Geert Lodberg et 

godt råd til den danske grønsagsbranche: 

- Støt op om hinanden og forsøg at snakke 

sammen om tingene! Det er selvfølgelig 

godt med konkurrence, men samarbejd 

på kryds og tværs både dyknings- og afsætningsmæssigt. 

l 


NYT OM NAVNE 

Grønsagsfestival 2010 

Sidste års store succes – Grønsagsfestivalen – bliver gentaget 

i august 2010, idet københavnerne i den grad tog godt 

imod initiativet med et grønsagsmarked lige midt i hjertet af 

København. Her fik de lejlighed til at se, røre, dufte, føle og 

ikke mindst smage de mange forskellige produkter. 

Grønsagsfestivalen 2010 bliver afholdt under andre rammer 

og betingelser. Den 

• løber over tre dage, den 27., 28. og 29. august 

• foregår foran Øksnehallen på Vesterbro i København i forbindelse 

med madmessen EAT og Madfestivalen Copenhagen 

Cooking. 

Så er det nu! 

Vil du som grønsagsproducent – stor som lille, konventionel 

som økologisk - være en del af succesen som medhjælper, 

indlægsholder om netop dit speciale og/eller levere produkter, 

som kan sælges og dermed være med til at dække omkostningerne, 

så kontakt Trine Krebs på telefon 26 71 32 54 

eller via www.frugtformidlingen.dk. 

Læs mere på www.grontsagsfestival.dk, www.eat-madmesse. 

dk og www.copenhagencooking.dk. 

Grønsager på taget 

Den engelske servicebutik Thorton’s Budgens i Crouch End begynder 

nu at dyrke grønsager og krydderier oppe på butikkens 

tag. Haven på taget vil være 370 kvadratmeter stor og drives af 

et havecenterfirma. Produkterne vil blive solgt i butikken. Flere 

engelske restauranter er hoppet med på trenden, skriver Dansk 

Handelsblad i Internationalt Udblik. 

Varpelev Tomater vandt 

fødevareprisen 2010 

Roskilde Dyrskues fødevareudstilling blev åbnet med uddelingen 

af en fødevarepris, som i 2010 gik til Varpelev Tomater fra 

Stevns. 

Det var Fødevareplatform Region Sjælland, som igen i år havde 

arrangeret en fødevareudstilling, hvor der blev udstillet produkter 

fra 32 regionale virksomheder. 

Blandt kriterierne for at modtage prisen er, at vinderen skal have 

gjort en indsats for at fremme fokus på sunde kvalitetsprodukter, 

gøre kvalitetsprodukter mere tilgængelige for den almindelige 

forbruger, skal fremme brugen af håndværksmæssige 

traditioner og være innovativ. 

Livsstilsekspert Niels Erik Folmann overrakte prisen til direktør 

Mogens Bjerre, Varpelev Tomater. Blandt begrundelserne blev 

nævnt, at gartneriet hele tiden er på jagt efter nye sorter, som 

har forbrugernes interesse. Samtidig lægger gartneriet stor 

vægt på miljørigtig produktion (IP og EurepGap), at udnytte 

regnvand, genanvende returvand fra drivhusene og udnytte 

overskydende energi fra kraftvarmemotorer, der producerer el 

til el-nettet. 

Varpelev Tomater blev grundlagt af Mogens Bjerre i 1967 og er 

i dag et af Danmarks største tomatgartnerier med 96.000 kvadratmeter 

under glas. Gartneriet beskæftiger 55 medarbejdere. 

Tomaterne er 100 procent pesticidfrie, idet eventuelle skadedyr 

bekæmpes biologisk. 

I 2009 vandt Øllingegård Mejeri prisen. 

Kathrine & Alfred på glas 

Fra slutningen af juni vil forbrugerne kunne støde på en helt ny 

serie tomatdelikatesser, når de handler i frugt- og grøntafdelingen 

i Coops forretninger Irma, Kvickly og SuperBrugsen. 

Det er brandet Katrine & Alfred ved Mads Pedersen, der lancerer 

den nye produktserie. Selve produktionen foregår på Samsø 

Konservesfabrik. 

Serien består af fire produkter: To forskellige slags ketchup, en 

tomatsuppe og en tomatpesto, som er produceret uden tilsætningsstoffer 

og e-numre. Det er kokken Claus Holm, kendt fra 

TV2s morgenTV, som har stået for udviklingen af opskrifterne 

til de fire produkter. Serien markedsføres i patentglas, der efterfølgende 

kan genbruges. 

G Kartofler i betalingsstandsning 

Danmarks største kartoffelcentral, andelsselskabet G Kartofler i 

Grindsted, er gået i betalingsstandsning, hvilket berører cirka 80 

avlere. Konkursen skyldes, at de store supermarkeder presser 

priserne på kartofler i bund. 

Tidspunktet var meget uheldigt, fordi de berørte avlere ikke har 

kunnet nå at ændre deres planer, inden kartoflerne var sat i jorden. 

Udfordringen for Dansk Kartoffelproducentforening er nu 

at finde en model, der kan hjælpe de berørte avlere, så de ikke 

mister flere penge, end de allerede har gjort i forvejen. Risikoen 

er, at hele kartoffelmarkedet bliver ødelagt af frie kontraktkartofler, 

som kan presse priserne fuldstændigt ned. 

Overordnet set vil det ikke skade kartoffelbranchen, at der kommer 

færre pakkerier. P.t. er der for mange pakkerier, og konkurrencen 

er hård, hvilket gør det svært at få dækket produktionsomkostningerne. 

G Kartofler blev etableret i 1939 under navnet Sydjysk Kartoffel 

Export Forening. Efter flere fusioner gennem en årrække skiftede 

selskabet navn til G Kartofler. Ifølge virksomheden selv, har 

de Skandinaviens største og mest avancerede sortereanlæg. I juli 

2009 fejrede G Kartofler 70 års fødselsdag og indviede ved 

samme lejlighed også et nyt pakkeanlæg, skriver Maskinbladet 


350 mennesker besøgte 

Tange Frilandsgartneri 

Der var massiv interesse for at besøge Tange Frilandsgartneri, da 

Landbo Midt inviterede på den årlige udflugt, skriver Viborg 

Stifts Folkeblad. 

Markvandringen var planlagt i samarbejde med naturvejlederen 

i Viborg kommune og Klaus Vestergaard, Tange Frilandsgartenri. 

Mange byboere havde også fundet vej, og det store antal interesserede 

kom bag på arrangørerne, som havde planlagt at wokstege 

35 kilo grønsager – noget de aldrig vil gentage! 

Der var lagt op til diskussion om bevarelsen af Tange Sø, men 

debatten druknede lidt i den store folkemasse. Til gengæld gjorde 

det et stort indtryk på de fremmødte, hvordan Klaus Vestergaard 

fodrer og planter for vildtet, selvom der er tale om en stor 

virksomhed med en intensiv produktion. 

Mindre overskud i Aarstiderne 

Aarstiderne A/S kom ud af 2009 med et overskud på 4,6 mio. 

kroner efter skat, hvilket er et fald på 41 procent i forhold til 

året før. Omsætningen faldt med 25 mio. kroner til 255 mio. 

kroner (- 9 procent). Ledelsen betragter regnskabet som acceptabelt 

set i lyset af den generelle økonomiske krise. 

Aarstiderne A/S er moderselskab for seks datterselskaber: Billeslund 

A/S, (økologisk landbrug), Krogerup Avlsgaard A/S (økologisk 

landbrug og gårdbutik), Maaltiderne A/S (køkken og arrangementer) 

og ÅT Ekologiske Råvaror AB (Aarstiderne i Sverige). 

I 2009 åbnede Aarstiderne endvidere et grossistselskab i Danmark, 

Aarstiderne Engros A/S og et selskab i Tyskland, Aarstiderne 

AmbH. 

I regnskabet står døtrene, som de kaldes under et, for et underskud 

på 5,8 mio. kroner. 

Ledelsen forventer en omsætningsfremgang på fem procent i 

2010 med fokus på måltidsløsninger og udvikling af landbrugsdelen, 

skriver www.okologi.dk. 

Minimalt overskud i Ardo 

Overproduktion og lave salgspriser presser Ardo A/S. Både målt 

på mængde og omsætning faldt aktiviteten sidste år en smule i 

Ardo, der sælger frosne bær og grønsager, blandt andet under 

navnet Frigodan. 

Omsætningen faldt fra 457 mio. kroner til 441 mio. kroner, og 

heraf stammer knapt en fjerdedel fra danske ærter, hvor Ardo 

aftager stort set hele høsten. 

Efter en årrække med underskud fik den belgisk ejede virksomhed 

styr på forretningen i 2008, som dengang endte med et 

overskud på 6,4 mio. kroner før skat. I 2009 blev det barberet 

ned til knapt to mio. kroner. 

Der har været overskud af grønsager på markedet, hvilket har givet 

pres på prisen. Krisen har også betydet, at der er mere fokus 

på discount og mindre på højt forædlede varer. Da der er lavet 

kontrakter med landmændene året før, der høstes, bliver råvarepriserne 

ikke lavere, selvom produktionen er høj. Det har betydet, 

at Ardo siden nytår har skåret ned på aktiviteterne og afskediget 

15 medarbejdere. Derudover har de solgt ærtehøstmaskinerne 

til en maskinstation. Samtidigt har supermarkedskæderne 

og andre storkunder fået gode tilbud for at få tømt ud i 

lageret, skriver Børsen. 

Danske Ardo er ejet af den belgiske familiekoncern af samme 

navn, der sidste år omsatte for 4,2 mia. kroner og beskæftigede 

cirka 2600 ansatte. 

Holland verdens største 

grønsagseksportør 

Holland eksporterede 4,3 mio. ton friske grønsager i 2009, hvilket 

var en stigning på fire procent i forhold til i 2008. De største 

afgrøder er løg (2,4 mio. ton), tomater (0,9 mio. ton), peberfrugt 

(0,4 mio. ton) og agurker (0,4 mio. ton). Holland eksporterede 

også 2,4 mio. ton frugt, hvilket er et fald på to procent i forhold 

til i 2008. De vigtigste frugter er æbler og pærer (0,4 mio. ton). 

Reeksport bliver vigtigere og vigtigere for Holland. I 2000 blev 

34 procent af den samlede mængde eksporterede frugter og 

grønsager fra andre lande. I 2008 udgjorde de 52 procent. Reeksport 

vedrører 32 procent af eksporten af friske grønsager og 

87 procent af frugten, skriver fructidor.com. 

