Vejledning til behandling og refleksion af ... - Psykiatrien

Vejledning i refleksion
over voldsulykker
1

INDHOLDSFORTEGNELSE:
1: INDLEDNING......................................................................................................................... 3
2: FORARBEJDE. ....................................................................................................................... 3
3: TIDEN UMIDDELBART EFTER AT ULYKKEN ER SKET. ............................................................... 3
3.1 I forhold til skadelidte.................................................................................................. 3
3.2 I forhold til kollegaer................................................................................................... 4
3.3 I forhold til skadevolder............................................................................................... 4
3.4 I forhold til øvrige beboere/patienter. .......................................................................... 4
4: REFLEKSION OG FORMÅLET HERMED..................................................................................... 4
5: FORHOLD DER SKAL AFKLARES INDEN REFLEKSIONEN PÅBEGYNDES. ..................................... 5
6: EFTER REFLEKSIONEN........................................................................................................... 6
6.1 I forhold til skadelidte.................................................................................................. 6
6.2 I forhold til arbejdspladsen. ......................................................................................... 6
7: HVOR KAN I HENTE HJÆLP. ................................................................................................... 7
Bilag 1 Refleksionsguide
Bilag 2 Karl Tomms model
Bilag 3 Tillempet Flemming Kjærbøll
2

Vejledning til behandling og refleksion af arbejdsulykker med
vold og/eller trusler om vold.
1: Indledning
I forlængelse af Psykiatriens værdigrundlag, arbejdsmiljøpolitik og voldspolitik indgår denne
vejledning i arbejdet med at forebygge og reducere antallet af arbejdsskader, der opstår i forbindelse
med vold og/eller trusler om vold.
2: Forarbejde.
Arbejdet med at forebygge arbejdsulykker med vold/trusler om vold er godt begyndt med
vedtagelse af overordnede politikker som arbejdsmiljøpolitikken med tilhørende voldspolitik. På
baggrund heraf kan der udarbejdes lokale tillæg til voldspolitikken omhandlende, hvorledes psykisk
førstehjælp, ambulancetjeneste/englesystem og andre tiltag er opbygget og fungere i praksis.
Udover på forhånd at have afklaret, hvordan ledelse og personale støtter en kollega, der har været
udsat for vold trusler om vold, kan det ligeledes være en fordel at have udarbejdet retningslinier for,
hvorledes der drages omsorg for beboeren/patienten, der er voldelig, herunder hvilke
foranstaltninger der skal træffes i forhold til vedkommende
At reflektere over voldsepisoder vil for nogle være en forandring i forhold til at foretage en analyse
heraf. Det er derfor vigtigt, at I snarest muligt præsenterer personalet for, at I fremover vil reflektere
over episoder med vold og episoder med trusler om vold.
Personalet kan med fordel gøres bekendte med, hvad der er formålet med at reflektere over disse
episoder(se afsnit 4 ), herunder præsenteres for tankerne bag Karl Tomms model (bilag 2) og den
tillempede Flemming Kjærsbøll (bilag 3) model, og hvordan refleksionen vil være inspireret heraf.
3: Tiden umiddelbart efter at ulykken er sket.
3.1 I forhold til skadelidte.
Umiddelbart efter at ulykken er sket, træder jeres lokale procedurer i kraft. Typisk vil det omhandle
at skadelidte bringes bort fra ulykkesstedet og fritages for arbejde. Jeres procedurer for
psykisk/kollegial førstehjælp træder i kraft.
Det vurderes, om skadelidte skal fritages for arbejde i den resterende del af vedkommendes
arbejdstid/vagt. Sendes vedkommende hjem, foregår det ud fra jeres overordnede og lokale
procedurer herfor. Typisk vil dette indebære, at der tages stilling til, om det er forsvarligt at lade
vedkommende tage hjem uden ledsagelse samt at sikre, at der er personer tilstede i hjemmet, når
skadelidte kommer hjem.
Hvis ingen fra sikkerhedsgruppen er på arbejde/til stede på ulykkestidspunktet, underrettes
sikkerhedsgruppen efter de procedurer, I har vedtaget herfor.
Jeres lokale regler for adgang til psykologhjælp træder i kraft, som I har beskrevet det.
3

