Tre skiturfortelli - Bokselskap.no

Sneen hvirvledes samtidig høit tilveirs, og alt blev saa uigjennemtrængelig graat,
at man maatte holde sig tæt sammen, gaaende alle tre i samme Spor og den ene
lige i Hælene paa den anden. Længere inde paa Fjeldet blev Sneen imidlertid
temmelig fast og haard, og tilsidst gik det temmelig fort bortover den
smaabakkede Vidde. Med Vinden i Ryggen kunde man næsten seile afsted, naar
RosseneRossene] vindkastene kom, og jeg forsøgte det ogsaa med Held senere ud paa
Dagen, da Vinden blev endnu voldsommere.
29 Dyrskaret fandt vi omsider ved Hjelp af to Varder, der ere byggede paa
Veiens høieste Punkt, – over 3400 Fod over Havet3400 Fod over Havet] ca. 1100 moh. –.
Skaret er temmelig trangt, og med sine høie Fjelde skal det se vildt ud, noget, jeg
ikke nu kunde se noget til; da Snedrevet skjulte alting. Jeg saa intet, følte kun, at
det bar nedover. Denne lille Skifart var næsten den mest interessante paa hele
Turen. Jeg havde her fuldstændig den samme Fornemmelse, som man har, naar
man i bælgende Mørke sætter udover en Bakke, som man aldrig før har seet, men
om hvilken man ved, at der findes baade store Stene og bratte Stup. Denne
Følelse hører ikke netop til de behagelige, og man kvier sig næsten for at følge
med udover, men morsomt er det alligevel paa Grund af den Spænding, i hvilken
man sættes. De to Røldøler maatte tilstaa, at de saa ikke svært meget, men da de
vare saa godt kjendte, skulde de nok lodse mig frem, og dermed satte de sig paa
sine Kjæppe, ridende langsomt nedover. Jeg red efter, skimtende i Mørket to
Skikkelser, hvilke jeg holdt mig saa nær som muligt, ja, saa nær, at havde en af
dem gaaet udfor en Sneskavl eller et Stup, havde jeg saamæn seilet efter. Og jeg
seilede ogsaa ganske rigtig udover engang. Jeg saa nemlig min Formand
pludselig blive rent væk, og da jeg ikke fik Tid til at stanse, lod jeg staa til, og
kjendte saa med engang, at den faste Mark blev borte under Fødderne paa mig.
Længe førend jeg havde faaet Tid til at tænke paa, hvorledes mon denne Luftreise
vilde ende, befandt jeg mig blødt og behagelig siddende i Sneen ved Siden af min
Kamerat. Efter dette lille Eventyr gik Farten videre, og nu nedover brattere
Bakker, saa at jeg behøvede tilsidst alle mine Kræfter for at bremse Farten af.
30 Vi vare saa heldige at finde Hytten strax, idet vi næsten rendte Næsen lige i
Væggen paa den. Hytten er opført som Barakke for Veiarbeiderne og er i to
Etager, hvoraf 1ste var forsvunden i Sneen. En udvendig Trappe førte op til den
resterende Etage, hvor der heldigvis fandtes et lidet nok saa lunt Kammer,
converted by Web2PDFConvert.com