Grønsagssnitteriet stopper 

som cateringleverandør 

Grundet svigtende salg har Gasa Odense Frugt-Grønt 

A.m.b.a. besluttet at stoppe produktion og leverance af 

cateringvarer fra grønsagssnitteriet gældende fra og med 

den 31. maj 2010. Samtidig er navnet blevet ændret fra 

Grønssagssnitteriet til Gasa Plus, da Gasa Odense Frugt- 

Grønt fremover vil fokusere på detail- og retailorienterede 

produkter samt udvalgte specialcateringproduktioner. 

Gasa Plus vil således fremover koncentrere sig om at producere 

og sælge produkter, der henvender sig mere til 

detailbranchen for på den måde at komme tættere på 

den retning, som de ser afsætningsbehovet drejer sig i. 

Håbet er, at Gasa Odense Frugt-Grønt kan fortsætte 

sin udvikling af convenience og semiconvenience som et 

professionelt, dansk modtræk til de udenlandske producenter, 

som er ved at sætte deres præg på den danske 

convenienceafsætning. 

Flensted Snitgrønt A/S har fået tilbudt at overtage muligheden 

for at sælge varer til Gasas tidligere kunder. 

Grønsager måske sundere 

i gamle dage 

MARKEDSNYT 

Nutidens grønsager er måske ikke lige så sunde som i gamle dage. 

Dengang var grønsagerne bitre og stærke, mens nutidens 

grønsager er søde og milde. Forædlerne har fremelsket nye sorter 

med sødme i den overbevisning, at forbrugerne ville have 

sødme. Men det har måske gjort grønsagerne mindre sunde. 

Den bitre smag i fortidens grønsager kommer fra de såkaldte 

phytokemikalier, der har vist sig at kunne mindske risikofaktorerne 

for type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Forskerne 

frygter nu, at denne sygdomsforebyggende evne er forsvundet i 

takt med, at grønsagerne er blevet forædlet. Måske er det nogle 

af de smagsstoffer, som giver bitterheden i grønsager, der 

samtidigt gør dem sunde. Det er et dilemma, da mange forbrugere 

i dag foretrækker de søde og milde grønsager. 

Der vil være speciel fokus på gulerødder, knoldselleri og forskellige 

typer kål, hvor man vil sammenligne gamle sorter fra Nordisk 

Genbank med nye sorter for at kortlægge, hvad sorten betyder 

for smagen. 

Mistanken er hidtil kun blevet underbygget i små studier, men 

nu vil seniorforsker Ulla Kidmose fra Institut for Fødevarekvalitet, 

Aarhus Universitet, undersøge spørgsmålet nærmere. Der er 

bevilget 18 mio. kroner til projektet, som løber over fire år og er 

tværfagligt. 


PERSONALE 

FLITTIG ELLER FORKÆLET - Uanset om du ansætter udenlandske eller danske medarbejdere, så sørg for at have orden i papirerne. Lav ansættelseskontrakter 

og overhold gældende lovgivning, måske godt og vel, hvis du vil bidrage til at sikre erhvervets image. Arkivfoto. 

Aspekter ved 

udenlandsk arbejdskraft 

Skal jeg ansætte dansk eller 

udenlandsk arbejdskraft? 

Få nogle tips, der kan støtte 

dig i dine overvejelser. 

TEKST: ANNE JACOBSEN 

LRØ RÅDGIVNING 

I en del år – altså før krisen – manglede 

der danske ansøgere til landbrugs- og 

gartnerierhvervet, men nu er de der. Desværre 

synes danske landmænd og gartnere 

ofte, at de ikke er kvalificeret til opgaven. 

Derfor foretrækker mange arbejds - 

givere fortsat udenlandsk arbejdskraft. De 

oplever, at udlændinge er mere pligtopfyldende 

og flittige, mens unge danskere har 

ry for at være forkælede og gøre, som det 

passer dem. 

Ovennævnte er ganske vist en meget grov 

generalisering. Men ikke desto mindre mener 

jeg, at der er en væsentlig forskel mellem 

unge danske og unge udlændinge, idet 

nutidens danskere aldrig har manglet 

hverken basale fornødenheder som mad, 

tøj og tag over hovedet. Heller ikke materielle 

goder. Penge er derfor ikke et stærkt 

nok motiv til at gå på arbejde. For danskere 

er motivet snarere at skabe noget, der 

giver mening for den enkelte, og som er 

sjovt. Før krisen var det let for danskere at 

få arbejde. Man fandt bare et andet job, 

når ’lugten i bageriet’ ikke passede én længere. 

Mad på bordet 

Anderledes forholder det sig med medarbejdere 

fra andre lande - Østeuropa og 

især ikke-EU-landene. De er afhængige af 

at have et job for at få mad på bordet. 

Mange af dem har oplevet at mangle både 

mad og materielle goder, så de er afhængige 

af jobbet og bange for at miste det. 

Blandt andet derfor er de ofte mere pligtopfyldende 

og møder på arbejde, uanset 

om de er raske eller syge. 

Mange af medarbejderne fra østlandene er 

også vokset op i en mere autoritær kultur, 

hvor tingene ikke bliver diskuteret så meget. 

De gør det, de skal - hverken mere eller 

mindre. Derfor oplever mange danske 

arbejdsgivere, at de er lettere at lede. Nogle 

af udlændingene lærer hurtigt de danske 

normer og begynder at arbejde selvstændigt 

og tage ansvar. Andre gør det, de 

bliver bedt om til punkt og prikke, men 

heller ikke mere. På det punkt er de lige så 

forskellige, som vi danskere er. 

Ulempe for virksomhedens image 

Danske arbejdsgivere, der har både dansk 

og udenlandsk arbejdskraft, oplever et an- 

det miljø og et andet kammeratskab medarbejderne 

imellem, fordi kulturforskellene 

er for store. Der kan også være problemer 

med sproget, men faktisk kan det ofte fungere 

selv med et meget lille ordforråd 

såvel hos de danske som de udenlandske 

medarbejdere. 

Set fra den enkelte virksomhed er ulemperne 

begrænsede, men i et større perspektiv 

bidrager udlændinge ikke til at 

fremme virksomhedernes image. Der kan 

være risiko for negativ pressedækning, fordi 

mange udlændinge får en forholdsvis 

lav løn og presser niveauet nedad. 

Berigende pust 

Som arbejdsgiver og kollega til en udlænding 

skal du se de udenlandske medarbejdere 

som et berigende pust udefra, hvor de 

lærer vores kultur at kende, og vi lærer deres. 

Nøjagtig lige som mange unge danskere 

rejser rundt i verden og får fantastiske 

oplevelser, når de bor og arbejder i et 

andet land i en periode. 

Som arbejdsgiver skal du sørge for, at de 

tjener gode penge, og lige så vigtigt: at de 

også får en god oplevelse med sig i bagagen. 

At de lærer en hel masse, som de kan 

bruge til selv at skabe en virksomhed, når 

de kommer hjem. 

Tag godt imod udenlandske medarbejdere. 

Introducer dem til Danmark. Sørg for, at de 

bliver integreret i samfundet. Gør det syn- 


ligt for dine omgivelser, at dine medarbejdere 

bor pænt, har det godt, er helt almindelige 

mennesker, der køber ind, laver mad, dyrker 

sport, ser fjernsyn og alle de ting, som danskerne 

også gør. Men hvis danskerne oplever, 

at dine udenlandske medarbejdere ikke trives, 

så har du skabt grobund for dårlig omtale. 

Du skal også vide, at der er to særlige områder, 

som mange udlændinge har svært ved at 

forstå: 

- At man kan have tillid til banken. Nogle er 

vant til, at man kun kan stole på sig selv, så 

de har svært ved at betro deres penge til andre. 

- Det danske skattesystem. Det er svært at 

forstå, at man skal aflevere noget af sin løn. 

Det er også svært at acceptere, når fradraget 

falder væsentligt efter det første år, som det 

gør for de fleste udlændinge. 

Fagforeninger og presse 

I Danmark er lønnen reguleret af overenskomster, 

så de virksomheder, der ikke er 

medlem af en arbejdsgiverforening har fri 

løndannelse. Det giver mulighed for at tilbyde 

meget lave lønninger til udenlandske 

medarbejdere helt lovligt, men problemet 

opstår, når lønningerne ligger under det niveau, 

som det omgivende samfund finder rimeligt, 

herunder også fagforeningerne! Fagforeninger 

og presse kan gøre livet surt for 

den enkelte virksomhed og for et helt er- 

Udlændinge skal have 

tilladelse til at sprøjte 

Medarbejdere fra andre EU- eller EØS-lande eller lande, som EU 

har indgået aftale med, er undtaget fra kravet om at skulle opnå 

sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis, såfremt de har et tilsvarende 

sprøjtebevis fra deres hjemland, og såfremt Miljøstyrelsen 

anerkender deres erhvervsmæssige kvalifikationer. 

For at få en sådan anerkendelse kræves det, at der indsendes en 

ansøgning til Miljøstyrelsen. Der skelnes mellem, om opholdet 

og arbejdet er permanent, eller om det er mere sæsonpræget. I 

begge tilfælde skal der indsendes en ansøgning. Den sæsonprægede 

tilladelse skal fornys hvert år. 

Dokumentation 

Til brug for ansøgningen skal der fremskaffes forskellig dokumentation, 

blandt andet om nationalitet, kopi af kursus- eller 

uddannelsesbeviser og dokumentation vedrørende eventuel relevant 

erhvervserfaring. 

Desuden skal der foreligge bevis for, at ansøgeren erhvervsmæssigt 

har anvendt plantebeskyttelsesmidler på fuldtidsbasis i 

mindst to år i løbet af de sidste ti år, og der skal være kopi af et 

eller flere kursus- eller uddannelsesbeviser, hvis erhvervet ikke er 

lovreguleret i det pågældende land. 

Få hjælp 

GartneriRådgivningen kan hjælpe med at udarbejde ansøgningen 

til Miljøstyrelsen. Kontakt konsulent Mona H. Christensen, 

GartneriRådgivningen, mhc@vfl.dk, telefon 87 40 54 78. 

hverv, selvom man ikke har gjort noget ulovligt. 

Jeg har personligt mange kunder, som har 

god samvittighed, fordi de hjælper mennesker 

fra det tidligere Østeuropa til at få job til 

en god løn, hvis man sammenligner med deres 

muligheder i deres egne lande. Men det er 

en lav løn i forhold til det danske arbejdsmarked, 

og det betyder, at man er med til at 

lave et lønpres, som fagforeningerne vil bekæmpe 

med de midler, de har. 

Uanset om du ansætter danskere eller udlændinge, 

så sørg for at have ’orden’ i papirerne. 

