Tre skiturfortelli - Bokselskap.no

frem og gav Fjorden et endnu pragtfuldere Udseende, idet den bragte
Snetoppene paa den ene Side af det smale Fjordpas til at glitre som Sølv, medens
den anden Side fremdeles blev liggende i Mørke; over os tindrede Tusinder af
Stjerner i den smale Strimmel af Himmelen, som Fjeldene ikke dækkede, og ind
gjennem den sorte Fjord glimtede Lys paa Lys fra Bondegaardene, hist og her
ogsaa et svagt rødt Lys fra de mange Anløbssteder.
4 Tilsidst ser man Bunden af Fjorden.
«Folgefonden» gaar agterover, saa fuld Fart forover, de sidste Isflak
sønderskjæres, nogle Slag til af Maskinen, og vi lægge til ved det sidste
Anløbssted; det er Odda.
5 Paa Bryggen var det temmelig stille, som rimeligt var nu om Vinteren. Men
om Sommeren er der saamen livligt nok. Da bliver den reisende næsten overfaldt
af den Mængde uforskammede Skydsgutter, som her bemægtiger sig: snart en
lang graa, stribet Engelskmand med et Utal af waterproofede Lærredskufferter
og Paraplyer med KautschukKautschuk] Elastisk gummistoff som blant annet brukes i vanntette klær.
Overtræk, samt med rød Reisehaandbog i Lommen,med rød Reisehaandbog i Lommen] Her
hentyder Angell til Yngvar Nielsens Norwegen: ein praktisches Handbuch für Reisende som kom ut første gang i 187 4, og
som allerede i 187 6 forelå i tredje opplag (Nielsen 187 4a). Disse var, i likhet med Nielsens norske reisehåndbok som første
gang ble utgitt i 187 9, innbundet med røde permer. Jf. kommentar til «hvoraf der […] om Vinteren» og «Der blev […]
Gamp sprængt» (Angell 15 og 22). snart en filosofisk udseende, brillebærende Tysker, der
uafladelig foretager Sammenligninger, snart en tyk Svenske, snart en pludrende
Danske, osv., eller endelig, naar han ingen Udlænding kan faa, nøier han sig med
en af Landets egne Børn. Nu slap jeg heldigvis alt Overhæng saavel af
ovenomtalte Skydsgutter som af Hotelværter eller andre forekommende
Medmennesker; jeg skyndte mig bare afsted med det samme. Klokken var nu 9
Formiddag.
6 Allerede med det samme var jeg saa heldig at faa Følge med en ung, kjæk
Røldøl, der skulde hjemover, og han lod jeg faa styre Farten. Og dermed labbede
han ivei med de for Fjeldbønderne saa karakteristiske lange, elastiske Skridt, og
jeg labbede efter ham, saa godt jeg kunde, bestræbende mig efter bedste Evne at
holde Takt. Skiene havde vi ikke paa i Begyndelsen, da Føret ikke var videre egnet
til Skiløbning; Røldølen tog dem derfor paa Nakken, og jeg trak dem efter mig,
anvendende den bergenske Maner at gaa op over Bakken paa. I Bergen, hvor der
converted by Web2PDFConvert.com