Tre skiturfortelli - Bokselskap.no

laane Fa'r sin Apanage til at «kjøre i», hvis han endelig skulde kjøre», mente han.
Jeg kunde mærke, at jeg var kommen tilfjelds allerede. Ellers er forresten
Fjeldbønderne nu paa disse Kanter særdeles vel oplyste; men Venstremænd ere
de dog alligevel, om end ikke særdeles ivrige. Idethele taget tror jeg, at
Fjeldbønderne her er meget lidet stive i Troen; de lever idetmindste i Fred med
hverandre, trods forskjellig Farve og trods «Verdens Gangs» Opviglerier.«Verdens
Gangs» Opviglerier] Verdens Gang var på 1880-tallet en innflytelsesrik Ventre-avis. Grunnlagt 1868, og gikk inn i 1923
(Dahl m.fl. 2010: 367 ). Avisa er ikke den samme som dagens VG. «Vi ere nu ikke saa dumme at tro paa
det Blad længer», sagde en gammel Venstremand til mig i Røldalen; – men paa
«Vestlandsposten»Vestlandsposten] Avis utgitt i Stavanger fra 187 8 til 1916. Var en periode Norges nest største
avis etter Verdens Gang. Avisa var hovedorganet til det moderate Venstre, ofte kalt Bonde-venstre (Dahl m.fl. 2010:
37 7 ). troede han.
8 Ud paa Eftermiddagen kom vi til den øverste Gaard i Dalen, nemlig
Seljestad. Det var allerede blevet mørkt, og vi vare glade over at kunne komme i
Hus og over at være komne saa langt, uagtet en Dagsmarch ikke var mere end tre
Mil; men Veien havde været tung. Vi tog ind i et Hus, hvor jeg allerede før en
Gang havde været, nemlig i 74; men hvilken Forskjel fra da og nu. Dengang var
den nye Vei over Haukelid kun stykkevis færdig og lidet befærdet, saa at
Befolkningen paa Seljestad endnu befandt sig i sin Urvildhed, nu er ved den
stærke Færdsel Vildheden gaaet endel af dem; men der er dog mere end nok
igjen. Jeg reiste dengang sammen med en yngre Dame og en Herre, der alle
skulde til Røldal i Sommerferierne, og vi tog ind paa Gaarden for at faa os noget
at leve af; men det fik vi nu ikke. Gid vi aldrig havde gaaet indenfor Husets Dør.
Neppe havde vi sat os ned ved det mere end almindelig skidne Bord, førend hele
Seljestads Befolkning, store og smaa, gamle og unge, var samlet omkring os. Ved
Rygtet om, at Byfolk var komne til Stedet, styrtede nemlig hele Befolkningen paa
de 3–4 Gaarde dersteds alle som en afsted, og vi saa dem nu, en efter en stikke sit
sjelden vaskede, meget uciviliserede Ansigt ind gjennem Døren, derpaa saa man
Overkroppen komme ind, og saa stod tilsidst hele Mennesket derinde, først ved
Døren, saa nærmere og nærmere, eftersom Modet voxede, og tilsidst havde vi
dem lige ind paa os, mere og mere nysgjærrigt paatrængende. Tilslut havde vi
omkring os: en hexeagtig gammel Oldemo'r med en Uendelighed af smaa
halvnøgne, ækle Unger, der af og til fik et Spark af sine respektive Fædre eller
converted by Web2PDFConvert.com