Lav ansættelseskontrakter og overhold 

gældende lovgivning, måske godt og vel, hvis 

du vil bidrage til at sikre erhvervets image. 

Mange erhvervsdrivende er meget hårdt 

pressede, og hvis de kan reducere lønomkostningerne, 

så gør de det - ofte ved at ansætte 

udlændinge direkte eller via vikarbureauerne. 

Udlændinge - et tilvalg 

Ansæt de medarbejdere, der passer ind i din 

virksomhed og giv dem de bedste vilkår, du 

kan. Vælg medarbejdere ud fra, hvilke behov 

du har - ikke som et fravalg eller en hurtig 

løsning, fordi du ikke har tid og overskud til at 

afklare dine behov. 

Lige nu er der mange ledige hænder på arbejdsmarkedet, 

så nu kan du som arbejdsgiver 

vælge. Hvis du vælger udlændinge, så gør 

det som et aktivt tilvalg - ikke som en nødløsning.l 

FAKTA 

Billige vikarbureauer 

i søgelyset 

PERSONALE 

Udlændinge 

på bedriften 

• Flittige, pligtopfyldende, 

lærenemme. 

• Sproglige problemer. 

• Billig arbejdskraft - risiko 

for dårligt omdømme i 

samfundet. 

• Svært at styre overarbejde. 

• Manglende respekt for 

kvindelige ledere. 

• Hierarki - når der er mange. 

• Andre vaner omkring varmeforbrug. 

• Svært ved at forstå det med 

skat. 

• Svært ved tillid til banken. 

• Tag imod dem som rygsækturister 

- hjælp dem, 

giv dem en god oplevelse. 

• Spændende at møde 

mennesker fra andre 

kulturer. 

• Engager de øvrige medarbejdere 

i beslutningen og 

oplæringen af udlændinge. 

• Tag udlændinge med til 

sport og kulturelle begivenheder. 

Højkonjunkturen trak indtil 2008 udenlandsk arbejdskraft til 

landbruget. Siden da har den globale konkurrence øget interessen 

for udenlandsk arbejdskraft. Nu advarer Landbrug & Fødevarer 

mod brug af billige vikarbureauer. 

- Når vikarbureauerne rekrutterer arbejdskraft til noget, der ligner 

50 kroner i timen, så skal alle røde lamper lyse. Det er et 

tegn på, at der er noget galt, og det er ikke den vej, landbruget 

skal gå, siger Landbrug & Fødevarers viceformand Niels Jørgen 

Pedersen, der er bekymret over udviklingen i vikarbranchen til 

LandbrugsAvisen 

Han understreger, at mange udenlandske landbrugsmedhjælpere 

har været i Danmark lang tid og er gode og betroede medarbejdere. 

De bør ikke slås i hartkorn med det, der foregår i vikarbranchen. 

3F aktionerer 

De udenlandske arbejdere mødte i begyndelsen af juni hård modstand 

fra fagforeningen 3F, der aktionerede foran flere gartnerier. 

- Vi er i en hastig bevægelse mod at skabe et europæisk arbejdsmarked, 

hvor arbejdskraften vil blive mere og mere mobil. 

Det presser i sagens natur fagbevægelsens kerneværdier, og det 

er derfor ikke overraskende, at vi møder stor modstand fra 3F på 

det her område, siger erhvervspolitisk direktør Lone Saaby, 

Landbrug & Fødevarer til avisen. 

Hun understreger, at Landbrug & Fødevarer er i en meget tæt 

dialog med 3F omkring udenlandsk arbejdskraft. 


IPM 

INTEGRERET PLANTEBESKYTTELSE 

Gratis rådgivning om forebyggelse 

og alternative metoder 

Tilbud om gratis rådgivningsbesøg 

og etablering 

af demonstrationsbrug er 

nogle af de værktøjer, som 

er blevet bragt i spil for at 

indføre integreret plantebeskyttelse 

i landbrug og 

gartneri, et krav fra EU 

som skal være opfyldt 

senest i 2014. 

TEKST: STIG F. NIELSEN 


SFN@VFL.DK 

EU har formuleret otte principper for integreret 

plantebeskyttelse – IPM – i den fælles 

lovgivning om plantebeskyttelsesmidler, 

og alle medlemslandene skal indføre 

IPM senest i 2014. I Danmark er IPM blevet 

en del af Grøn Vækst, som financierer en 

lang række forskellige projekter med forskning, 

rådgivning og information. To projekter 

får betydning for alle typer producenter 

under GartneriRådgivningen. Det drejer 

sig om 

- et rådgivningsprojekt 

- et demonstrationsprojekt med syv demobrug. 

Begge projekter løber over seks år, fra 2010 

til 2015. 

Rådgivningsprojektet 

Formålet med rådgivningsprojektet er at 

øge fokus på og anvendelsen af integreret 

plantebeskyttelse på de deltagende bedrifter 

gennem en fokuseret rådgivning. 

Samtidig skal projektet bidrage til at reducere 

den miljø- og sundhedsmæssige belastning 

som følge af brugen af pesticider 

i gartnerierhvervet. Dette sker ved at 

rådgive om, hvordan man skal tilpasse sig 

de kommende pesticidafgifter og pointsystem 

for pesticider, der afspejler pesticidernes 

potentielle skadevirkning. 

Der bliver tale om en løbende læringsproces, 

hvor såvel rådgivere, landmænd, frugtavlere 

og gartnere udbygger viden og erfaringer. 

Form og indhold af rådgivningen er 

således dynamisk og vil udvikle sig igennem 

årene. 

VARSLING – Varsling mod skadedyr er en del af principperne i integreret plantebeskyttelse. 

Nu er der mulighed for at komme med i et gratis, toårigt rådgivningsforløb som en del af et 

projekt, hvis mål er at indføre integreret plantebeskyttelse i landbrug og gartneri. 

For spiselige afgrøder vil der udover ovennævnte 

blive sat speciel fokus på pesticidrester, 

mens der i væksthusproduktionen 

bliver sat speciel fokus på arbejdsmiljøet. 

Rådgivningen består af tre moduler årligt: 

- Planlægning. 

- Opfølgning i mark og væksthus. 

- Evaluering i mark, væksthus og eller på 

lager. 

Rådgivningsforløbet på den enkelte bedrift 

vil være toårigt og består således af to 

gange tre moduler. Forløbet kan under 

særlige forhold udvides og forlænges. Modulet 

med opfølgning i marken kan foregå 

i erfa-grupper. 

Evalueringer 

Der er lagt meget vægt på, at der skal ske 

en evaluering og effektmåling af rådgivningsindsatsen. 

Derfor er der krav til deltagerne 

om at besvare et spørgeskema ved 

rådgivningens start og afslutning. Spørge- 

skemaet vil omhandle kendskab til og anvendelsen 

af principperne for integreret 

plantebeskyttelse. Derudover skal deltagerne 

acceptere, at forbruget af pesticider 

bliver målt via den elektroniske indberetning 

af sprøjtejournal, som fra 1. august 

2010 skal indberettes i digital form. Til 

sidst vil der blive gennemført en interviewundersøgelse 

af både deltagende avlere 

og konsulenter, dels for at belyse tilfredshed 

med rådgivningen, dels for at 

indsamle inspiration og råd til det videre 

forløb i projektet. 

Rådgivningen er gratis 

For at alle er klar over betingelserne for at 

deltage, vil der blive udarbejdet en aftale 

med form og indhold af rådgivningsforløbet 

på den enkelte bedrift. På baggrund 

af ovennævnte krav, den økonomiske situation 

i branchen, og at emnet måske ikke 

vil føles som nyt eller økonomisk fordelag- 


tigt, vil der blive givet 100 procent tilskud 

til besøgene. Dermed bliver besøgene gratis 

for gartnerierhvervet. 

Demonstrationsbrug 

Ud af demonstrationsprojektets syv demobrug, 

vil der være en kernefrugtplantage og 

et potteplantegartneri. Formålet med demonstrationsbrugene 

er, at den nyeste viden 

om og principper for integreret plantebeskyttelse 

bliver afprøvet og demonstreret. 

På den enkelte demoejendom vil der 

være særlige fokusområder eller temaer, 

som kan løbe i kortere eller længere tid. I 

kernefrugt vil hovedtemaet være pesticidrester, 

og i potteplantegartneriet arbejdsmiljø. 

Demonstrationsbrugene vil være åbne for 

markvandringer og andre typer arrangementer. 

Der vil blive oprettet en hjemme- 

side omkring integreret produktion, hvor 

demonstrationsbrugene får en central 

plads. 

Hvad sker der nu? 

GartneriRådgivningens konsulenter har allerede 

erfaring med rådgivning omkring 

integreret plantebeskyttelse, men skal på 

årlige efteruddannelseskurser for at blive 

opdateret. Det første kursus afholdes den 

31. august, hvor projektets form og indhold 

vil blive præsenteret for dem. Det bliver 

først efter denne dato, at du eventuelt 

får en konkret henvendelse om at deltage 

i rådgivningsprojektet. Hvis du allerede på 

baggrund af ovennævnte synes, at det 

lyder spændende, er du meget velkommen 

til at kontakte din egen konsulent med 

en tilkendegivelse om interesse for at deltage. 

l 

FAKTA 

SPEEDNETWORKING 

Mange samtaler og visitkort på en eftermiddag 

Inden gongongen lød første gang, blev der 

diskuteret og gestikuleret for fuldt tryk 

blandt de mere end 100 deltagere ved det 

første speednetworking arrangement i 

Skejby. Efter en kort introduktion til eftermiddagen 

fortsatte dialogen i struktureret 

form: 

Ved 24 borde mødte fire-fem personer nye 

ansigter hvert femte minut. Alle præsenterede 

sig kort med navn, beskæftigelse og 

hovedmission med at møde op. Det blev 

udvekslet visitkort, der ofte endte som en 

lille notesblok med hovedbudskabet fra 

networkeren. 

Enkel information huskes bedst 

De velforberedte klarede sig bedst. Når 

chancen for indlæg ved bordet bød sig, var 

et tydeligt budskab og enkel information 

nøglen til at blive husket. Der var ingen begrænsninger 

for emnerne, men når Agro 

Food Park inviterer, var hovedvægten selv- 

VISITKORT – Speednetworking handler om 

at udbygge sit netværk og udveksle visitkort. 

følgelig relateret til landbrug og fødevareindustri. 

Blandt temaer af specifik interesse for 

gartneriområdet kan nævnes: 

- En underleverandør til specialforretninger 

og catering, der søger adgang til fødevareprodukter 

med en historie. 

- En producent af Wide Span traktorer/maskiner, 

der ønsker samarbejde om 

færdigudvikling af maskiner til specialafgrøder. 

