Tre skiturfortelli - Bokselskap.no

Reisehaandbog over Norge – en uhørt populær reiseguide på det seine 1800-tallet, som kom ut i hele tolv utgaver i
Nielsens levetid. Her blir leseren gjort oppmerksom på «det vilde Seljestadjuv, hvoraf der før stod megen Skræk som et
farligt Veistykke om Vinteren» (Nielsen 1883: 132). kunde være slemt nok med sine Sneskred
alligevel, men idag gik der nok Skred paa Skred. Røldølen vilde imidlertid gjerne
hjem, og jeg, som ikke skjønte mig det mindste paa hele Sagen, vilde gjerne
komme videre, og saa traskede vi afsted i Regn og Blæst. Dog først blev
Nattelogiets Kostende klareret; Logi, Lys, Brænde, Opvartning etc., alt beløb sig
til 30 Øre. Det var den billigste Hotelregning, jeg har seet.
16 Det gik tungt op over Dalen paa Ski idag i den vaade, bløde Sne; men saa
længe det endnu regnede, klabbede Sneen mindre under Skien, og man seg dog
frem; værre blev det, da vi kom mere tilfjelds, hvor Regnen var Sne, og det af det
leieste Slags. Den store ChauseChause] hovedlandevei forsvandt snart sporløs under
Sneen, og vi havde kun Dalføret at gaa efter, hvilket, saalænge som vi befandt os i
Regnstrøget, ikke var nogen Kunst; senere, da vi kom paa Fjeldet, havde det sine
Vanskeligheder. Det værste ved hele Fjeldovergangen var dog hverken den tunge
Sne, eller Vanskeligheden med at finde Vei; men hvorledes man skulde slippe
helskindet gjennem det berygtede Seljestadjuv i saadant Læveir. Den voldsomme
Blæst eller rettere Storm voldte os naturligvis megen Besvær; vistnok stod ikke
Vinden ret imod os, men den var dog yderst generende ved sine voldsomme
Sideanfald og ved at piske Regn og Sne i Ansigtet paa os. Og med denne Kamerat
fik vi Reisefølge op over Dalen, hvor Fjeldene nu smalner mere og mere sammen,
indtil de i selve Juvet klemmer sig saa ind til hverandre, at kun en eneste trang,
dyb Kløft er aaben. Storveien fører her i smukke Slyngninger op gjennem de
steile Sider, og man har, naar man en klar Sommerdag reiser herover, en sjelden
vakker Udsigt over det hele Dalføre, der lukkes af Folgefondens hvide Snemasser.
Til denne Vei med dens Udsigt saaes intet idag; Landskabet havde en anden
Karakter. Skiveien gaar i Bunden af Kløften, hvor ellers en liden Elv fosser
afsted; Vinden suser raa og kold ind gjennem dette Pas, og de steile Vægge hæve
sig med sine løse Snemasser truende og mørke som for at knuse den
forbigaaende. Og dette gjør de ogsaa undertiden bogstaveligt, idet de blot ryster
en Smule paa sig, hvorved strax et Sneskred styrter ned. Især indtræffer dette,
naar der ligger dyb Løssne paa fast Underlag af ældre, og der saa kommer
Læveir. Hele Stasen glider da i vældige Skred bragende og tordnende ned i Juvet.
Er Ulykken rigtig ude, kommer der Skred fra begge Fjeldsider, og det undertiden
converted by Web2PDFConvert.com