Tre skiturfortelli - Bokselskap.no

halv Times voldsom March havde vi tykt Snedreve igjen, og Føreren erklærede, at
nu vidste han ikke Veien længer, men at han fik forsøge at tage Retningen ved
Hjælp af Kompasset, og med det i Haanden gik det videre. Det var nu allerede
lidt ud paa Eftermiddagen, og Snetaagen blev stadig mørkere og mere
ugjennemtrængelig; jeg frygtede alvorlig for, at vi skulde skyde Bom efter
Sæteren og saa gaa og flakke omkring efter den paa Vidden. Føreren maa dog
have sigtet ganske godt, thi vi havde Sæteren pludselig ved Siden af os, saa nær,
at vi næsten kunde stikke Skistaven i Væggen.
34 «Det er da en mærkelig Ting den Kompassen, pegte den ikke midt paa
Sæteren da», sagde Føreren, idet vi med vore stivfrosne Fingre spændte Skierne
af; og efter at have trampet og banket det værste af Sneen af os traadte vi ind i
Haukelidsæterens Stue, hvor en prægtig Ild kastede et muntert, rigtig koseligt
Skin udover det venlige Værelse med dets endnu venligere Beboere.
35 «Kors i Jøsse Navn da, der er da ikke Folk ude idag lel», var den
Velkomsthilsen, vi fik.
36 Sæterens gjæstfrie Befolkning gjorde imidlertid alt for at bringe os til at
glemme Dagens Anstrengelser, og det lykkedes aldeles. Jeg selv – ligesom saa
mange andre – maatte sande, at jo høiere op i Fjeldene man kommer, desto
hyggeligere og gjæstfriere er Befolkningen. Heroppe, ligesom i hele øvre
Thelemarken, var Husstellet særdeles propert og net, men i nedre Thelemarken, i
de rigere Bygder der! Et Steds blev jeg der buden Kaffe med Sukker, som
Husmoderen selv bed af en større Plade. Heldigvis slap jeg den sorte Drik. Paa et
andet Sted vilde man tvinge i mig Melk, der var skummet af paa en Maade, der
betog mig Appetiten, og som er for ækkel til at beskrives nærmere. Stellet
mindede ofte om Strilelandets,Strilelandets] Ifølge Ivar Aasen er stril «en Benævnelse paa Indbyggerne i
Nordhordlehn og Søndhordlehn, især nærmest ved Bergen. Ansees af Indbyggerne selv som et Øgenavn» (Aasen 1850:
482). Blant J.S. Welhavens «Billeder fra Bergenskysten» fra 1842 finnes et lite essay om strilene: «Der er et Folkefærd,
som hedder Striler. De beboe et Stykke af Bergens Stift, der kaldes Strilelandet. […] Det er Grund til at troe, at Udtrykket
Stril er nærved at være et Øgenavn; thi vedkommende Bønder høre det ikke gjerne, og man har, ei uden Medhold i det
oldnorsle Sprog, tillagt det en Betydning af Stivhed og Stridighed» (Welhaven 1992: 12). hvor man ikke sjelden
maa dreie Melkekoppen diverse Gange rundt for at finde et nogenlunde rent Sted
til sin Mund.
Slig var det ei tilfjelds, og allermindst paa høieste Fjeldet paa
converted by Web2PDFConvert.com