- En producent af beholdere i flere store 

størrelser til brug for aggressive væsker i 

landbrug får øjne for gartneriers opbevaring 

af flydende gødningsstoffer. 

- En kommune har behov for kontakt med 

virksomheder, der kan udvikle et forbedret 

koncept for tilstrækkelig ernæring i bespisningen 

på ældreområdet. 

Integreret 

planteskyttelse - IPM 

De otte principper for integreret 

plantebeskyttelse: 

• Sædskifte og forebyggende tiltag. 

• Monitering og varsling. 

• Beslutningsstøtte og rådgivning. 

• Biologiske, fysiske og andre ikkekemiske 

metoder, hvis de er effektive. 

• Anvendelse af specifikke/selektive 

bekæmpelsesmidler. 

• Reducere doser og nedsæt bekæmpelseshyppighed. 

• Anti-resistens strategier. 

• Vurdere, om sprøjtning har virket. 

SPEEDNETWORKING - Agro Food Park og Kromann Reumert afholdt det første speednetworking 

arrangement i Skejby i juni med mere end 100 deltagere. Foto: Stig F. Nielsen. 

FRUGT & GRØNT JUNI 2010 343 

IPM 

Mange indtryk 

Nogle kan ofte mene, at snak ikke fører til 

noget, og når man har mødt 70 til 80 nye 

ansigter, modtaget nye budskaber og afpasset 

sit budskab til 24 diskussionsfora, 

kan man godt blive lidt rundtosset og træt 

i pæren. 

Visitkortene og de mange firmaintroduk - 

tioner er dog vigtige for de timer og dage, 

der kommer bagefter. Det reelle resultat 

kommer til sin ret, når de nyetablerede 

kontakter er spiren til videre dialog og 

kommercielt samarbejde. Samtale og 

håndtryk var dagens tema, og arrangørerne 

kan godt sætte tjektegn ved et vellykket 

arrangement.l 

JENS JØRGENSEN, JJO@VFL.DK

PESTICIDER 

PESTICIDPLANPROJEKT 

Mange avlere 

har ændret adfærd 

Rådgivningsprojektet for 

gartneri og frugtavl under 

Pesticidplan 2004-2009 er 

nu afrapporteret. Opnåede 

man så det, man ville? 

Det kan der ikke gives et 

entydigt svar på, men der 

er ingen tvivl om, at 

projektet har sat fokus på 

pesticidanvendelse og - 

håndtering og har generet 

megen ny viden. 

TEKST: STIG F. NIELSEN 


SFN@VFL.DK 

Hovedformålet med rådgivningsprojektet 

for gartneri og frugtavl under Pesticidplan 

2004-09 har været at nedsætte pesticid - 

anvendelse og pesticidbelastningen. Det 

skulle blandt andet ske via målrettet bedriftsrådgivning 

og information til gartnere 

og frugtavlere, ved fokus på pesticid - 

restkoncentrationer i frugt og grønt samt 

rådgivning om randzoner og punktkildeforurening. 

Gratis bedriftsbesøg 

Avlerne blev tilbudt to gratis bedriftsbesøg: 

et à fire timer og et opfølgningsbesøg 

à to timer. Blandt elementerne i bedriftsrådgivningen 

kan nævnes mulighed for reduktion 

af dosis, middelvalg, sprøjteteknik, 

forbedring af arbejdsmiljø, information 

om værnemidler, brug af varslingsmodeller 

og alternative metoder samt håndtering 

ved fyldning, tømning og vask af 

sprøjteudstyr. Til hjælp for konsulenterne 

blev der lavet en mappe med vejledning 

om indhold af rådgivningen, nye dyrkningsvejledninger, 

forskellige tjeklister og 

bilag om værnemidler, punktkilder, rengø - 

ring af sprøjter med videre. 

Som støtte og inspiration 

- blev et udvalg af ovennævnte bilag samt 

en række andre relevante emner og links 

lagt på hjemmesiden ’Nedsæt forbruget 

i gartneri og frugtavl’, herunder et internetbaseret 

katalog over alternative strategier 

og muligheder for reduceret pesticidforbrug. 

- er der udarbejdet artikler og notitser i 

Frugt & Grønt, Gartner Tidende og nyhedsbrevene 

om emnet. 

- er der afholdt markdemonstrationer om 

sprøjteteknik og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 

og demonstrationer med mekanisk 

vækstregulering af potteplanter 

og brug af UV-C lys i væksthus og på friland. 

BEDRIFTSRÅDGIVNING – I pesticidplanprojektet 

har der været fokus på pesticidanvendelse 

og -håndtering ude på de 

enkelte bedrifter. Foto: Svend Ramborg. 

Succeskriterier 

Ved opstart af projektet blev der opsat 

nogle succeskriterier: 

- Der skulle gennemføres to bedriftsbesøg 

hos i alt 425 producenter. 

- Indsatsen omkring pesticidrester forventedes 

synliggjort i de årlige resultater fra 

den danske pesticidkontrol. 

- Der skulle ske en øget anvendelse af varslingsværktøjer 

og -tjenester. 

I 2008 blev pesticidplanprojektet vurderet 

af Rambøll Management, som kritiserede 

form og indhold for, at det var meget 

svært at foretage en konkret evaluering og 

effektmåling af rådgivningsindsatsen. 

For at råde bod på dette blev der i 2009 

gennemført en spørgeundersøgelse af deltagende 

konsulenter og de avlere, som 

havde modtaget besøg i 2008 og første 

halvdel af 2009. 

Avlerne tilfredse 

Der blev udsendt i alt 139 spørgeskemaer. 

Ambitionsniveauet var højt, og der var ønsker 

om at få belyst mange sider af rådgivningsindsatsen. 

Derfor blev spørgeskemaet 

ret omfattende, hvilket måske har afskrækket 

en del avlere for at svare: Kun 32 

procent kom retur. Ifølge besvarelserne 

- har 29 procent af avlerne selv kontaktet 

konsulenten for at få besøg. 

- 89 procent har overordnet været tilfredse 

med form og indhold af besøgene. 


- 51 procent ville ikke have rådgivningen, 

hvis der kun havde været 50 procent tilskud, 

mens 18 procent svarer ja. 

- 11 procent vurderer, at forbruget af pesticider 

er faldet med 10-20 procent, 16 

procent at forbruget er faldet med 0-10 

procent, mens 73 procent svarer, at forbruget 

er uændret. 

- 50 procent vurderer, at de har ændret 

adfærd i forbindelse med håndtering og 

opbevaring af pesticider samt arbejdsgange 

ved fyldning, tømning og vask af 

sprøjten. 

Blandt de vigtigste barrierer for reduktion 

af pesticidforbruget nævner avlerne kvalitetskrav, 

dyrkningssikkerhed, manglende 

godkendelse af nye midler og manglen på 

varslingsværktøj. 

Delvist opfyldte succeskriterier 

I alt 433 producenter har fået besøg, heraf 

247 frilandsproducenter (frugt og grønt) 

og 186 væksthus- og planteskoleproducenter. 

Ikke alle har dog modtaget begge 

besøg. I 2009 prioriterede GartneriRådgivningen 

at besøge så mange nye avlere som 

muligt for at orientere om de nye regler 

om fyldning, tømning og vask af sprøjter. 

Erfaringen fra de tidligere år har været, at 

mange avlere har fulgt op på de ting, som 

blev aftalt under første besøg. 

Det har ikke været muligt at påvise en reduktion 

af pesticidforbruget eller i restindholdet. 

Det er også en meget kompleks 

problemstilling, som er påvirket af en lang 

række andre faktorer end rådgivningen, for 

eksempel klimaet de enkelte år og de tilgængelige 

midler. Til gengæld har GartneriRådgivningen 

haft stigende salg af 

varslingsværktøj igennem perioden. 

TEKST: MICHAEL NIELSEN 

GRØN PLANTEBESKYTTELSE 

MCN@VFL.DK 

Off-label godkendelser 

Fastac 50 har i forbindelse med revurderingen 

den 5. maj 2010 fået forlænget 

off-label godkendelserne til gulerødder, 

pastinak og persillerod samt til kinakål. 

Anvendelsen til kinakål er forlænget til 

den 1. september 2010, og anvendelsen 

til gulerødder, pastinak og persillerod er 

forlænget til den 1. oktober 2010. 

Signum WG har fået en off-label godkendelse 

til brug i æbler og pærer mod lagersygdomme. 

Behandlingsstart afhæn- 

Succes alligevel 

I løbet af projektets seks år er der generet 

meget ny viden og gennemført en lang 

række aktiviteter: Mere end 110 artikler i 

fagbladene, Håndbog for frugt- og bæravlere 

er udvidet med kapitel om sprøjteteknik 

og håndtering af pesticider samt de 

ovennævnte demonstrationer på friland 

og i væksthus. 

Det er ikke været muligt at kvantificere de 

enkelte virkemidlers effekt og betydning. 

Konsulenternes afrapporteringer og avlernes 

svar fra spørgeskemaerne viser, at den 

fokuserede rådgivning ude på bedrifterne 

har haft en ikke ubetydelig effekt. Det 

gælder ikke mindst opbevaring og håndtering 

af midler og arbejdsgange i forbindelse 

med sprøjtning, hvilket har stor betydning 

for risikoen for punktkildeforurening 

og for arbejdsmiljøet. De gratis besøg 

har gjort det muligt at behandle emner, 

som avlerne ellers normalt ikke efterspørger 

i den daglige rådgivning. 

Projektet har haft en afgørende betydning 

for den fokus, der er kommet på pesticid - 

anvendelse og -håndtering, ikke kun indenfor 

GartneriRådgivningen og dens konsulenter, 

men i høj grad ude på de enkelte 

bedrifter. Erfaringerne fra projektet viser 

samtidigt, at det tager tid at ændre holdninger 

og arbejdsgange! l 

STYR PÅ PESTICIDERNE – Gratis bedriftsbesøg 

i forbindelse med et projekt under Pesticidplan 

2004-2009 har haft en ikke ubetydelig 

effekt. Det gælder især opbevaring og 

håndtering af midler og arbejdsgange i forbindelse 

med sprøjtning. Foto: Stig Nielsen. 

Nyt fra Grøn Plantebeskyttelse 

ger af sort og smitterisiko, men vil normalt 

være fra medio juli til medio august. 

Der må maksimalt foretages tre behandlinger. 

Der skal være mindst 10 dage 

mellem behandlingerne. Behandlingsfristen 

er syv dage før høst. Der anvendes 

en dosering på 0,75 kilo Signum WG per 

hektar. Off-label vejledningerne kan findes 

på www.groenplantebeskyttelse.dk. 