Til brug for den senere refleksion over voldsepisoden sikrer sikkerhedsgruppen, at voldsepisoden
skriftligt fastholdes, som skadelidte genfortæller episoden.
Medfører voldsepisoden fravær udover selve tilskadekomstdagen, sikrer sikkerhedsgruppen, at
ulykken anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet.
Lederen er opmærksom på, om voldsepisoden medfører fravær som beskrevet i sygdomspolitikken.
Er dette tilfældet træder sygdomspolitikken i kraft.
3.2 I forhold til kollegaer.
Lokale procedurer for, hvorledes det øvrige personale støttes efter episoden, følges. Eksempelvis
kan der være behov for debriefing af hele eller dele af personalegruppen.
3.3 I forhold til skadevolder.
Lokale retningslinier for, hvorledes personalet forholder sig til skadevolder i tiden umiddelbart efter
voldsepisoden, følges.
Er der ikke udarbejdet retningslinier herfor, kan det overvejes, om det vil være en fordel.
Retningslinierne kan eksempelvis omhandle vurdering af behov for krisehjælp til skadevolderen,
behov for ”isolering”, at få vedkommende bragt til ro etc.
Til brug for den senere refleksion over voldsepisoden, bør det i hver enkelt tilfælde vurderes, om
det er muligt, at få skadevolderen til at berette om episoden. I denne sammenhæng er formålet
hermed udelukkende at anvende dette i læringsøjemed.
3.4 I forhold til øvrige beboere/patienter.
Det vurderes, om der er behov for samtale med patienter, der har overværet hele eller dele af
episoden.
4: Refleksion og formålet hermed.
Når det anbefales at reflektere over ulykker med vold og /eller trusler herom, har det bl.a.
sammenhæng med at man i refleksionen ikke forsøger at placere skyld, men derimod belyser
voldsepisoder ud fra en antagelse om, at der kan være mange forskellige perspektiver på hændelsen.
I refleksionen undersøges disse perspektiver med henblik på at lære af episoderne og synliggøre
eventuelle nye handlemuligheder.
Derfor er refleksion en metode der kan understøtte psykiatriens intentioner om at forebygge, at
ansatte udsættes for arbejdsulykker i form af udsættelse for vold og /eller trusler herom.
Det overordnede formål med refleksionen er derfor at denne skal resultere i at det drøftes og
besluttes, hvilke ændringer refleksionen giver anledning til for såvel skadelidte som øvrige ansatte
på arbejdspladsen.
4

