Tre skiturfortelli - Bokselskap.no

Kjærring, rent en Oldemor, komme susende nedover Bakken paa Ski; og godt
stod hun, saa sammenskrumpet og kroget hun var. Man gaar da ogsaa paa Ski
fra man er nævestor, thi om Vinteren er det eneste Befordringsmiddel Skiene.
Den samme Morgen saa jeg Skoleungdommen, Gutter og Piger, komme paa Ski
udover Bakkerne med Staven i den ene Haand og Bøgerne i den anden;
Skolelæreren selv gik naturligvis ogsaa paa Ski.
24 Næste Dag var det lidt kjøligt og Ophold i Nedbøren. Jeg burde strax have
sat afsted, thi følgende Dag, da jeg virkelig reiste, blev Veiret endnu værre, men
jeg blev overtalt af mine Vertsfolk til at se Veiret an, og saa saa jeg saa længe paa
Veiret, at det blev forsent.
25 En Invitation af Stedets gjestfri Prest trøstede mig imidlertid, og i hans
elskværdige Familie gik Dagen kun altfor fort. Da jeg gik hjem om Aftenen,
regnede og blæste det værre end nogensinde, saa at Udsigterne til næste Dag var
meget daarlige.
26 Dagen randt imidlertid bedre op, end man skulde have troet, istedetfor
Regn havde man Sne; men saa blæste der til Gjengjeld saa voldsomt, at det
knagede i Huset, og hele Fjeldkammen stod i en eneste Røg. Det gik imidlertid
ikke an at ligge veirfast idag ogsaa; jeg skulde være i Christiania til en bestemt
Dato, og de militære Love ere ikke civile.
27 Jeg var saa heldig at faa en Mand til Fører, der hørte til de bedst kjendte
paa Fjeldet i hele Røldalen, da han i mange Aar havde gjennemstreifet Fjeldene
paakryds og tvers som Rensdyr- og Rypejæger. Han var vel villig, men fandt, at
det ikke saa pent ud; men man kunde jo friste, op Lierne kom vi kanske. Jeg fik
da med en Mand til, og nu maatte vi da vel komme helt frem til Haukelidsæter,
der var Dagens Maal, og som ligger 3 Mil fra Røldalen og over 3000 Fod over
Havet.3000 Fod over Havet] Ca. 1000 moh. Folkene paa Gaarden lo, da vi reiste, og mente,
at den Turen blev ikke lang, og de sagde, at Middagsmaden skulde staa og vente
paa os. Veiret var ikke det bedste, men vi vare jo tre Mand. Vinden, der i
Begyndelsen stod ret paa Siden af os, var meget voldsom; den næsten kastede os
ind mod Fjeldvæggen, naar den rigtig tog til. Snedrevet var paa samme Tid saa
voldsomt, at man intet saa, og den ene Side af Ansigtet sved af Sneen, som
piskedes mod os. I nogenlunde Ly af Vinden skede imidlertid den længste
Opstigning op gjennem de bratte, birkeklædte Lier øverst i Dalen. Tilsidst
converted by Web2PDFConvert.com