Nye godkendelser 

Nexide CS er blevet godkendt til brug i 

ærter, raps og korn. I ærter omfatter 

godkendelsen bekæmpelse af bladrandbiller, 

ærteviklere og ærtebladlus. Der er 

14 dages sprøjtefrist. 

PESTICIDER 

Exosex CM er blevet godkendt til bekæmpelse 

af æbleviklere i æble- og 

pæreplantager. Exosex CM er et feromonholdigt 

produkt, der også er godkendt 

til brug i økologiske plantager. 

Yderligere informationer om midlerne 

kan findes på www.middeldatabasen.dk. 


FORSKNING 

PERSPEKTIVMØDE 2010 – Omkring 75 indbudte deltagere fra forskningsverdenen, erhvervets organisationer og virksomheder debatterede 

forsknings- og udviklingsbehov samt fremtidsmuligheder på grundlag af en række indlæg om erhvervets fremtid. Mødet fandt sted hos 

GartneriRådgivningen i Odense. 

Fokus på forskning 

og samarbejde 

Hvis der var noget, deltagerne 

ved Perspektivmøde 

2010 kunne blive enige om, 

så var det, at der må gøres 

noget for at sikre, at det 

danske gartnerierhvervs 

platform ikke går op i røg. 

En struktureret, målrettet 

og frem for alt fælles indsats 

er nødvendig - og det 

i en fart. 


LOTTE BJARKE 

GARTNERTIDENDE 

POST@LOTTEBJARKE.DK 

Perspektivmøde 2010 blev afholdt af 

Forskningsforeningen for frugt, grønt og 

kartofler og Dansk Gartneri den 5. maj. 

Fremtidens udfordringer i forhold til forskning 

og samarbejde var sat på dagsordenen 

med række indlæg om erhvervets 

fremtid. 

Barskt udskillelsesløb 

Seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra 

Fødevareøkonomisk Institut begyndte 

med et tilbageblik. En konstatering af, at 

den hidtidige Innovationsordning har virket 

efter hensigten. 

- Næsten alle fortæller om gavnlig effekt 

og stor betydning for konkurrenceevnen. 

Den offentlige medfinansiering har været 

altafgørende og dermed været med til at 

fremme innovationen, sagde Henning Otte 

Hansen. Han fremhævede også den 

danske fødevareklynge, som gartnerierhvervet 

er en lille del af, som en af de 

stærkeste i verden. 

Henning Otte Hansen rettede imidlertid 

også blikket fremad og kaldte den aktuelle 

strukturudvikling for et barskt udskillelsesløb. 

- Det er barskt for nogle, der må forlade 

erhvervet for at skabe rum til andre. Men 

det er nødvendigt for at sikre stordriftsfordele 

og vækst, påpegede han og understregede, 

at det vil være en vedvarende 

udvikling. 

- Liberalisering er en trend. Vi vil se lavere 

skatter, mere frihandel, mindre styring og 

mindre støtte i fremtiden, sagde Henning 

Otte Hansen, der ser strukturudviklingen i 

gartnerierhvervet som en naturlig og nødvendig 

reaktion på markedsudviklingen, 

hvor indkøbernes styrke vokser og vokser. 

I dag tegner top 10 blandt de europæiske 

detailkæder sig for eksempel for halvdelen 

af al handel med fødevarer. 10 år frem forventes 

det at være 90 procent. 

Fem minutter i 12 

Direktør Torben Harring fra Agrova Food 

havde formuleret en række konkrete bud 

på de områder, hvor forskningsbehovet er 

mest akut. 

- Vi har brug for at forske i ejerformer. Generationsskifte 

er livsvigtigt for sektoren, 

sagde Torben Harring, der understregede, 

at det kapitaldræn, der sker som følge af 

generationsskifte i primærsektoren, bør 

begrænses. 

Han pegede yderligere på aktuelle behov 

for bedre synliggørelse af den danske gartnerisektor 

såvel som for at skabe internationale 

relationer og ejerskaber og ikke 

mindst for at mindske effekten af de danske, 

nationale særordninger, der pt belaster 

erhvervet voldsomt. 

Torben Harring satte også ord på et kun alt 

for velkendt problem i gartnerierne: 

- Vi har brug for at skabe strukturer, der gør 

det muligt at skaffe reel fremmedkapital. 

Det er også et forskningsbehov, sagde han. 

- Vi har en god dansk fødevareforskning, 

men det er på trods. Fødevareforskningen 

er splittet i atomer. Vi har dygtige forskere, 

men enhederne er fordelt på tre-fire 

forskellige steder, der konkurrerer om de 

samme midler. Det betyder, at vi opbygger 

parallelkompetencer, og at der reelt ikke er 

kritisk masse, konstaterede Torben Harring, 

idet han understregede, at det er erhvervet, 

der har ansvaret for at være med 


til at skabe den nødvendige platform for 

forskningen. 

- Det kræver ildsjæle, der vil gå forrest 

igen og igen. Men den er fem minutter i 

12, fastslog han. 

Forskning med grønt perspektiv 

Men hvor er så pengene til at komme videre 

med alle de gode intentioner. Kontorchef 

Morten Ejrnæs fra Fødevareministeriet 

kunne pege på den nye GUDP-ordning, 

der er blevet til for at reducere de omkostninger, 

der er forbundet med erhvervets 

samfundsmæssige udfordringer som følge 

af Grøn Vækst. 

- De løsninger, der kommer igennem, skal 

have et grønt perspektiv, der kan komme i 

anvendelse. Der er brug for en helhedsorienteret 

tilgang til løsninger, der kommer 

hele kæden til gode. Det her handler ikke 

om fine artikler til fine tidsskrifter. Det 

skal kunne bruges, sagde Morten Ejrnæs. 

Chefkonsulent Mortens Andersen Linnet 

fra Landbrug og Fødevarer pointerede, at 

der er en række kilder at søge midler hos 

ud over GUDP-programmet og pegede 

blandt andet på Videnskabsministeriets 

midler. 

- Fødevareministeriet har ikke så mange 

penge. Pengene rykker over i Videnskabsministeriet. 

For eksempel højteknologifonde 

er interessante. De har penge, og de 

sukker efter projekter inden for fødevareområdet, 

sagde Morten Andersen Linnet. 

l 

FAKTA 

Paneldebat med hensigtserklæringer 

Den afsluttende paneldebat mellem repræsentanter 

for KU-Life, DJF, Agrotech 

og erhvervet skulle identificere fremadrettede 

forskningsprojekter. Helt så 

konkret blev udkommet ikke, men det 

blev til mange hensigtserklæringer om 

at styrke samarbejdet. Det var også tydeligt, 

at situationen opfattes forskelligt, 

afhængigt af, hvor man spørger: 

Ole Callesen, DJF: Forskningsplatformen 

brændte for et par år siden. I dag 

er vi dobbelt så mange forskere som for 

to år siden. Tre af fem ansøgninger, vi 

har ude hos det strategiske forskningsråd, 

har vi skrevet i samarbejde med 

KU-Life. Vi ser ikke de grænser, I andre 

ser. Vi laver projekter på kryds og tværs. 

Kristian Madsen, Gartneriet PKM: Tillykke 

med jeres succes. I branchen har vi 

bare til gode at se noget positivt i, at vi 

har to universiteter. Det gik godt i 

branchen fra 1980 til 1995. Vi var gode 

til at komme med nye nicher som potteroser, 

asters og exacum. Siden er der 

ikke kommet noget. Det er ikke kun 

forskningens skyld. Tre fingre peger 

mod os selv. Men vi har brug for, at I 

kommer ud af busken og fortæller os, 

hvad I kan. 

FORSKNING 

Jesper Mazanti Aaslyng, AgroTech: Den 

gang, det her fungerede, var der en høj 

grad af samarbejde mellem sektorforskningen 

og universiteterne og mellem 

gartnerne og forskerne. Vi skal vende 

det hele på hovedet. Samarbejdet 

mangler. Vi skal ha’ nogle store gartnerier 

med, der siger ok, jeg må gøre noget. 

Gør vi noget i fællesskab, har vi også 

mulighed for at skaffe penge. Helt 

ærligt, hvor mange gartnerier har selv 

mulighed for at komme med under 

GUDP? Vi er simpelthen nødt til at 

samarbejde. 

Torben Harring, Agrova Food: Vi skal ikke 

skyde så meget på forskningen. Men 

der mangler en samlet strategi. Hvad er 

det, dansk gartneri vil være kendt for? 

Vi skal skabe en samlet platform frem 

for at skyde på den ene eller den anden. 

Morten Ejrnæs, Fødevareministeriet: Jeg 

opfordrer klart til at få formuleret den 

platform og bruge ord, der har en stærk 

politisk vægt. Det kan være med til at 

gøre den samlede kage større. 

Ole Callesen, DJF: Medfinanciering er et 

nøgleord. Vi bruger de midler, vi kan, 

men har ikke midler til at trække mere. 


DIVERSE 

GAU fortsætter 

projekt med 

markedsføring 

Efter en lang ansøgningsproces er det 

nye GAU/EU-markedsføringsprojekt 

nu godkendt i Bruxelles. Projektet, der 

hedder ’Frugt og Grønt – Sæson for 

god smag’, var ét ud af i alt 19 godkendte 

programmer. 36 blev afvist. 

- Jeg er rigtig glad for, at vores projekt 

blev godkendt. Det var en lang og til 

tider frustrerende ansøgningsproces, 

men det lykkedes, og så er det alle 

anstrengelserne værd. Det bliver rigtig 

interessant at få mulighed for føre 

de mange spændende aktiviteter ud i 

livet, siger GAUs marketingskoordinator 

Pernille Bech, der er i gang med at 

finde et reklamebureau, som skal stå 

for udvikling af aktiviteterne. 

Programmet løber i tre år med opstart efteråret 2010. Budgettet er 

på 16,5 mio. kroner i alt, hvoraf 50 procent er finansieret af EU. 

Aktiviteterne tager udgangspunkt i det succesfulde univers, der allerede 

er bygget op omkring Sæson magasinet og hjemmesiden. 

Detailhandlen inddrages i aktiviteterne, eksempelvis med events i 

butikkerne i forbindelse med lancering af Sæson magasinerne og 

Æblefesten. 

Udvikling af hjemmesiden byder på muligheder i online markedsføring, 

for eksempel nyhedsbreve der tilpasses den enkelte modtager. 