Refleksionen bør først påbegyndes, når skadelidte er parat hertil. Dette betyder, at der kan gå fra
dage til flere uger efter at voldsepisoden har fundet sted, inden refleksionen gennemføres. Også af
den grund er det vigtigt, at episoden tidligt fastholdes på skrift.
Den bedste forudsætning for at sikre læring i forbindelse med refleksionen er, at
de/sikkerhedsgruppen, der skal gennemføre refleksionen, er så kreative, nysgerrige og åbne overfor
skadelidtes historie som muligt. At være kreativ åben og nysgerrig indbefatter, at man opgiver egne
forklaringer og antagelser om, hvad der førte til voldsepisoden, herunder egne antagelser om
patienten og kollegaen/kollegaerne, der har været involveret i episoden. I stedet for stiller man
spørgsmål, der kan udfolde skadelidtes beskrivelser. Spørgsmål i retning af hvad tror du
beboeren/patienten tænkte i situationen? Hvad tænkte du selv i situationen? Kan der være andre
vinkler på episoden? osv. Se endvidere bilag 1, refleksionsguide. Sagt med andre ord gælder det om
at lede efter historier, der giver mening til at episoden fandt sted.
I forhold til refleksion og det at stille spørgsmål er det endvidere vigtigt at være opmærksom på:
- at man ikke skal tage parti
- at der ikke skal placeres skyld, i den betydning at nogen har gjort noget forkert
- at der ikke skal findes fejl
- at der ikke findes en ”rigtig” endelig analyse og løsning
- at undgå at tage afstand fra de handlinger som skadevolder og skadelidte har foretaget, ellers
bliver det svært at forholde sig åben og undersøgende til episoden.
5: Forhold der skal afklares inden refleksionen påbegyndes.
Der er flere forhold, det er vigtigt at være opmærksom på, inden refleksionen påbegyndes. Et af
disse er, i hvilke rammer refleksionen skal foregå. Her er det vigtigt, at rammerne er indbydende
og ikke signalerer ”forhør”. Lederens kontor vil nok af sidst nævnte grund ikke være at
foretrække.(Ikke for at mistænkeliggøre lederne, men nogle kan måske misforstå og opfatte
situationen som forhør.)
Desuden er det vigtigt at sikre, at refleksionen kan foregå uforstyrret. Altså ingen
telefonsamtaler eller personaler, der har tilladelse til at forstyrre, med mindre der opstår akutte
situationer.
Endelig vil det være en god ide at afsætte tilstrækkeligt med tid til refleksionen. Det er jeres
egne erfaringer hermed, der med tiden vil give jer en fornemmelse af, hvad tilstrækkelig tid er. I
vil nok behøve mere tid til de første refleksioner, hvor I øver metoden, end siden hen, hvor I har
opøvet en rutine heri.
Både vedkommende, der har været udsat for voldsepisoden, samt øvrige medarbejdere bør gøres
bekendt med, hvor lang tid der er afsat til refleksionen.
Vedkommende, der skal deltage heri, bør endvidere i god tid være gjort bekendt med, hvad der
er formålet med refleksionen – altså at undersøge, hvilke læringspunkter der er i forhold til at
forebygge, at lignende episoder opstår. Der skal ikke findes fejl eller skyld.
5

6: Efter refleksionen.
6.1 I forhold til skadelidte.
For at understøtte skadelidtes læring af voldsepisoden, vil det være hensigtsmæssigt, at I aftaler et
opfølgende møde ca. 2 måneder efter refleksionen, hvor I drøfter, hvad der har fungeret godt og
mindre godt i forhold til at efterleve de beslutninger, det blev truffet i forbindelse med refleksionen.
I denne sammenhæng kan I også med fordel have fokus på, hvem der har bidraget positivt til at
beslutningerne kan efterleves.
6.2 I forhold til arbejdspladsen.
Når refleksionen er afsluttet, kan sikkerhedsgruppen med fordel sammenholde den læring, der er
fremkommet for hele arbejdspladsen med skadevolders beskrivelse, hvis en sådan haves. Formålet
hermed er at undersøge om sammenligningen kan bidrage til yderligere læring for arbejdspladsen
som helhed.
Herefter kan det besluttes, om sammenligningen giver anledning til at iværksætte yderligere
initiativer på arbejdspladsniveau.
6

7: Hvor kan I hente hjælp.
Denne vejledning er udarbejdet i et samarbejde mellem daglig sikkerhedsleder Preben Vesti Nielsen
og BST psykologerne Jannie Rasmussen og Ane Skovgaard.
Hvis I har spørgsmål til vejledningen eller ønsker hjælp til at introducere metoden for
personalegruppen eller til efterbehandling af refleksionerne, kan I rette henvendelse til:
Daglig sikkerhedsleder Preben Vesti Nielsen tlf: 96 31 13 32 pvn@psyk.nja.dk
BST psykolog: Jannie Rasmussen tlf: 96 35 68 14 e-mail jara@bst.nja.dk
BST psykolog Ane Skovgaard tlf: 96 35 68 12 e-mail ahs@bst.nja.dk
7