Meyers forretninger går godt 

Kvalitet, økologi og nordisk madkultur giver bonus. Kokken Claus 

Meyer har øget årets resultat i 2009 til 8,6 mio. kroner fra 2,4 mio. 

kroner i 2008. Claus Meyer Holding A/S omfatter blandt andet 

Meyers Deli, Meyers Madhus, Meyers Kantiner, Lilleø Vin og en ejerandel 

på 55 procent i restauranten Noma. Bruttofortjenesten i 2009 

var på 149 mio.kr. mod 130 mio.kr. i 2008, skriver Food Supply. 

Koncernen beskæftiger nu næsten 600 medarbejdere og planlægger 

yderligere ekspansioner. 

Hindbær himmerige 

Hindbærsæsonen kan være lang, fordi 

der er mange sorter og flere måder at 

dyrke de skønne bær på. Vi kan have friske 

bær fra juli til oktober og til alle måltider. 

Hvis vi vil. 

Hindbærret er en sødmefuld himmerigsmundfuld, 

der kan spises når som helst 

og hvor som helst: På morgenmaden, i 

morgendrikken, som snack i løbet af da- 

PERNILLE BECH – En pose 

penge fra EU gør, at GAUs 

marketingskoordinator 

kan fortsætte med en række 

spændende markedsføringsaktiviteter 

de næste 

tre år. 

gen, i salater med et godt eddikemodspil, 

i lette desserter og til endnu flere 

mellemmåltider. De er friske, duftende 

og vederkvægende. Hindbær kvæler på 

den gode måde al lyst til underlødig 

snack. Bærret mætter alle sanser med 

sin sødme, syrlighed og knasende blødhed. 

En hurtig dessert 

Blend friske hindbær med lidt hindbærsaft, 

et par isterninger, eventuelt lidt 

vandmelon og smag til med en sød boblende 

vin. Pynt med lidt mynte eller 

estragon. Så har du en hurtig og frisk 

sommerdessert-suppe med spark i. Den 

kan godt bruges i festlig sammenhæng - 

gerne med en kugle god vaniljeis eller 

hyldeblomstsorbet i midten. 

Tilskud til økologi 

Af Grøn Vækst aftalen fremgår det, at der skal skabes rammer 

for en markedsbaseret udvikling af den økologiske sektor. 

Der står også, at det økologiske areal skal være mere end 

fordoblet i 2020 i forhold til 2007. Det betyder, at der i gennemsnit 

skal omlægges 18.000 hektar til økologisk produktion 

årligt. 

For at få øget arealet er der en tilskudsordning på vej. Ordningen 

omfatter foruden rådgivning, information og markedsføring 

også en mulighed for tilskud til investeringer i ny 

teknologi. Sidstnævnte er dog foreslået målrettet investeringer 

på bedrifter under omlægning til økologisk produktion. 

Der lægges op til, at FødevareErhverv i forbindelse med de 

årlige udbud, vil komme med en nærmere beskrivelse af, hvilke 

teknologier, der kan modtage støtte under investeringsordningen. 

Ansøgningsfristen forventes at blive den 1. september 2010. 

Hold øje med www.gartneriraadgivningen.dk, hvor vi informerer 

om, hvornår ordningen bliver åbnet. Her kan du også 

tilmelde dig vores nyhedsmail. Gå ind under ’Viden på nettet’, 

’Økonomi og tilskud’ og meld dig til. Så får du en mail, 

når der er nyt om de forskellige tilskudsmuligheder. 

MONA H. CHRISTENSEN, MHC@VFL.DK 

Økologien vokser fortsat i Coop 

Coops 1.200 butikker solgte i de første fem måneder af 2010 

tre procent mere økologi end i samme periode sidste år. Det 

skriver avisen Økologi & Erhverv. 

Økologien præsterede vækst igennem finanskriseåret 2009, 

og tendensen fortsætter altså i det nye år hos Coop, der står 

bag kæderne Fakta, Dagli' Brugsen, SuperBrugsen, Kvickly og 

Irma. 

- Det er ikke sådan, at vi går rundt og jubler, men jeg synes, 

at væksten er tilfredsstillende, og man skal huske på, at vi hele 

tiden lægger oven på de seneste års vækst, siger Coops 

miljøchef Kathrine Milman til Økologi & Erhverv. 

Blandt Coops kæder er det Irma, som er den suveræne højdespringer, 

når det kommer til andelen af økologi i omsætningen: 

I 2009 udgjorde økologiske varer 22,7 procent af Irma-butikkernes 

omsætning. 

Hindbær Viden om råvarer 

- glæde ved bordet 

I hvert nummer af Frugt & Grønt 

får læserne ideer til anvendelse af 

årstidens frugt og grønt i køkkenet. 

Ideerne kommer fra Frugtformidlingen, 

der arbejder for at inspirere 

alle danskere til at spise 

mere frugt og grønt - fordi det 

smager godt. Læs mere på: 

www.frugtformidlingen.dk 


Gratis råd om emballage 

Har du brug for hjælp til valg af emballage til et specifikt 

produkt af grønsager, frugt eller bær, så er der 

hjælp at hente. Det er oven i købet gratis. Du kan 

kontakte en konsulent hos Teknologisk Institut, der 

gerne hjælper med store eller små opgaver. Problemet 

behøver ikke kun være i relation til emballage, 

men også inden for pakning, lagring eller distribution 

er der hjælp at hente. 

Den gratis rådgivning er en del af et stort projekt 

med ny pakketeknologi. Læs mere om projektet i 

Frugt & Grønt nummer 1, 2010. 

Hør mere om mulighederne for rådgivning hos 

seniorkonsulent Marianne Jakobsen på Teknologisk 

Institut Emballage og Transport. Hun træffes på mail 

maja@teknologisk.dk eller på telefon 72 20 24 52. 

Kold og regnfuld maj 

Maj måned blev en kølig fornøjelse. Gennemsnitstemperaturen 

var på 9,4°C. Det er 1,4°C under normalen og dermed den koldeste 

maj i 14 år. Månedens højeste temperatur på 24,9°C blev 

målt i Billund den 23. maj, og den laveste på -3,1°C blev målt i 

Skrydstrup natten til den 11. maj. 

Årets femte måned står noget i kontrast til maj måned sidste år 

med en gennemsnitstemperatur på 11,5°C og maj 2008 med 

12,6°C. Den varmeste maj med en gennemsnitstemperatur på 

13,8°C er fra 1889. 

Nedbøren faldt meget uens i maj 2010. Det regnede meget i 

Vest- og Sydsjælland samt på Lolland-Falster, hvor der kom 92 

millimeter regn mod normalt 43 millimeter. I Nordjylland faldt 

der kun 45 millimeter mod normalt 49 millimeter. I gennemsnit 

kom der 64 millimeter regn i landet som helhed, hvilket er 16 

millimeter mere end normalen for 1961-1990. 

Maj var en forholdsvis solrig måned med 189 soltimer i gennemsnit 

for landet som helhed. Det er 20 timer mere end normalt. 

Men der er langt til de 347 timer, som solen skinnede i 

maj 2008. 

I år så nordjyderne mest til solen, hvor den skinnede i 239 timer, 

mens københavnerne og nordsjællænderne så mindst til solen – 

kun 133 soltimer. 

Normalt forår 2010 

Kalenderforåret 2010 – marts, april og maj – endte med en 

næsten normal middeltemperatur på 6,4°C i gennemsnit for 

landet som helhed. Det er 0,2°C over normalen. Det skyldes, at 

både marts og april var varmere end normalt, mens maj trak ned 

i regnskabet. Forårsmånederne 2010 blev alligevel noget koldere 

end de seneste års forår. I 2009 var gennemsnitstemperaturen 

nemlig på 8,3°C i de tre forårsmåneder, i 2008 på 7,9°C, og 

endelig er der rekorden fra 2007 på 9,0°C. 

Landstal for maj 2010. Kilde: DMI. 

Middeltemperatur 9,4ºC (normal 10,4ºC) 

Nedbør 64 millimeter (normal 48 mm) 

Sol 189 timer (normal 209 timer) 

KIRSEBÆR OG BUSKFRUGT 

ARRANGEMENTER 

plantagevandring og virksomhedsbesøg 

fyn 

dato Torsdag den 8. juli kl. 13.00. 

sted Tanghavevej 46, 5883 Oure. 

program - Vi mødes hos M. Voigt-Petersen, Tanghavevej 

46, 5883 Oure, klokken 13.00, hvor vi ser 

kirsebærplantagen. Derefter går turen videre 

til Jens Erik Gylling, Elsehovedvej 13, 5882 

Vejstrup for at se på buskfrugt. 

- Efter turen i plantagerne er Ørskov Frugt 

A/S, Hammesbrovej 39, 588 Vejstrup, vært 

for kaffen samt vil fortælle og vise rundt på 

virksomheden. 

arrangør Bærdyrkerne. 

KÅLKLUBBEN DANMARK 

markvandring, maskindemonstration 

og generalforsamling 

dato Onsdag den 21. juli 2010 kl. 16.00-21.30. 

program - 16.00. Kent Ebbesen, Stadionvej 13, Knejsted 

Mark, Havndal. Demonstration af to radrensere: 

Weeder og RoboCrop. Kent Ebbesen er 

økologisk producent. 

- 18.15. Østerkrog Gartneri, Løvskal Landevej 

58, Bjerringbro. Produktion af broccoli, porre 

og ærter - økologisk og konventionel. 

- 20.30. Generalforsamling i Lee Forsamlingshus. 

tilmelding Senest den 16. juli kl. 12.00 til Tine Jensen, 

telefon 87 40 66 02 eller mail taj@vfl.dk 

arrangør Kålklubben Danmark 

Kalender 2010 

8. juli Bærdyrkerne. 

Plantagevandring og virksomhedsbesøg. 

8. juli Grönsaksdag ved Borgeby Fältdagar, HIR 

Malmöhus. 

21. juli Kålklubben Danmark, Virksomhedsbesøg, 

maskindemonstration og generalforsamling. 

27.-29. august Grønsagsfestival, København. 

8. september Kålklubben Danmark, 

Virksomhedsbesøg nær Malmø. 

11. september Æblets Dag. 

18.-19. sept. Sydhavsøernes Frugtfestival. 

28. sept.-1. okt. Open Days, Holland. 

17.-21. oktober Sial, Paris. 

30. nov.-3. dec. Agromek, Herning. 


F R A A V L E R T I L A V L E R 

Pga. ophør sælges: 

ASA-LIFT kombi mini optager til rodfrugter 

kr. 25.000,- 

EKKO 1310 vaskemaskine til rodfrugter 

kr. 24.000,- 

Storkassevender, 

påslag til fyldning af vaskemaskine m.m. 

Niels Christensen, Haagerup 

telefon 62 64 12 22 eller 30 82 62 64 

TIL SALG 

2 stk. Schaumann tågesprøjter sælges til en absolut 

fair pris. 

• En DGS-4-1000, årgang 1988, 4-tudet tårnsprøjte 

• En DGT-2-1200, tværstrømssprøjte til buske, kun 

anvendt til demonstrationssprøjtninger. 

Henvendelse: Schaumann, tlf. 62 28 12 78 

email: schaumann@schaumann.dk 

Solbær og ribs 

Statskontrollerede 1-års planter sælges. 

Plantning med 2-rækket maskine udføres. 

Dickows Planteproduktion – Næstved 

Kontakt – 2124 6325 / 5544 5325 

Lær insekterne i plantagen 

at kende inden sæsonen begynder 

Lup, triplet - kr. 150,- 

Kom helt tæt på... 

Lup, dual triplet - kr. 200,- 

Købes på www.gartnershop.dk eller 

ring til Tine A. Jensen på telefon 87 40 66 02, mail taj@vfl.dk 

GartneriRådgivningen 

KEND INSEKTERNE 

- kom skaderne 

i forkøbet 

Udsalg - tøm lageret 

150 kroner 

inkl. moms og forsendelse 

Billedatlas og ordbog 

med 358 farvebilleder 

fordelt på 180 sider 

Pris: kr. 450,- 


+ moms og forsendelse 

Tlf. 87 40 66 32 · alm@vfl.dk 

Frugt og Grønt Rådgivningen 

Tlf. 63 16 75 86 · Mail: alm@landscentret.dk 

Planteskolen Vester Skovgård 

Din danske totalleverandør af sunde frugttræer og frugtbuske 

i de bedste sorter og kvaliteter til moderne frugtavl. 

Din leverandør af frugtbuske og 

frugttræer til det danske klima 

• Æbler • Solbær 

• Pærer • Ribs 

• Blommer • Stikkelsbær 

• Sødkirsebær • Hindbær - brombær 

• Surkirsebær • Blåbær 

• Rabarber 

Hent inspiration på vores hjemmeside: 

www.vesterskovgaard.dk 

Indhent uforbindende tilbud 

Annette og Ole 

Planteskolen Vester Skovgård · Annette og Ole Pedersen 

Nordrupvej 101 · DK 4100 Ringsted · Telefon 57 64 03 13 Fax 57 64 01 04 

Mail: mail@vesterskovgaard.dk · www.vesterskovgaard.dk 

Flere eksemplarer af bladet 

Virksomheder med ansatte har ofte interesse i at have 

flere eksemplarer af erhvervsbladet Frugt & Grønt liggende. 

For eksempel på kontoret, i værkstedet eller i 

kantinen. 

Ring og få 

et tilbud på 

at få sendt 

ekstra eksemplarer 

til samme 

adresse som 

dit nuværende 

abonnement. 

Fem ekstra 

eksemplarer 

giver 50% rabat. 

Morten Adamsen i Stenvad 

Tlf. 87 40 66 32 

350 FRUGT & GRØNT JUNI 2010 

NR. 3. MARTS 2009 

Gør klar til en sæson 

med 2,3 millioner blomkål 

NR. 3. MARTS 2009 

LÆS OM: FORARBEJDNING AF BÆR HOS DANFRUGT • VINDERNE AF ÅRETS LØGKONKURRENCE 









NR. 3. MARTS 2009 

NR. 3. MARTS 2009 






NR. 3. MARTS 2009 



LÆS OM: FORARBEJDNING AF BÆR HOS DANFRUGT • VINDERNE AF ÅRETS LØGKONKURRENCE

Sæson 2010 

Fabriksny Jagoda bærhøster. Maskinen er: 

• Velegnet til høst af småbuske 

• Driftsikker og stærk konstruktion 

• Meget manøvredygtig 

• Har stor kapacitet 

• Lave driftsomkostninger 

Fabriksny Former sideklipper. Maskinen har: 

• Gode indstillingsmuligheder 

• Hydraulisk sidebjælke 

• Hydraulisk grenudkast 

• Frontmontering 

Reservedele lagerføres. 

Henv. Ottestrup Maskinhandel 

v/Charlotte & Søren Hansen · tlf. 40 19 73 50 

NYHED 

Er dine falske bede, både 

beskidte og faldet sammen? 

Opfrisk dine bede 

samtidig med brænding. 

PATENTERET NYHED 

Planter på plast m. høj 

kapacitet, individuel afstand, 

planter også uden plast. 

Selvkørende med tohjulstræk, 

firehjulstræk eller på 

bælter. Fås også bugseret. 

Småplanter til grønsagsproduktion 

Beekenkamp småplanter af grønsagskulturer i 4 cm. potter 

samt Beematic 315 huls speedlinger til kål, løg m.m. 

De stærkeste rødder for det bedste resultat. 

- vi har alt til grønsagsproduktionen 

Sæsonen 2010 

Se mere på: www.ap-groent.dk 

A.P. Grønt 

ALT TIL 

MEKANISK RENHOLDELSE 

Importør: 

Sønderup Maskinhandel A/S 

98653255, www.ferrarimaskine.dk, mail@fbdk.dk 

Ortomec høstanlæg 

Nu med: bruseanlæg, Airdrop, 

højtryksvask, overbygn., 

stor platform, dobbelt 

sorterebånd, lysanlæg m.m 

Bæltedrevet hydraulisk 

niveau, justerbar akselafstand. 

GERMA 

Vaske- og desinfektionsanlæg 

til alle typer kasser. Vasker 

og desinficerer med høj kapacitet 

- 1-mands betjent. 

Automatisk op- og nedstabler. 

Ring for demo. 

Ferrari plantemaskiner, traktortrukne el. selvkørende. 

Førende indenfor automatisering. Ring for demo. 

Seed Spider såmaskiner. Sår al slags frø, hurtigste 

frøskift, eneforhandling i Skandinavien. 

Nettuno vandingsanlæg, laveste energiforbrug. 

Giampi vandingsbomme, lav pris, høj kvalitet. 

Hyldegården • v/Annette & Per Hardenberg • Kvinderupvej 2 • 3550 Slangerup • Tlf. 48 27 90 19 • Fax 48 27 90 29 • Bil: 40 57 90 19 • E-mail: ph@ap-groent.dk 


SPECIALISTERNE ER KLAR 

TIL AT HJÆLPE DIG 

• Frø - grøntsager og blomster 

• Stikløg 

Nu er det tid at bestille overvintrings-stikløg og 

-hvidløg til lægning i september. Bedste kvalitet 

og sorter, både konventionelle og økologiske. 

• Jordbærplanter 

Speedlingplanter tilbydes i de fleste sorter 

- stærke og kraftige planter til plantning i august 

og september - kontakt os nu. 

• Hindbærplanter 

• Brombærplanter 

• Blomster - småplanter/stiklinger 

• Lutrasil Fiberdug 

• Plantefolie 

• Kronmuld sphagnum - løs og i sække 

• Hiwer oprullesystem til fiberdug/plast 

• Forskelligt tilbehør 

Geert Lodberg Tlf. 40 14 07 22 geert.lodberg@weibullshorto.dk 

Erik Pedersen Tlf. 40 37 02 10 erik.pedersen@weibullshorto.dk 

Karl Dyhre Tlf. 40 75 48 55 karl.dyhre@weibullshorto.dk 

Weibulls Horto A/S 

Lyngbyvej 20 · 2100 København Ø · Tlf. 0046 414 443 700 

 

 

 

 

 

 

 

Med fokus på høj kvalitet og service producerer 

og forhandler vi såvel standardmaskiner som 

individuelle løsninger til vores kunder. 

Behov for ny teknik? 

Vi tilbyder 38 års erfaring med 

Produktion 

Udvikling 

Design 

Forsøg 

Modtager af 

ASAE innovations prisen 2004 

GARTNERI – PLANTESKOLE – INDUSTRI 

Vores egenproduktion til grønsager omfatter: 

Høstvogne til blomkål, maskiner til høst og 

behandling af rosenkål – hvidkål – salat – selleri – m.v. 

Til træplanter: Bundtemaskiner og sækkefyldere. 

Udvikling og specialopgaver udføres på bestilling. 

Olden Maskinfabrik ApS 

CHRISTIAN NIELSEN 

Houvej 139 · Ulsted · 9370 Hals 

Telefon 9825 4866, Fax 9825 4833, 

E-mail: olden@olden-maskinfabrik.dk 

www.olden-maskinfabrik.dk 

Besøg GartneriRådgivningens 

nye webshop 

Bestil feromonfælder, limplader, nyhedsbreve, 

fagblade, fagbøger og meget mere... 

GartnerShop.dk har åben, når du har tid 

www.gartnershop.dk 

Gartner 

Shop.dk 


A R B E J D S K R A F T 

 

 

 

 

 

BILLIG ARBEJDSKRAFT 

TILBYDES 

fra 80 kr. pr. time 

- kvalificeret samt ufaglært arbejdskraft 

til alle genre indenfor - 

gartneri - skov - mark - plantning 

plukning - beskæring 

samt generelt forefaldende arbejde efter behov. 

Timepris eller sæson-kontrakt på faste vilkår 

op til 6 måneders varighed 

Jylland/ Fyn: Kaspar Thorup tlf. 28 11 1970 

Sjælland/Øerne: Ulf Thorup tlf.30 50 00 96 

www.billigarbejdskraft.dk - mail@billigarbejdskraft.dk 

 

 

 

 

E M B A L L A G E M . M . 

ApS 

Tlf.: 64 73 12 59 Fax: 64 73 15 79 

E-mail: admin@bk-pack.dk 

www.bk-pack.dk 

Emballagenet 

Netsække med og uden snøre 

Netsække med banderole 

Netsække i ruller 

Sygarn 

Lukketråd 

Etiketter, mærkninger 

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby 

Kontakt os og 

få et tilbud 

 

 

 

 

 

 

 

 

KVALITETSNET 

til ethvert formål....... 


JORDBÆRPLANTER 

GOOSSENS 

FLEVO 

Telefon 97 16 25 22 

hsplastic@mail.dk 

PLANT 

T R Æ E R , P L A N T E R , L Ø G 

BLÅBÆR- & JORDBÆRPLANTER 

Kristian 

Knudsen 

H O L K E B J E R G V E J 74 · D K 5 2 5 0 O D E N S E S V 

T L F.: 6 31 3 1 4 4 2 · F A X : 6316 0 011 · M O B I L: 4 0 27 7017 

E - M A I L : k k @ p l a n t p a r t n e r s . d k 

w w w. p l a n t p a r t n e r s . d k · w w w. d e k e m p . n l 

Jordbærplanter 

August plantning. Friske grønne planter 

kan leveres ca. 15. august. 