Refleksion.
Inden I påbegynder den egentlige refleksion, er det vigtigt, at I søger at afklare, om skadelidte er
psykisk parat til det. Altså I bør vurdere, om der er risiko for at genaktivere en krise. Vurderer I,
at dette er tilfældet så udskyd refleksionen, aftal eventuel en ny dato herfor. Det samme gælder,
hvis I er i tvivl.
Vurderer I, at det er forsvarligt at gennemføre refleksionen, så fortsætter I.
Det første I bør gøre er at få skadelidte til at genfortælle episoden uden at blive afbrudt. Herved
får I skabt et fælles grundlag at arbejde videre med.
Er der faktuelle forhold, som I er i tvivl om, så spørg efterfølgende ind til disse. Eks. helt
præcist hvor foregik ulykken, havde der været optrin forud for etc.
Herefter går I over til at stille spørgsmål af mere refleksiv karakter. Nedenstående guide kan I
anvende, som det passer bedst for jer.
Egne og andres forventninger til og oplevelse af situationen.
- Hvad ville du gerne opnå i situationen?
- Hvilke faglige overvejelser gjorde du dig i forbindelse med at opnå målet?
- Hvor vil du placere det, du gerne ville opnå i modellen?
- Hvad tror du beboeren/patienten ønskede at opnå i situationen?
- Hvordan tror du, at beboeren oplevede det, du gerne ville opnå?
- Hvad tror du, at din(e) kolleger ønskede at opnå i situationen?
- Hvad tror du, at din kollega oplevede, at du gerne ville opnå?
Sammenligning med tidligere oplevede situationer uden vold
- Kan du huske nogle lignende situationer, hvor beboeren/patienten ikke blev
voldelig?
- På hvilken måde var den/de situationer anderledes end denne situation (husk pause –
tid til refleksion).
- Hvilke faktorer tror du har betydning for, at denne situation blev anderledes?
8
Bilag 1

Fremtidig udvikling og videre handlinger:
- Hvor vil du, set i bakspejlet, placere denne situation i modellen i forhold til din egen
intention om, hvad du gerne ville opnå?
- Hvad skal være anderledes, for at du i højere grad kan opleve overensstemmelse
mellem det, du gerne vil opnå, og det du oplever i situationen?
- Hvad vil du selv gøre anderledes fremover?
- Hvordan kan ledelse og kolleger medvirke til forandringerne?
- Hvem bliver berørt af beslutningen – hvordan høres/informeres/inddrages de?
- Medfører disse beslutninger ændringer af APV´en, handleplaner o. lign.
Modellen, der refereres til, er den tillempede Karl Tomm model, der blev udleveret og
gennemgået på undervisningsdagen med daglig sikkerhedsleder og BST.
Når det er jeres vurdering, at refleksionen er afsluttet, kan I med fordel gennemføre en
evaluering heraf ud fra følgende spørgsmål:
Hvilke gode spørgsmål oplevede du(skadelidte) der blev stillet?
Hvad oplevede du, at disse spørgsmål bidrog med/til?
Hvilke andre spørgsmål kunne med fordel være stillet?
Hvilke spørgsmål skulle der væres stillet færre af?
Udover at evaluere den konkrete refleksion, kan disse spørgsmål ligeledes indgå i
sikkerhedsgruppens lærings proces i forhold til at arbejde refleksivt. Besvarelsen kan således
indikere, hvad der med fordel kan ændres næste gang, der foretages en refleksion.
Refleksionen afsluttes med at opsummere, hvilke aftaler der er indgået. Altså hvad skal
skadelidte gøre mere og mindre af i fremtiden, hvad skal sikkerhedsgruppen og/eller lederen
tage initiativ til. Hvad er fristen, hvornår og hvordan følges der op.
9
Bilag 1

lukket
manipulation
omsorg
(omklamrende)
Karl Tomms model
begrænsende
udvidende
10
konfrontation
frigørelse
åben
Bilag 2

passiv
Opgivende
Medgivende
Undskyldende
Klynkende
Flæbende
Fralægge sig ansvar
Manipulerende med sig
selv
”Jorder sig selv”
”Skaber skyld”
Modtagende
Lytter
Spørger ,Superviserende”
Støtter
Accepterer
Afdækker ansvar
Tilbageholdende
”Skaber tryghed og
engagement”
Tillempet Flemming Kjærbøll
Lav ansvarlighed
Høj ansvarlighed
11
Nedgørende
Dikterende
Aggressiv
Sarkastisk, ironisk
Ansvarspåpegende
Dømmende
Straffende
”Jorder andre”
”Skaber vrede”
Vedholdende
Analyserer
Spørger direkte
Målsætter
Beslutter
Tager ansvar synligt
”Skaber tillid og
loyalitet”
aktiv
Bilag 3