Certificerede planter af bedste kvalitet. 

Håndbog 

FOR FRUGT- OG BÆRAVLERE 2010 

Købes hos: 

Tlf. 87 40 66 32 

Svanemosegaard 

VAGN FREDERIKSEN · 4000 ROSKILDE · MOBIL 40 15 08 86 

MAGERHOLM APS 

Frugttræer · Støttemateriel til frugttræer 

TLF. 62 28 10 94 – FAX 62 28 20 44 

www.magerholm.dk 

FLEVOPLANT-DANMARK 

Jens Arne Pedersen 

Drejerbakken 9 · DK-5592 Ejby 

Tlf. 6446 2299 · Fax 6446 2968 · Biltlf. 40 44 72 99 

E-mail: jap-flevo@mail.tele.dk · www.flevoplant.nl 

Hurtig ekspedition af annoncer 

Ring på 87 40 66 03 

M A S K I N E R , R E D S K A B E R M . M . 

www.haygrove.co.uk 

Rokkedysse, Værløse, Tlf. 20 23 58 96 

Lisbeth Toft, rokkedysse@mail.dk 

Maskiner til frugt- og bærplantager, 

frilandsgartnerier, planteskoler, 

land- og skovbrug. 

Bøjdenvejen 52 · Krarup · DK-5750 Ringe 

Tlf. +45 62 27 21 95 · www.tr-maskiner.dk 

SALG OG Køle- & fryseskabe Stald-, jord- & 

SERVICE AF: Frugt- & grøntkøling luftvarme 

Modulkøle- & fryserum Ventilations- & 

Aircondition affugtningsanlæg 

EDB køling Klimaanlæg 

Befugtningsanlæg 

Grey: Cmyk 21-3-0-87 / Green: Cmyk 90-0-100-10 

DØGNSERVICE 

Fyn: Brusbjergvej 2 . Trunderup . 5683 Haarby . Tlf. 64 73 24 77 

e-mail: info@gk-k.dk . www.gk-k.dk 

Sjælland: Fabriksvej 4 . 4760 Vordingborg . Tlf. 55 98 42 20 

Jylland: Lykkesholms Allé 102, 1.tv. . 8260 Viby J . Tlf. 64 73 24 77 

KOLDT OG GODT! 

Specialister i hegnsklippere, 

hegnssave og rotorfræsere 

Odensevej 82 – 5853 Ørbæk – Tlf. 65 33 13 31 

Fax 65 98 19 62 – Bil 20 29 30 31 

www.elkaer-maskiner.dk – info@elkaer-maskiner.dk 

Autoriseret el- og kølefirma 

Herluflillevej 23 · DK-4160 Herlufmagle · post@jensen-koel.dk 

DØGNVAGT til faste kunder 

Klima-, køle og fryseanlæg til ethvert formål 

Element-, køle,- og fryserum 

Butikskøleinventar 

Vandkølingsanlæg 

Varmegenvindingsanlæg 55 50 13 06 

Køle- og fryseunit lige klar til el-stik 

www.jensen-koel.dk 

EDB-køling, aircondition, proceskøling 

Ventilationsanlæg 

Montering af mælkekøletanke/landbrug 

Kølerum til grøntsagsavlere 

Varmepumper 

Reparation, salg og service 


Analyser 

Garta 

Lavsenvænget 1 

5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 

odeafd@garta.dk 

www.garta.dk 

Biologisk bekæmpelse 

EWH BioProduction ApS 

Centervej Syd 4 

4733 Tappernøje 

Telefon 55 96 00 21 

Telefax 55 96 00 31 

bio@bioproduction.dk 

www.bioproduction.dk 

Horticoop Scandinavia A/S 

Anelystparken 45A 

8361 Tilst 

Telefon +45 87 36 99 00 

Telefax +45 87 36 99 09 

info@horticoop.dk 

www.horticoop.dk 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Borregaard BioPlant ApS 

Århus 

Helsingforsgade 27B 

8200 Århus N 

Telefon 86 78 69 88 

Telefax 86 78 69 22 

borregaard@bioplant.dk 

www.bioplant.dk 


København 

Hammerholmen 39 K st. 

2650 Hvidovre 

Telefon 44 44 40 12 

Telefax 44 44 40 19 


Odense 

Telefon 40 34 42 12 

Emballage 

PM Pack Service A/S 

Sverigesvej 12, 

8700 Horsens 

Telefon 75 60 20 00 

Telefax 75 60 16 60 

mail@pmpack.dk 

www.pmpack.dk 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

ScanStore Packaging A/S 

Nyvang 7 

DK-5500 Middelfart 

Tlf: +45 70 22 14 74 

Fax: + 45 64 41 14 73 

packaging@scanstore.dk 

www.packaging.scanstore.dk 

Gartneriartikler 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

33 68 86 05 


www.garta.dk 

Håndværktøj 

Dansk Skovkontor A/S 

Kalundborgvej 92, 

4180 Sorø 

Telefon 57 83 01 10 

Telefax 57 83 13 10 

post@dansk-skovkontor.dk 

www.dansk-skovkontor.dk 

Klima-, køle- og fryseanlæg 

Jensen Køleteknik 

Herluflillevej 23, Herluflille 

DK-4160 Herlufmagle 

Telefon +45 55 50 13 06 

Telefax +45 55 50 12 20 

post@jensen-koel.dk 

www.jensen-koel.dk 

Klaus Krusaa Køleanlæg A/S 

Håndværkervænget 6, 

Gundsømagle 

4000 Roskilde 

Telefon 46 78 83 75 

Telefax 46 78 82 40 

krusaa-koel@krusaa-koel.dk 

www.krusaa-koel.dk 

Konsulent-rådgivning 

GPL International as 

Grønnegyden 105 

5270 Odense N 

Telefon 66 14 50 70 

Telefax 66 14 50 84 

gpl@gpl.dk 

www.gpl.dk 


Hvidkærvej 29 

5250 Odense S 

Telefon +45 87 40 66 30 

Telefax +45 65 92 69 17 

gartneriraadgivningen@ 

landscentret.dk 

www.gartneriraadgivningen.dk 

Se vores nye hjemmeside: 

www.dutchtec.dk 

Maskiner til friland 

Norcar DK A/S 

Ellehammer vej 10, 

Postboks 12 

9900 Frederikshavn 

Telefon 96 21 90 20 

Telefax 97 36 61 66 

vaza@vaza.dk 

www.norcar.com 

Elkær Maskiner 

Odensevej 82 

5853 Ørbæk 

Telefon 65 33 13 31 

Telefax 65 98 19 62 

info@elkaer-maskiner.dk 

www.elkaer-maskiner.dk 

HLS Maskiner 

Lillemarksvej 6 A 

5600 Faaborg 

Telefon 24 60 97 28 

Telefax 62 60 25 18 

hlsmaskiner@gmail.com 

www.hlsmaskiner.dk 

Albjerg’s MaskinTec 

Assensvej 286 

5771 Stenstrup 

Telefon 62 26 24 91 

mobil 20 27 84 97 

pha@mail.tele.dk 

www.traktorsalg.dk 

Hardi Skandinavien 

Helgeshøj Allé 38 

2630 Taastrup 

Telefon 43 58 85 00 

Telefax 43 58 85 20 

skandinavien@ 

hardi-international.com 

www.hardi.dk 

Overdækning 

DutchTec ApS 

Gartneriprojekter 

Kontakt Henk van Tuyl 

Nistedvej 12, Stige 

5270 Odense N 

Telefon 66 16 66 89 

Mobil 40 28 44 38 

Telefax 66 16 66 99 

info@dutchtec.dk 

www.dutchtec.dk 

Pakkemaskiner 

ScanStore A/S 

Nyvang 7 

DK-5500 Middelfart 

Telefon +45 64 41 12 12 

Telefax +45 64 41 14 74 

mail@scanstore.dk 

www.scanstore.dk 

PM Pack Service A/S 

Sverigesvej 12 

8700 Horsens 

Telefon 75 60 20 00 

Telefax 75 60 16 60 

mail@pmpack.dk 

www.pmpack.dk 

SR PACK A/S 

Sandvadvej 30 

DK-8765 Klovborg 

Telefon +45 75 76 15 22 

Telefax +45 75 76 15 11 

info@srpack.dk 

www.srpack.dk 

Vandingsanlæg 

Dansk Vandingsteknik 

Kastholmvej, Osted 

4320 Lejre 

Telefon 46 49 77 63 

Telefax 46 49 77 64 

dvt@adr.dk 

www.dvt-dk.dk 

Vandingsmaskiner 

Agrometer a/s 

Fælledvej 10 

7200 Grindsted 

Telefon 76 72 13 00 

Telefax 76 72 13 98 

agrometer@agrometer.dk 

www.agrometer.dk 

Vægte 

CBH Vægte ApS 

Vonsildvej 207 

6000 Kolding 

Telefon 75 56 73 10 

Telefax 75 56 73 10 

info@cbh-vaegte.dk 

www.cbh-vaegte.dk 

Holstebro Vægtservice I/S 

Elkjærvej 114 

7500 Holstebro 

Telefon +45 97 41 04 58 

Telefax +45 97 41 04 26 

post@hova.dk 

www.hova.dk 

Væksthusbelysning 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Service-telefontavlen 

– den direkte vej til din virksomhed 

Få 2 - betal for 1! 

Service-telefontavlen i Frugt & Grønt indeholder de vigtigste kontaktoplysninger 

på leverandører og samarbejdspartnere i gartneribranchen. 

Når du bestiller en eller flere visninger på Service-telefontavlen, bliver du også 

tilbudt GRATIS visning på vores hjemmeside. Dermed er der mulighed for at blive 

linket direkte til din virksomheds hjemmeside via www.gartneriraadgivningen.dk, 

som hver måned har over 25.000 besøgende. 

Pris 1.000,- kr. + moms pr. år. 

Hvis du vil høre mere om vores Service-telefontavle eller bestille visning, kan du 

kontakte: Morten Nielsen på tlf. 87 40 66 03 eller mail: mon@landscentret.dk 


Crop Protection 

Klaus Nielsen 40 71 84 32 

Jakob Skodborg Jensen 40 16 81 63 

Sören Pagh + 46 70 5876910 

www.agro.basf.dk 

Læs altid etiketten før brug! 

BASF er medlem af Dansk Planteværn. 

Returadresse: 

Frugt & Grønt 

Hvidkærvej 29 

5250 Odense SV

Trerækket lugerobot sparer 1.600 timers ... - Gartneribladene

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?